For og imod at bo i New York

June 21, 2017 at 00:23

New York

For at bo i New York:

  • Byens vibe. New York gør mig glad og fylder mig med en helt særlig energi.
  • Muligheder, som synes uendelige og udtømmelige.
  • Stemningen. New York har bare den mest energiske og inspirerende stemning.
  • Konceptet med blokke med numre du kan følge og altid finde den rigtige retning.
  • Subwaysystemet. Det har jeg knækket koden til at kunne navigere rundt i på egen hånd og jeg er stolt.
  • Hurtigt tempo. New Yorkere går i samme tempo som mig og jeg er vild med det.
  • Whole Foods. Jeg ville flytte bare for at kunne handle i Whole Foods hver dag.
  • Grønne oaser. Jeg elsker byens små parker. Særligt Union Square og Washington Square Park.
  • Hundevenlig by. Hunde må komme med alle steder: I supermarkedet, i subwayen, i butikker.
  • Fire flotte sæsoner. Lunt forår, varm sommer, mildt efterår og kolde vintre. Ikke kun regn, blæst og slud.
  • Venlige mennesker. Meget kan siges om amerikanere, men de er imødekommende og snaksaglige.

 

Imod at bo i New York:

  • Arbejdstiderne. Folk arbejder sindssyge tider (i forhold til i DK) og nærmest bor på deres arbejde.
  • Huslejepriserne. Seriøst, de er jo vanvittige. Jeg ville måske have råd til at bo i Queens, haha!
  • Grådighed. New York vækker lidt en grim mere vil have mere-følelse i mig.
  • Trafikken. Sygt mange biler, taxaer, lastbiler. Bare meget hektisk trafik.
  • Store kakerlakker. Fy for den lede, jeg synes kakerlakker er sygt klamme.
  • Manglende cykelstier. Jeg ville savne mit cykel frygteligt, men i den trafik tør jeg ikke cykel her.
  • Aircondition. Hader konceptet, det larmer, bliver tissekoldt og er dårligt for miljøet.
  • Miljøsvineri generelt. Du får to plastikposer til en pakke tyggegummi og en flaske vand, plastik og glas bliver ikke sorteret, plastik vandflasker over alt.

Noget om grim grådighed

June 19, 2017 at 13:20

New York

Jeg øver mig i noget vigtigt de her dage, jeg går nemlig og fanger mig selv i at blive grådig og ikke helt synes, at noget er nok. Der er altid mere jeg gerne vil have.

 

Som det nok ikke er gået nogens næse forbi, befinder jeg mig i skrivende stund i en af mine absolut yndlingsbyer i hele verden. Jeg blev ramt af en åh-det-ville-være-lækkert-følelse og senere samme dag havde jeg bestilt en flybillet til New York til en uge senere. Rimelig lækkert at have muligheden for, hvilket skyldes en familie, der var hurtige til at sige ja til at passe mit dyr, en god veninde der gerne ville have mig boende og en fleksible chef, der gav sit ok til et par arbejdsdage fra USA. Temmelig heldig banan kan mig vist godt kalde mig.

 

Og jeg er så lykkelig for muligheden, men alligevel går jeg og tager mig selv i at ville have (endnu) mere. Hvis jeg bare havde kunne flyve fredag morgen ville jeg have kunne kommet med min veninde til The Hamptons, åh, det gad jeg også gerne. Hvis bare jeg ikke skulle flyve hjem lørdag (og lande søndag for at være klar til job mandag), så havde vi haft en hel weekend sammen. Hvis jeg bare ikke skulle arbejde så havde jeg endnu mere tid til bare at tulle rundt og lade op. Hvis bare jeg havde uendeligt mange penge og kunne købe alle de fine ting jeg stødte på. Hvis bare jeg kunne spise mere, se flere steder, prøve flere ting, købe mere. Mere mere mere.

 

Så nu øver jeg mig i at spole tilbage til udgangspunktet; Jeg er pisseheldig! Jeg har foræret mig selv otte spontane dage i New York med et af mine yndlingsmennesker og jeg skal bare hygge mig og have det rart. Gå da væk grimme grådighed!

24 timer alene i New York

June 19, 2017 at 04:50

New York

New York

Two Hands, New York, corn fritters

Café Grumpy, New York, iskaffe

Yoga, New York, Yoga Vida

Jeg sagde det i går på min instastory; at komme til New York er lidt som at komme hjem. Da jeg sad i taxaen i går fra JFK mod Manhattan i silende regn, mens lyden af velkendte reklame-speak kørte i radioen, følte jeg mig helt saglig. Jeg sad bare og kiggede ud på regnen og blev bekræftet i, at det var den helt rigtige beslutning at komme. Det regnede ikke lidt, men sådan nogen har tændt for bruseren på fuld knald-agtigt, men selv hvis jeg ville kunne jeg ikke tørre det smørrede smil af mit ansigt. Jeg var ankommet!

