2017s nytårsforsæt: Status

December 16, 2017 at 07:00

Nytårsbord, nytår, nytårsfest

I starten af året delte jeg en række store og små nytårsforsæt for 2017. Nu året er ved at lække mod enden, tænker jeg, at det kunne være sjovt at se, hvordan det så rent faktisk gik med de forskellige punkter.

 

Læs eller genlæs indlægget her.

 

Sige mere ja og tage imod nye muligheder og oplevelser

Det var et af de større punkter, jeg ville gerne blive bedre til at bare sige ja og ikke udelukke mig selv for nye oplevelse eller muligheder, bare fordi ‘jeg ikke kender nogen der/vejret er dårligt/det er besværligt/det er ukendt territorium og/eller indsæt valgfri dårlig undskyldning’.

 

Det synes jeg faktisk, at jeg er blevet bedre til. I stedet for at sige nej tak til en invitation eller lignende, fordi et eller andet ved situationen gjorde, at jeg ikke var 100% på hjemmebane, så har jeg sagt lagt mere ja. For eksempel skrev min reformerinstruktør ud og inviterede mig og nogle andre jeg ikke anede hvem var til julekomsammen hos hende. Mit go-to-repons ville have været uha, det kan jeg ikke lige overskue, men jeg takkede pænt ja. Og ved I hvad, det var simplethen så hyggeligt!

 

Bruge mindre tid på at overtænke og overanalysere

Uha, endnu en af de større. Jeg vil ikke sige, at jeg er blevet verdensmester i disciplinen i 2017. Jeg er (over)analyserende af natur, men efter en utrolig tam datingoplevelse i starten af året, har jeg indset, hvor meget energi kan jeg bruge på ingenting. Jeg kan overtænke, fortolke og analysere til jeg får ondt i hovedet, men det bringer mig sjældent tættere på målet. Derfor øver jeg mig fortsat i at ‘let it go’ og komme videre i teksten.

 

Træne mig til at kunne bukke forover og nå mine tæer

Jeg er utrolig fleksible i mine hoftebøjere, men mine haser er stramme og korte som et ondt år, dog er de blevet blevet i takt med, at jeg har trænet meget mere regelmæssigt, og jeg kan derfor på de fleste dage bukke mig forover og nå mine tæer. Hurra!

 

Invitere til flere vaffel-komsammener

Det gør helt ondt, men svaret er nul. Helt præcis nul vaffel-komsammener har det lykkes mig at invitere til i år. Såvidt jeg mindes har jeg kun holdt familiefødselsdag med tapasbord og ingen andre større komsammener. Det må jeg lave om på i 2018! Basta!

 

Finde en måde at styre mit sukkerindtag bedre

Som jeg har fået oparbejdet en god træningsrutine og haft brug for mere god energi til min krop, har jeg noteret mig, hvor ofte jeg spiser mig selv dårlig i hvidt brød eller slik. Derfor kom mit sukkerindtag også på min nytårsforsætsliste og jeg synes faktisk, at det går meget bedre. Jeg praktiserer stadig relativt jævnligt sukkerfriuger, som en slags nulstilling, når det er gået lidt for vildt for sig, og det fungerer for mig. Jeg er også begyndt at være opmærksom på mit blodsukker og sørge for at have gode, sunde(ere) valg ved hånden, så det ikke bliver til en snickers i køen i Netto efter træning.

 

Huske på, hvor godt det føles at få brugt min krop regelmæssigt

Kæmpe tjek til denne her! 2017 har været året, hvor jeg har fået opbygget min hidtil bedste og længstvarende træningsrutine. Intensiteten har varieret lidt, den var højest op til foråret, hvor jeg som bekendt fik en grim omgang skinnebensbetændelse, som stadig driller mig fra tid til anden, men jeg formåede at arbejde mig igennem skaden og ikke droppe træningen undervejs eller ignorere min overbelastning. Det var svært, men det gik. For tiden træner jeg 3-4 gange om ugen, men jeg har planer om at lave en lille Bali-bootcamp, så der nok kommer lidt flere træningsdage op til afrejsen.

 

Tage en ny, ukendt (og potentielt skræmmende) fitnesstime mindst en gang om måneden

Det her punkt lavede jeg en halvvejsstatus på tilbage i juli. Årsopgørelsen kommer i et indlæg for sig, fordi svaret lige blev lidt langt.

 

Prøve at klatre

Argh, nej! Og jeg har endda foræret den ældste en klatretur, så der er endda ingen god undskyld.

 

Stoppe med at bruge deodorant med aluminium i

Siden december 2016 har jeg ikke brug deodorant med aluminium i en eneste gang, hvad siger I så? I starten holdte det lidt hårdt, da aluminium er det stof der fungerer som antiperspirant, så der skulle skiftes t-shirt oftere end jeg er vant til, men efter nogle år var det som om kroppen regulerede sig selv og jeg oplever faktisk aldrig svedgener/lugt længere.

 

Jeg bruger hovedsaglig denne her deodorant fra Rudolph Care og ellers denne fra A la Maison, som jeg købte med hjem fra New York. Jeg køber altid min deo i lufthavnen for der koster den ‘kun’ 135 kr. i stedet for 165 kr.

 

Give flere komplimenter og mere ros

Uha, den er lidt svær at give status på. Måske jeg skal ringe til en ven? Haha! Jeg håber, at jeg er blevet bedre til det i hvert fald. Der er ingen grund til at være nærig med komplimenter eller ros.

