‘Nyyyyyd det nu, mens du kan’

April 9, 2017 at 17:28

Sovemaske

Sådan sagde en veninde tilbage i efteråret. Hendes opfordring gik på at nyde tiden uden baby. Selvom jeg forstod hendes rationale, så følte jeg på det tidspunkt ikke rigtig, at det var et råd jeg kunne bruge til den. Jeg havde ikke lyst til at nyde ikke at blive vækket 10 gange per nat, lugte af gylp, skændes på min partner, fordi vi begge var i søvnunderskud og hjemmet sejlede. Jeg havde mere lyst til at nyde en nyfødt baby. Jeg har stresset over min situation og værdsatte (et i bagklogskabens klare lys) ikke helt, hvad jeg havde.

 

Men nu er jeg begyndt at se fidusen og tage rådet til mig. Efter en lidt følelsesmæssig kaotisk start med året, er jeg pt landet et sted, hvor jeg har dejlig ro indeni. Jeg har ro til at have tiltro på, at alt kommer til at løse sig. At der findes en pakkeløsning til mig, hvor jeg kan finde alt, hvad jeg gerne vil. Både forelskelse, partnerskab og baby. Jeg trækker vejret dybt i maven, ånder ud og sænker skuldrene. Længe har jeg gået med dem alt for højt oppe og helt anspændte.

 

Jeg er glad og i store træk tilfreds, selvom der er elementer jeg drømmer om i mit liv, så gør det ikke, at mit nuværende setup ikke er tilfredsstillende og dejligt.

 

For tiden minder jeg kærligt mig selv på lige at tage et øjeblik til at nyde eksempelvis en weekend, som den der snart er slut, hvor jeg har kunne stå op og tage til to timers dansehold i fitten, tulle til bageren, spise hjemmebragt bolle og tebirkes under tæppet i sofaen med lørdagens afsnit af Mads og Monopolet på podcast spillende, tage et langt bad, dimse med neglelak, tage ud og spise lækker, ugandisk mad på WestMarked, sidde til sent og snakke om alt og intet i godt selskab, vågne af mig selv, rulle over på siden og tage en time til, kaste bold med Frank og møde nye hundevenner, mødes til spontan morgenmad og kaffe, cykle til Frederiksberg til et yogatime midt på dagen og komme hjem og sætte mig tilrette med kaffe, lune banancookies fra fryseren og en god bog.

 

Måske det er dagens (sygt hårde by the way) yogatime, der har gjort mig lidt irriterende namaste-agtigt, men jeg vil yderst forsigtigt, velmenende og kærligt minde andre piger i en lignende situation som min, om (i hvert fald også) at nyde den tid, der er nu. Uanset om du drømmer om et nyt forhold, en baby, baby nr. 2 eller 3, et større hus eller noget femte. Forsøg ikke at stresse dig selv unødvendigt (et vigtigt råd til mig selv, som jeg ofte gentager), træk vejret dybt og fokuser på det rare du har i dit liv netop nu.

 

Okay, det var sygt frelst og meget yogatype-helligt, haha! Men rådet står jeg ved, brug det i dag eller om et par måneder.

 

Nama-fucking-ste! Over and out!

Venskaber efter babyer

April 6, 2017 at 21:31

Baby Vincent

Baby Julian

{Begge billeder er fra allerførste gang jeg holdte mine to veninders to små babyer}

 

‘Jeg elsker min søn, og jeg elsker, at du elsker min søn, men det er ikke det samme at komme på besøg, når han også er med’. Sådan sagde min veninde til mig forleden, og jeg kunne ikke andet end at grine, nej, det er sitme ikke det samme. Det er helt anderledes. Hvor vi før ville mødes, når det passede os, lave det vi havde lyst til, når vi havde lyst, som f.eks. at spise aftensmad, og snakke uforstyrret som løst og fast i timevis, så mødes vi, når det passer med formiddagslur/spisetid/togplads til barnevognen, vi gør det vi har lyst, men nøje planlagt rundt om det mest forventelige næste behov babyen kunne få og snakken løber stadig i stride strømme, den er bare lidt mindre fokuseret, fordi babyen ser ekstra nuttet ud/lige skal have en ren ble/bliver sur og skal op/etc.

 

Det er helt bestemt anderledes post-baby, men ikke dårligt anderledes. Jeg var ret bekymret i fasen op til to af mine tætteste veninder blev gravide, og flere fulgte trop med at prøve, for at alt skulle blive anderledes – på den dårlige måde. Jeg frygtede, at babyerne ville ændre og obstruere nogle af mine bedste venskaber. Fordi prioriterer ændrer sig, tiden bliver mere knap, overskuddet mindre, mindre fleksibilitet og vi pludseligt ville have mindre til fælles.

