Når der er behov for at sige ‘spejl’

januar 17, 2019 at 10:04
Plaid skirt and crop top, spejl, mirror

Hvad er det med januar, der får den til at føles som om den er tre måneder lang?! Vi er kun lige over halvvejs og jeg føler, at det har været januar i minimum 1,5 måned på nuværende tidspunkt. Er det fordi den ligger lige i røven af den hyggeligste måned, december? Er det fordi, at man er notorisk flad efter december – både økonomisk og overskudsmæssigt? Er det fordi det er kronisk mørkt, vådt og koldt? Nok en kombination af alle tre. Januar er en røv måned, pardon my French.

 

For mit vedkommende er januar måske ekstra blah, fordi jeg i alderen af 33 år er rykket ud ad byen og hjem til mine forældre på Slottet i provinsen for at spare nogle moneter til mit Portugal-projekt. Ikke at det faktisk går overraskende smertefrit her 1,5 uge inde. Men jeg kan mærke, at jeg er ekstra træt.

 

Jeg har en time til halvanden hver vej, fordi jeg vælger at gå til stationen, for at få lidt skridt på kontoen, så min arbejdsdag føles ekstra lang og min fritid ditto kort. Jeg har en aftale med mig selv, at jeg lægger telefonen væk og kun læser, når jeg sidder i toget. Jeg får derfor læst en del og bruger mit pendlertid fornuftigt. Alligevel føler jeg (og sådan er det egentlig også i praksis), at jeg står op og tager på job, arbejder, træner (ikke alle dage dog), tager hjem, spiser aftensmad, ser lidt fjernsyn og går i seng. Dagen efter er det forefra. Det er sgu lidt kedeligt. Jeg orker bare ikke mere.

 

Jeg har hverken lyst eller overskud til at ringe til nogen, transportere mig nogen steder hen eller svare på sms’er. Jeg vil bare gerne slappe lidt af. Sidde i stilhed og lade mig underholde af en serie på Netflix eller noget andet relativt letfordøjeligt i fjernsynet. Nusse Frank bag øret. That’s it.

 

Det her januarmodus gør mig irritabel. Jeg er vitterligt uimponeret over alle jeg kender. Argh okay, måske ikke alle. Min lunte er kort og der skal lidt til, at jeg synes, at folk er irriterende, respektløse, ikke gør sig nok umage eller ligefrem provokerende.

 

En klog kollega, som ikke kun giver de bedste råd, men også har det fineste indsigter til menneskelig adfærd ville sige ‘Spejl’. Ikke på den der provokerende teenage-måde, men som i: Hvis der er nogen der irriterer dig, så kan årsagen tit findes i dig selv.

 

Så i går, da jeg igen havde lyst til at sige til en, jeg normalt rigtig godt kan lide, at vedkommende skulle hoppe i havet, sagde jeg ‘Spejl’ til mig selv. Spejlet sagde, at jeg var træt, havde ondt i hoved og nakke, havde flere ambitioner end faktisk energi til at udføre selvsamme ambitioner og i øvrigt havde fået vendt op og ned på min hverdag, så det var nok ikke vedkommende (og de andre, der havde irriteret mig) var intentionelt provokerende, men at mit overskud til at sige ‘pyt’ eller sortere fra var midlertidigt forsvundet.

 

Ved at kigge ind i det imaginære spejl, kunne jeg konkludere, at jeg må give mig selv ro til at finde mit fysiske og mentale overskud igen og lige trække vejret dybt i maven, når sensationen af at skære folk permanent ud ad mit liv for et fejltrin opstår. Når jeg om nogle dage igen har lyst til at være social, så ville det være rart stadig at have gode mennesker omkring mig.

Farvel for nu

januar 7, 2019 at 11:01
Gallerivæg, gallery wall

Skabe, skuffer, kasser og hylder er ryddet op, smidt ud og pakket ned. Tøj til genbrug, tøj til salg, tøj til gemmerne og tøj til resten af vinteren har flyttet adresse. Køleskabet og fryseren er tømt. Hver en overflade er tørt over, gulvene vasket og badeværelsets fliser er skrubbet. Køkkenet ryddet og rengjort.