 

Prioritere oplevelser over ting

JA! Der har jeg altså været god. Jovist har jeg da også shoppet her og der, og midt i mellem, men jeg har prioriteret oplevelser højst. Særligt rejser og mad. Faktisk er 2017 uden tvivl det år, hvor jeg har rejst allermest.

 

Realisere en drømmerejse til varmere himmelstrøg

Endnu et ja! Jeg har haft en drøm om en eksotisk ferie om vinteren siden jeg var i Thailand i vinteren 2013. Jeg drømte om Sri Lanka eller Bali og nye surfeventyr i denne vinter, så det føltes som et kæmpemæssigt hak, da jeg for nyligt bestilte og betalte min tur til Bali i januar 2018.

 

Få lavet min gallerivæg i min stue

Yes! Det punkt hjalp min far mig krydse af, da han kom ind og hjalp mig med at sætte mine mange billeder op til verdens fineste gallerivæg (se resultatet her). Nu pønser jeg på at bygge videre på den.

Solo-turen går til….

November 16, 2017 at 10:48

Den var svært. Virkelig svær faktisk. Jeg var mest forelsket i Sri Lanka, fordi øen bare virker mindre turistet og uspoleret. Et sted du bør besøg inden alle andre får øjnene op for det. Rigt dyreliv, vilde elefanter, smukke bountystrande og masser af kulturarv. Men, og det er et stort men, det virker heller ikke som om Sri Lanka er det mest oplagte sted som kvindelig solo-rejsende. Selvom alle steder jeg læste, skrev kvinder, der havde rejst rundt på egen hånd, at det var helt fint, hvis bare du tænkte på x, z og y. Lad være med at gå rundt i shorts og stropbluse, tag en vielsesring på, så du kan sige, at du er gift, tag hellere offentlig transport end taxaer alene, men forbered dig på mange mennesker, så sæt dig tæt på chaufføren eller en lokal, kvindelig medpassager, så du undgår at blive ufrivilligt taget på. Det er sikkert helt fint at bevæge sig rundt på egen hånd med de forholdsregler, men de gjorde bare, at jeg på forhånd vidste, at det ville gøre mig utryg.

 

I forvejen er det første gang i 7 år, at jeg skal rejse alene til et sted, hvor jeg ikke kender nogen, og det i sig selv er stort nok. Jeg har ikke brug for at være bekymret før eller under min rejse for min sikkerhed. Der er helt sikker masser af andre ting jeg kan bekymre mig om i stedet, man er vel en overtænkende type.

 

Så valget faldt på Bali! En uges surfcamp og en håndfuld dage efter og et par før. Jeg er stolt af mig selv. Sgu. Jeg har drømt om et eksotisk vintereventyr i årevis og nu gør jeg det. Det var også lidt det, der gik op for mig, da jeg skrev det her indlæg sent i forgårs. Jeg er selv ansvarlig for at opfylde mine egne drømme, jeg skal gøre mig selv glad først, og jeg synes godt nok, at jeg er ved at være god til det. Jeg havde ikke drømt om at tage på sådan en tur alene for 3 år siden. Jeg skal nok få kolde (rejse)fødder, men jeg kender også mig selv, jeg kommer ikke til at fortryde min beslutning. Og hvem ved måske bliver jeg så glad for solorejse-konceptet, at jeg har mod på Sri Lanka næste gang. Ellers finder jeg en sød veninde at tage med!

 

Bali – vi ses om to måneder!

Déjà vu

November 14, 2017 at 22:48

Timehop, Instagram

Min Timehop-app fik min skærmen til at lyse op kort før frokost med endnu en notifikation, den ville have mig til at klikke og se, hvad der skete i dag for 9 år siden. Jeg trykkede på den og straks kom ind i en tidslomme med brudstykker fra virkeligheden, som den gjorde sig ud på mine sociale medier igennem de sidste 10 år.

 

Et år gjorde størst indtryk. For 3 år siden havde jeg lagt et billede på Instagram med teksten; ‘Nyt dagens og lidt om præ-vintertræthed og drømme om Marokko’. Jeg smilede for mig selv og tænkte, at det alligevel var pudsigt, at jeg lige er kommet hjem fra Marokko (og elskede det), og desuden her 3 år senere igen lider af en form for præ-vintertræthed, som jeg skrev om den anden dag.

 

Først her til aften slog det mig pludseligt. Jeg kan huske det præcise indlæg på bloggen, som billedet på Instagram er fra. Det er det her. Jeg har lagt billedet op kl. 18.34. Ikke mange timer efter opløste mit 6-årige lange forhold sig og min verden forandres med et. Lige pludselig handlede det ikke om marokkanske feriedrømme eller finde kuren på træthed, men om at starte forfra. Finde fred med beslutningen, flytte ud, lede efter en ny lejlighed og langsom forsøge at stykke stykkerne af mit iturevne hjerte og drømme sammen.

 

Det er 3 år siden her til aften. Nogle af mine drømme er præcis de samme, nogle er glemt, andre er nye, men mit hjerte er heldigvist helt igen. Et punkt har ændret sig mest, i stedet for at bruge tid og energi på, hvordan andre kan opfylde de drømme, ligger mit fokus på, hvordan jeg selv kan gøre det. Det viser sig, at jeg er langt bedre til det end mit 29-årige jeg gik og troede.

 

Jeg er spændt på, hvad de næste 3 år vil bringe med sig.