 

Under graviditeten havde min ene veninde og jeg en dag en snak i hendes køkken, hvor hun gav mig et free-pass til at brænde sammen over alle omkring mig øjensynligt fik noget jeg altid havde vidst, at jeg selv ønskede mig mere end noget andet; børn. Vi vendte sandsynligheden for, at min hjerne (og hjerte) en dag ville kunne brænde helt sammen og blive ked af det/sur/irriterende/frustreret over, at andre fik det jeg selv så gerne ville. Endda dem, der var kommet til indsigten, så meget senere end mig selv. Hun sagde sødt: ‘Jeg håber bare ikke, at du bliver sur på mig’ og vi aftalte, at jeg skulle kunne sige til hende, hvis jeg nåede nær det punkt, hvor jeg ikke syntes, at det var sjovt længere med fokus på andres babyprojekter – og senere babyer.

 

Den samtale, og vide, at hun 100% forstod mine bekymringer og følelser, tror jeg på sin vis gjorde alting meget nemmere for mig. Samtidig gik op for mig, at jeg, modsat hvad jeg havde frygtet, ikke oplevede en jalousi over, at de fik noget jeg også ville. Tværtimod gjorde det mig mere glad på deres vegne.

 

Igennem begges graviditeter, der løb parallelt med kun en uge mellem deres terminer, var jeg glad, spændt og nysgerrig. På intet tidspunkt mærkede jeg bare snerten af, at det var for meget at snakke om kvalme, cravings, baby spark eller barnevognsindkøb. Jeg modtog glædeligt links til babytøj eller fik detaljeret opdateringer fra scanninger og lægebesøg. Og da begge mine veninder fødte hver deres velskabte sønner, kunne jeg næsten ikke være i mig selv af begejstring over de smukke drengebørn de havde produceret.

 

Begge drenge er netop fyldt 6 måneder, og al min bekymring over, at vores venskaber ville lide under babyernes ankomst og min potentielle nedsmeltning er blevet gjort det skamme. Jeg vil faktisk sige, at mit venskab med dem hver i sær er blevet stærkere, bedre og dybere af at se dem blive mødre og hvordan de har delt oplevelsen og omvæltningen med mig.

 

Jeg holder af de drenge, som var det mine egne, og selvom geografi nu kun tillader, at jeg ser den ene tit, så glæder jeg mig til at se dem vokse op og mine veninder vokse med opgaven. Vores venskaber forbliver uanset, hvor mange babyer, der kommer i vores liv. Det er anderledes, men dejligt anderledes.

Hvad jeg har lært om dating for nyligt

April 1, 2017 at 16:35

Kaffe, coffee

  • Man skal tænke sig om før man tisser i sin egen pool. Eller dater en god venindes kærestes ven.
  • Mest fordi du er ikke garanteret, at det går bare fordi nogen virkelig virkelig håber på det.
  • Det kan føles lidt overvældende, når en anden end dig og ham vil det allermest.
  • Det er heldigvis mest virkelig sødt og dejligt, at nogen vil det bedste for dig.
  • Intet er sikkert bare fordi ens stjernetegn skulle passe perfekt sammen. Go figure?!
  • Det betyder heller ikke så meget om en fyr tikker en masse bokse på din imaginære ‘Attributter jeg ville synes var nice i en potentiel partner’-liste.
  • At være i midten af 30’erne er ingen garanti for, at man ved, hvad man vil.
  • Eller bare stramme sig lidt an. Åbenbart.
  • Kan man, efter det er slut, risikere at ende med en utilsigtet par-påskeferie i sommerhus.
  • Her kommer vi tilbage til det med at tisse i sin egen pool.
  • Der bliver bestemt ingen parferie i noget sommerhus.
  • Det synes lige dele komisk og forstyrrende, at ens påskeferieplaner skal tilrettelægges efter en fyr man aldrig lærte at kende.
  • Det er utroligt unaturligt for mig ikke at kunne gøre mig umage og udvise betænksomhed.
  • Jeg kan føle mig nødsaget til det, fordi jeg er bange for, at det utilsigtet kan udtrykke et højere interesseniveau fra min side end hvad jeg selv lægger i det.
  • Jeg vil gerne bare gøre mig umage.
  • Jeg vil også bare gerne møde en, der værdsætter selvsamme karaktertræk.
  • Mine følelser og rationaler i forhold til sidste forløb ændrer sig hurtigere end andre skifter undertøj.
  • Jeg er pt landet på, at det er helt okay.
  • Min konklusion er dog stadig, at jeg synes, at dating er hårdt.
  • Jeg vil bare gerne spole frem til en form for afstemt tosomhed, ikke alt det midt i mellem.