 

Jeg er færdig med endnu et skridt i min plan om at rykke mit liv til Portugal.

 

Jeg lukker min hoveddør for sidste gang. Lægger for første gang i lang tid mærke til dymomærket med mit fulde navn over dørsprækken. Jeg smiler for mig selv. Halvt sørgmodigt, halvt veltilfreds. Det er godt nok et farvel, men kun et farvel for nu. Når døren er lukket, er min lejlighed lejet ud det næste år. Når døren er lukket og låst, er jeg et skridt tættere på mit Portugal-eventyr.

 

Farvel for nu min fine, fine lejlighed og skønne Vesterbro! Jeg ved, at jeg kommer til at savne dig for det har jeg gjort på forskud i flere dage. Jeg har søgt at suge kvarterets energi til mig, jeg har mentalt taget billeder af hver en gade og mine stamsteder. Jeg har siddet og bare kigget rundt i mit hjem, suget til mig af stemningen og roen og takket mig lykkelig for, at jeg for snart fire år siden underskrev en købsaftale, så jeg kan kalde de 57 kvm mit hjem. Det er mit hjem og min trygge base jeg har opbygget til mig selv. Jeg elsker den lejlighed.

 

Jeg bliver glad og finder ro ved tanken om, at jeg en dag skal vende hjem til min lejlighed, selvom den dato er uvis for nu. Min indre tryghedsnarkoman gentager, at ‘det er kun midlertidigt, det er kun midlertidigt’, min indre eventyrer nyder suget i maven ved tanken om alt det ukendte der venter forude. Jeg siger til mig selv, at det er okay at være ked af det for det betyder, at det jeg har allerede er godt. Rigtig godt endda. Jeg flytter ikke væk fra en dårlig hverdag, men mod en ny og spændende.

 

Farvel for nu!

Det jeg gerne vil i 2019: Mine nytårsforsæt

januar 3, 2019 at 11:55

Hej 2019, hvor er jeg glad for at se dig! Jeg har nemlig på fornemmelsen, at du vil gå hen og blive et ganske særligt år for mig. Om ca. 2,5 måned forlader jeg mit job gennem 5 år og drager mod Portugal og nye eventyr. Jeg er spændt, bange, glad, nervøs og overvældet på en og samme tid.

 

Uanset, hvad der sker så bliver 2019 et år fyldt til renden med forandringer for mig. Jeg skal forlade mit 8-16 kontorjob, smukke København, min dejlige lille lejlighed, min allerblødeste Frank (hulk!!!), veninder og familie til fordel for portugisisk solskinsvejr (som jeg satser på er en konstant faktor under hele mit ophold), gode surfbølger og en helt anden livsstil.

 

Det bliver 100% vildt.

 

2019 bliver et år, hvor jeg har muligheden for at ryste posen og finde ud af, hvad der gør mig glad helt ned i maven hver eneste dag. Rydde op i indgroede vaner og mønstre, finde ud af, hvad jeg skal bringe min tid og energi på. Måske mere i år end foregående år bruger jeg meget tankekræft på at fundere over, hvad det kommende år kommer til at byde på, hvad jeg håber på og drømmer om.

 

Jeg har igen i år lavet en liste over nytårsforsæt med de ting jeg gerne vil ændre, fortsætte med og blive bedre til.

 

I 2019 vil jeg gerne:

 

  • leve mere bæredygtigt (Jeg har skrevet en hel liste kun med grønne nytårsforsæt).
  • tro mere på egne evner og give mig selv mere credit.
  • flytte til Portugal.
  • holde helt fri fra sociale medier fra tid til anden.
  • få den tatovering jeg drømmer om.
  • øve mig i taknemmelig over, hvad jeg har, og ikke sammenligne mig med andre.
  • blive bedre til at købe mindre og spare mere.
  • lære portugisisk (A tartaruga tem uma chave er ikke nok i længden).
  • blive ved med at øve min surfing og få mod på større bølger end de helt små.
  • fastholde gode træningsvaner.
  • være sød(ere) ved min krop og spejlbillede.
  • omfavne og fejre nye venskaber.

 

P.S. Læs eller genlæs mine tidligere nytårsforsæt og -ønsker her – 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.