Lidt om skambrug

January 12, 2013 at 17:40

Detaljer

Lidt detaljer fra sidste weekends ‘dagens’, hvor jeg blandt andet havde meget røde negle. Som I nok allerede ved, er jeg ret så pjattet med neglelak og ejer en del forskellige farver. Alligevel er der nogle stykker, som jeg skambruger langt mere end andre. Den ene af dem er min elskede ‘Really Red’ neglelak fra Essie. Jeg synes virkelig, at postkasserød er en fantastisk farve til at bryde med mine ellers meget sort-dominerede outfits.

 

En anden ting, som jeg også har en tendens til at skambruge – eller rettere nærmest aldrig tage af – er min lille guld halskæde med et K fra Jane Kønig, som jeg fik af drengen til min fødselsdag sidste år. Den er så fin og enkel, at den passer til alt, og jeg tager den faktisk kun af, når jeg skal have en af mine statementhalskæder på.

 

Den sorte lak clutch er også hurtigt blevet en favorit, når jeg skal ud. Jeg elsker clutches og tasker, og ejer en del, men der er bestemt nogle der bliver luftet mere end andre. Denne er én af dem.

 

Min fingerring har jeg altid på, og jeg tager den kun af, når jeg bager eller bader i havet eller en pool. Den er en gave fra min far til min mor, da hun fyldte 25 år. Det er hvidguld og den har en fineste lillebitte diamant. Men eftersom mine forældre blev skilt for mange år siden, har den siddet på min finger fra den dag jeg endelig kunne passe den. Den er mit ubetinget yndlingssmykke, og den kommer kun af, når der en gang skal sidde en vielsesring på fingeren.

 

English: I have certain things that I use shamelessly over and over again; my ‘Really Red’ nail polish from Essie, my gold necklace with a K from Jane Kønig that I got from the boy for my birthday last year, my black patent leather clutch and my ring that originally was a 25th birthday present from my dad to my mom. 

New in: Leading Lady

November 8, 2012 at 20:15

Essie ‘Leading Lady‘ // Clutch H&M

 

Må jeg præsentere mine to nye bedste glimmer-venner: Essies limited edition mørkerøde glimmerneglelak kaldet ‘Leading Lady’ og min nye flerfarvede glimmerclutch fra H&M. De skal nok komme til at pifte den mørke og grå vinters outfits op.

 

English: May I present my two new best sparkly friends: Essie’s limited edition dark red glitter nail polish called ‘Leading Lady’ and my new multicolored sparkly clutch from H&M. They will undoubtedly help spice up the dark and grey winter’s outfits.  

Favoritter: Google pumps

September 19, 2012 at 11:51

Jeg har fået en ny favorit i mit liv – mine nye pumps fra Google +21 i Elmegade 38. Hælen og underdelen af skoen er lavet i læder og resten er i ruskind, hvilket jeg synes giver en rigtig fin effekt. Og til 799 kr., hvem kan så sige nej til sådan et par? :) De er ret store i størrelserne, så jeg har købt mine i str. 36, selvom jeg normalt er en str. 37.