Efter en noget lang rejse til Rom fredag, var den mellemste og jeg klar på en dag med sightseeing for fuld skrue næste morgen. Jeg går altid en smule sightseeing-amok, når jeg er på storbyferie, og denne gang var ingen undtagelse. Vi startede vores første hele dage i Rom med at besøge paven. Jeg havde booket billetter til Vatikanet hjemmefra, efter at være blevet tippet af en veninde om de kæmpe køer ved Roms største turistattraktioner. På vej fra metroen til Vatikanet blev vi konstant overrendt af sælgere, ‘Tickets for the Vatican?’, ‘Ticket?’, ‘Do you have tickets?’. Pænt irriterende. Vi smiler pænt og går hurtigt mod Vatikanet, men af en eller anden grund lader jeg en fyr lige ved Vatikanet se vores billetter. Han siger, at vores billetter kun gælder til Vatikan museet og det sixtinske kapel, men ikke Peterskirken. Her lykkes det så sælgeren at bilde os ind, at det smartest var at købe en billet til Peterskirken og en guide til Vatikan museet, fordi det er den eneste måde at undgå den kæmpe kø til Peterskirken og få adgang til en smutvej mellem museet og kirken, som man ikke har adgang til uden en guide. Jeg ved desværre ikke om det faktisk passer, men af frygt for at spilde halvdelen af dagen i kø, ender vi så med at få en guidet tur (som jeg oprindeligt med vilje havde fravalgt) og adgang til Peterskirken for €42 ekstra. Suk!

Jeg vil ikke sige, at jeg var skuffet over Vatikanet, men det var lidt af en hektisk oplevelse. For det første var der ekspetionelt mange mennesker den dag, fordi de skulle lukke tidligt, hvilket betød, at alle kom tidligt. Derudover havde vores guide meget travlt med at tage os fra et rum til det næste, så der var dårligt tid til at stå og fordybe sig i de små detaljer eller tage billeder, uden at blive væk fra gruppen. Eller gå hurtigt forbi noget, der var mindre interessant. Fordelen ved at have en guide var selvfølgelig, at hun vidste lige, hvor hovedværkerne var og kunne fortælle om deres historie – dog på lidt ubehjælpsomt engelsk.

Efter at have oplevet Peterskirken både indefra og udefra (den er virkelig smuk), var det tid til vores første pizzaoplevelse i Rom. Noget jeg havde glædet mig næsten lige så meget til, som at besøge Peterskirken. Hjemmefra have jeg fået anbefalet Pizzarium, som ligger bagved Vatikanet. Det tog lidt tid at gå derhen fra Peterspladsen, men så var det tilgengæld virkelig god pizza og meget sød betjening. Resten af dagen gik med bare at gå rundt i Rom og suge til os. Helt uden at have planlagt det, kom vi forbi den farverige plads Piazza Navona, Pantheon templet, Largo di Torre Argentina (ruinerne på billedet) og La Fontana di Trevi, også kendt som Trevi-fontænen. Hold nu op. Rom tog mig virkelig med storm allerede fra den første dag.

English: After a long trip to Rome Friday, the middle one and I were ready for a day of sightseeing for full power the next morning. I have a tendency to go a little sightseeing-crazy, when I’m visiting a new city, and this time was no exception. We started our first whole day in Rome with a visit to the pope. I’d booked tickets for the Vatican from home after being tipped by a girlfriend about the massive lines in front Rome’s largest tourist attractions. On our way from the metro we constantly get perstered by people wanting to tell tickets out on the street, ”Tickets for the Vatican?’, ‘Tickets?’, ‘Do you have tickets?.’ Pretty annoying. We would just smile politely and carry on towards the Vatican, but for some reason I let a guy just by the Vatican see our tickets. He says that our tickets just are for the Vatican museum and the Sistine Chapel, but not St. Peter’s Basillica. Here he succeeds in convincing us that the smartest thing for us to do is to buy a ticket for St. Peter’s Basillica and a guide for the Vatican Museum, because that’s the only way to avoid the massive line in front of St. Peter’s Basillica and get access to the short cut between the museum and the church, which you only can use if you have a guide. I unfortunately don’t know if it actually is true, but afraid of wasting half the day standing in line, we end up with a guided tour (which I deliberately had chosen not to get) and access to the St. Peter’s Basillica for €42 extra. Sigh!

