Det sværeste farvel

marts 25, 2019 at 21:53

Jeg blev aldrig færdig med det her indlæg inden min afrejse. Jeg kunne simpelthen ikke få ordene ud. Tiden var ikke til det og tårerne pressede sig på (og flød over) hver gang jeg forsøgte. Nu prøver jeg igen.

 

Jeg kunne skrive om mange ting i dag af alle dage, men jeg vil skrive om det der har fyldt allermest de sidste mange uger. Det sværeste farvel.

 

Efter ugers optakt, nej rettere måneders, for forskudssavnet startede, da jeg lukkede døren til min lejlighed på Vesterbro og drog til Nordsjælland med Frank under armen. I dagene op til lejligheden skulle overdrages, trillede tårerne ned ad mine kinder, fordi det føltes som om jeg allerede der mistede min hverdag med Frank. Det gjorde jeg på sin vis også, han er blevet luftet mest af mine forældre sammen med deres hund, mens jeg har pendlet med tog frem og tilbage hver dag. Han har fulgt trofast efter min stedmor, fordi hun ved, hvor maden OG gufferne er og lufter ham dagligt, så jeg er blevet sekundær i hans liv. Jeg har savnet ham i de sidste to måneder. Men ikke så meget som jeg gør lige nu.

 

I dag var dagen jeg har gruet for. Mit farvel til Frank, det sværeste farvel af dem alle. Jeg har naturligvis også glædet mig og været spændt på alle de rigtige måder, men hold nu op, hvor har der bare vokset en knude i min mave. Frank, der normalt sover i mine forældres soveværelse sammen med deres hund for nattefredensskyld, sov i nat hos mig. I min seng endda. Han var eksemplarisk. Han vidste, at der var noget i gære. Han sov sødt og roligt og uden at skulle hen og krase på døren, fordi han skulle se, hvad Ludwig mon lavede kl. 2.17 om natten. I nat var han naturligvis en sand engel, bare for at vise mig, hvad jeg går glip af, mens jeg er i Portugal.

 

Det sidste dage har han fulgt mig ekstra tæt og set observerende til, som jeg har hevet kufferterne op fra kælderen. Han har ligget med hovedet på mine bunker af tøj og kigget på pakkeprocessen med sine store sorgmodige øjne. Han har sprunget op på mit skød og seng, så snart chancen har budt sig og i det hele taget været ekstra nuttet.

 

Det virker uden tvivl helt kakkelak, hvis du ikke selv er hundeejer, men jeg elsker Frank mere end nogen anden. Den lille hårbolle er mit et og alt. Han er min tro følgesvend og kommer til at mangle hans vilde velkomst, våde mopsemøs og hyggelige snorkelyde hver dag.

 

Hvis han bare vidste, hvor hård en beslutning det har været at rejse fra ham. Jeg håber savnet bliver mindre intens, som jeg vender mig til min nye hverdag og liv her. For lige nu har jeg mest af alt lyst til at flyve hjem og hente ham.

En identitetskrise

marts 18, 2019 at 10:21

Jeg er godt træt af mig selv, men ikke desto mindre har jeg en identitetskrise jeg gennemgår for tiden. Grunden til, at jeg er træt af mig selv er, fordi den både er fjollet og komplet ligegyldig. Problemet er bare, at det forstår den materialistiske del af min hjerne slet ikke.

 

Jeg stopper på mit arbejde om en uge og skal derfor aflevere min MacBook Air tilbage. Min gamle MacBook Pro sang sin sidste sang for et par år siden, den kunne simpelthen ikke være tændt, uden at være i strømkilden hele tiden, så jeg har brugt min arbejdscomputer privat også. Derfor har jeg skulle anskaffe mig en ny computer. Og det ville jeg naturligvis have skulle være en MacBook igen.

 

Problemet opstod, da jeg for længe siden har indset, at jeg har behov for en computer med godt med plads, da mine billeder og nu videoer, optager en masse plads. Faktisk er min nuværende Mac næsten ikke til at arbejde på, fordi alt pladsen er fuldkommende optaget og det samme er min Dropbox, Google Photos og iCloud.

 

Den mindste sagde, at jeg skulle have en computer med 16GB hukommelse og 512GB SSD-lager. En MacBook Pro i den størrelse koster lige knap 17.000 kr. Lige inden et lille år (potentielt mere) uden indkomst, blev det et stort nej. Det kunne jeg simpelthen ikke forsvare. Jeg har ikke sparet som en gal og boet hjemme hos mine forældre for at brænde de fleste penge af på en MacBook.