 

Min søde taxachauffør sørgede for at sætte mig af på tæt på yndlings-australierens bygning og løb ud med min tunge kuffert, så jeg kun lige skulle springe ind over kantstenen og i sikkerhed for regnen. Min veninde kom først hjem her til aften, så jeg har haft 24 timer plus alene i byen. 24 timer jeg har glædet mig til, men også været lidt spændt på, hvordan ville gå.

 

Da jeg kom op til hendes lejlighed på 18. etage var klokken kun omkring 14, Jeg var gennemtræt efter at have været oppe siden kl. 4.15 dansk tid, men der var stadig lang tid til sengetid og jeg havde alligevel for meget adrenalin i kroppen til at finde ro. Så jeg insta-snapppede lystigt og besluttede mig til sidst for at tage et hurtigt bad og prøve at sove lidt, mens det alligevel regnede af.

 

Da jeg vågnede igen var det klaret op og jeg begav mig udenfor efter mad. Jeg gik ikke meget mere end 5 min. inden jeg kom ned til vandet og færgerne til Governor’s Island og Staten Island. Jeg gik (ukarakteristisk) langsom og sugede det hele til mig. Jeg er ikke så stedkendt i Financial District, hvor yndlings-australiernes nye lejlighed ligger, så det var en kærkommen lejlighed til at gå på opdagelse i et nyt område. Jeg var så træt, at jeg var utrolig ubeslutsom omkring, hvad jeg skulle spise, men til sidst fandt jeg en fin salatbar, Sweetgreen, hvor jeg bestilte deres Guacamole Greens to-go og købte lidt vand, juice og peanut butter M&Ms i Duane Reade og tullede tilbage op i lejligheden. Klokken var kun 20, så jeg ville gerne holde den kørerende lidt længe, så jeg tændte på Netflix og opdagede til min store glæde, at de havde opdaget, at jeg befinder mig USA, så den nyeste sæson (tror jeg da…?) af Grey’s Anatomy lå klar til mig. Men da min salat var spist og jeg var halvvejs gennem min minipose M&Ms måtte jeg alligevel overgive mig til trætheden.

 

I morges vågnede jeg selvfølgelig tidligt, vi snakker ikke meget over 5, men jeg kunne ikke rigtig falde i søvn igen. Heldigvis havde jeg resten af mit afsnit af Grey’s Anatomy tilgode, så jeg tog min computer med over i sengen og så et par afsnit til jeg igen kunne mærke trætheden overtage min krop. Det lykkedes mig faktisk at sove næsten til kl. 11, og den second nap gjorde underværker. Jeg følte mig næsten helt som mig selv igen, da jeg vågnede for anden gang. Jeg gjorde mig klar og gik ud på gaden og blev mødt af den der karakteristiske New York-varme med høj luftfugtighed, næsten 30 grader og solskin. Jeg svedte med det samme, men det gjorde ingenting.

 

Jeg har bare brugt min søndag alene i New York på at tulle rundt. Suge til mig af alle indtrykkene, duftene, lydene, menneskene. Tage det hele ind. Jeg gik op til Noho, kiggede i butikker, drak iskaffe og fandt frem til en af mine yndlingscaféer i New York fra sidste visit, australsk-ejede Two Hands, hvor jeg måtte prøve deres corn fritters igen. Det gik op for mig, at det er første gang jeg nogensinde er gået ind på en café eller restaurant og spist alene. Fjollet egentlig, men at gå ud og spise er en social aktivitet for mig og jeg blev pludselig bekymret for om det ville være kedeligt eller syne trist at sidde der alene og spise min mad. Men i dag lærte jeg, at det kan jeg altså godt selv. Jeg faldt i snak med en amerikansk pige, som også sad alene i vinduet. Hun viste sig at have en svensk kæreste og vi snakkede lidt om løst og fast til hun skulle videre, og så sad jeg ellers der og kiggede på folk der gik forbi på gaden. Det var sundt og i alderen af 31 år sikkert også på tide at prøve.

 

Tilbage i lejligheden på 18. etage fik jeg skrevet det her indlæg om følelsen der har overtaget min krop og sind, inden yndlings-australieren kom hjem. Efter gensynskram og hyggesnak om alt mellem himmel og jord, besluttede vi os for at tage til yoga og finde noget at spise. Mega god beslutning, stille aftenyoga med levende lys var lige, hvad min stive jetlagkrop havde brug for. Jeg elsker at opleve byen med én der bor her, så det ikke er renden rundt fra turistattraktion til turistattraktion, men helt almindelige hverdagsaktiviteter. Det føles lidt som om jeg bor her, haha. Hvis jeg gjorde ville jeg altid komme til den søndagsaftentime.

 

Nu vil jeg tage mit træningstøj af, hoppe i et hurtigt bad og i seng. I morgen venter endnu en dag, og selvom jeg skal arbejde, så har jeg alle forventninger om, at det bliver endnu en dejlig dag i fine, fine New York.