I wouldn’t say that I was disappointed by the Vatican, but it was somewhat of an hectic experience. First of all there was an exceptional amount of people that day, because they were closing early, which meant that everyone came early. Furthermore, our guide were in such a hurry taking us from one room to another, so there’s hardly time to stand and look at the little details or take photos without getting lost from the group. Or just carry on, when something was less interesting. The advantage of having a guide was of course, that she knew excatly where all the main artwork was and could explain its history – however in halting English.

After having experienced St. Peter’s Basillica both from the inside and outside (it is incredibily beautiful), it was time for our first pizza experience in Rome. Something I’d been looking forward to almost as must as visiting St. Peter’s Basillica. From home I’d been recommended Pizzarium, which lies behind the Vatican. It took a while to walk there from St. Peter’s Square, but then again it was some really tasty pizza and super nice service. The rest of the day was spend just walking around Rome and taking everything in. Without having planned it, we ended up at the colorful square Piazza Navona, the Pantheon temple, Largo di Torre Argentina (the ruins on the photo) and La Fontana di Trevi, also known as the Trevi fountain. Rome really did knock my socks off already on our first day.

Forleden aften ringede min mor til mig for bare at sludre lidt og høre lidt om turen til Rom . På en eller anden måde blev samtalen drejet over på TV-serier, og pludselig spørger min mor mig om jeg kender serien ‘Homeland’. Om jeg gør?! Jeg er så opslugt af den serie, så tænkte, at jeg også ville dele min begejstring med jer. ‘Homeland’ er sådan en spændende dramaserie om den bipolære CIA-agent Carrie Mathison, som får mistake om, at den netop hjemvendte jægersoldat, Nicholas Brody, er blevet rekrutteret af al-Qaeda gennem sin 8 år lange tilfangetagelse i Irak. Hjemme i USA får Brody en heltemodtagelse og ingen tror på Carrie. Jeg vil ikke røbe meget mere, men jeg kan love jer for, at jeg tit sidder helt ude på kanten af min sofa i spændingen og råber af fjernsynet, når et afsnit ender midt i noget virkelig spændende og jeg da umuligt kan vente en uge til næste afsnit kommer.

3. sæson af serien kører nu på DR3, så man kan også se afsnittet online på DRs hjemmeside.

English: The other day my mom called me just to chat and hear about my trip to Rome . Somehow we ended up taking about TV-shows, and my mom suddenly askes me if I’ve know the TV-show ‘Homeland’. Do I?! I’m so into that show that I though I better share my excitement with you too. It is such an exciting drama series about the bipolar CIA agent Carrie Mathison, who gets the suspiction that the newly returned marine, Nicholas Brody, has been recuited by al-Qaeda through his 8 year long captivity in Iraq. In the States Brody gets welcomed back a hero and no one believe Carrie. I won’t tell you more, but I can reveal that I often sit on the edge of my couch and yell of the TV, when an episode ends in the middle of something really exciting and I can’t possibly wait another week for the next episode.

Jeg synes, at Halloween er en fantastisk tradition, og jeg ville ønske, at det var en der blev dyrket mere herhjemme. Jeg elsker efteråret og enhver fejring af dets hygge (og lidt af det uhyggelige) er kærkomment. For mig handler Halloween ikke om uhyggeligheder, men om at udnytte det ændringer efteråret bringer med sig. En af de efterårstraditioner jeg allerbedst kan lide er at lave græskarmænd. Jeg har lavet utrolig mange gennem tiderne. Sjovt nok især mens jeg boede i USA, men det er også noget jeg har lavet med min familie, da jeg boede hjemme. Jeg synes, at de er så hyggelige at have til at lyse op en kold og mørk efterårsaften.

I USA kan man få det her små hæfter med noget bagepapirs-lignende papir med forskellige motiver på, som man kan overføre til sit græskar ved at lægge det på græskarret og så prikker små huller rundt, der hvor man skal skære. Desværre er mit gamle hæfte blevet væk, så det sidste par år er jeg gået på Pinterest for at finde inspiration til mit motiv og så tegnet det i frihånd. Sidste år blev det til Jack fra ‘A Nightmare before Christmas’ , som er min yndlings-halloweenfilm. (Jeg bryder mig slet ikke om uhyggelige film, jeg er en frygtelig bangebuks. Jeg kan seriøst ikke sove om natten, hvis jeg har set en gyser, så selvfølgelig er en tegnefilm min favorit). Denne gang blev det så til en lidt fjollet udseende græskarmand, som jeg ikke kunne stå for. Tidligere har jeg lavet uhyggelige træer, katte og spøgelser. Det bedste er at kun fantasien sætte grænser.

I år havde jeg inviteret til græskarsjov i min stue med to uøvede græskarudskærere. Det var ret underholdende. Jeg glemmer hver gang, hvor hårdt arbejde det faktisk er at fjerne alt indmaden fra græskaret, selvom jeg dog havde lært af sidste års fejl med at vælge det største græskar jeg overhovedet kunne opdrive. Mine to medgræskarkreatører synes også, at det var en større opgave end forventet. Til trods for kamp med først at få låget af, så at få fjernet alt indmaden og dernæst undgå at skære for langt, havde vi en rigtig hyggelig eftermiddag med masser af te, økologisk chokolade, grineflip over vores manglende evner til en relativ simpel opgave og klisteret græskarsnask over det hele. Flere eftermiddage som dem tak!

English: I think Halloween is an amazing tradition and I wish that it’d get celebrated more here in Denmark. I love fall and any celebration of it’s coziness (and a little of the scary stuff) is much welcomed. To me Halloween isn’t about scary things, but about embracing the changes fall brings. One of my favorite fall traditions is pumpkin carving. I’ve made quite a few through time. Funnily enough especially while I lived in the States, but it’s also something I’ve done with my family, when I still lived at home. I think they are so nice when they stand outside and light up a cold and dark fall evening.

In the States you can buy these little booklets with something similar to cookie sheets with various motives on, which you can rip out and trace on to your pumpkin by putting the sheet on the pumpkin and then poking little holes the places you’re suppose to cut out. Unfortunately, my old booklet is gone, so the last couple of years I’ve gone on to Pinterest to find inspiration for my motive and then drawn it by hand. Last year I ended up making Jack from ‘A Nightmare before Christmas’ , which is my favorite Halloween movie. (I don’t care much for scary movies, I such a scardy cat. I seriously can’t sleep a night, if I’ve watch a scary movie, so of course a cartoon is my favorite). This time it ended up with a goffy looking pumpkin man that I couldn’t resist making. I’ve made haunted trees, cats and ghosts. Just your imagination is the limit.

This year I’d invited two inexperienced pumpkin carvers into my living room for some pumpkin fun. It ended up being quite entertaining. Each time I forget how hard it actually is to remove all the pumpkin goo, even though I nonetheless had learned from last years mistake where I picked the largest possible pumpkin I could find. My two co-pumpkin creators also thought it was a larger task that expected. Despite first struggling with removing the lit, then getting all of the goo out and then avoiding cutting too much off, we had a lovely afternoon with lots of tea, organic chocolate, laughing fits over our missing abilities to complete a relatively simple task and sticky gooey stuff everywhere. More afternoons like that please!