 

Jeg ledte efter en brugt – vidste I, at en MacBook nærmest aldrig taber prisen?! Brugte fra 2012 og sågar 2010 koster kun få tusinde mindre end fra ny. Det blev endnu et nej.

 

Jeg har brugt i Mac i omkring 10 år, jeg elsker styresystemet og kender alle genvejene. Jeg orkede ikke at skifte til PC. 0 procent interesseret.

 

Jeg gik og surmulede i flere dage. Så bad jeg den mindste komme på nogle bud på en egnet PC til mig. De første bud blev blankt afvist. For store, for klodsede, for grimme, for tunge. For PC-agtige.

 

Men så faldt jeg selv over en ASUS Zenbook, som tydeligvis har ladet sig kraftigt inspirere af MacBooks design og udtryk. Den er lige så pæn, let og handy som en MacBook – men til halvpris. Jeg var fristet, men ikke 100% overbevist.

 

Jeg ville da ønske, at jeg ikke gik op i, hvordan min laptop ser ud. ‘Bare at den virker’. Men sådan er jeg ikke. Desværre. Jeg havde mega identitetskrise. Jeg er jo en Mac-pige. Desuden er jeg teknologisk-doven, så skiftet mellem styresystemer hulede mig utrolig lidt. Det skal bare virke som det plejer.

 

Efter at have set og følt på en ASUS Zenbook i butikken, varmede jeg lidt op for idéen. Næsten 10.000 kr. er mange penge at spare. Så gik det hverken værre eller bedre end at den mindste ringede, da der var 15 min. tilbage af et timetilbud på Komplett.dk og den computer jeg havde set på, hvor på tilbud til 8.500 kr. Jeg havde ingen undskyldning for ikke at slå til. Jeg havde jo besluttet mig for, at jeg ikke kunne bruge så mange penge på en MacBook med nok plads, og jeg kunne ikke rigtigt forsvare overfor den rationelle del af min hjerne, at jeg skulle købe en MacBook med væsenligt mindre plads til samme pris som en meget bedre PC. Jeg ville gerne, men jeg kunne ikke.

 

Og så blev jeg ejer af en – ja meget pæn – PC, men det er ikke en Mac. Min identitetskrise lever stadig i bedste velgående. Hold op, hvor ville jeg ønske, at jeg ikke gik op i den slags, men det gør jeg.

 

Jeg starter en Facebook-støttegruppe: ‘Os der er blevet for fattige til en MacBook og må købe en PC’. HULK! Eller også tager jeg mig sammen og kommer videre.

Op og ned

marts 12, 2019 at 11:24

Der er stille her på domænet for tiden, I know. Jeg har for mange ting i hovedet og for lidt tid til at få dem ud ad fingrene. Men efter flere dage, hvor overskuddet har været ikke eksisterende til at skrive noget sammenhængende her, blev jeg pludselig overvældet af et behov til at skrive lidt om, hvad der er sket her i den virkelige verden siden sidst.

 

Et af mine yndlings-mantraer er: ‘Alt er en fase’. Gode dage, dårlige dage, sjove stunder, sygdom, træthed, sure miner, overskud, underskud. Alt. Alt sammen er en fase. Derfor har jeg lavet en lille liste over de gode ting og de mindre gode ting, der er sket på det sidste.

 

OP

Gallapremiere på Selvhenter som Frank har en lille bitte ubetydelig rolle i, som reklamehund, men som forsagede en uforholdsmæssig reaktion af ekstase og umanerlig stolthed hos hundemoren her. Kun overgået af, da jeg så hans navn i rulleteksterne. Sjældent har jeg været så begejstret!

 

Selve filmen Selvhenter, som var virkelig sjov. Faktisk en del sjovere end kun klippene vist i traileren. Det er altid er min frygt med den type film, at de har vist alt det sjove i traileren og filmen i sin helhed er so-so. Det synes jeg bestemt ikke Selvhenter var.

 

Den mindste som gang på gang tilbyder at hjælpe mig med mine elektronisk udfordringer og villigt agere sparringpartner i min nye hobby som aspirerende YouTube-stjerne.

 

Over 170 har set min allerførste YouTube-video. Jeg havde en drøm om 100 visninger, så jeg er mere end glad og stolt.

 

Jeg har fået så meget blod på tanden, at jeg har lavet endnu en lille video.

 

Vi formåede at overraske og lave en sjov og hyggelig polterabend for min søster, der skal giftes til juni. Fordi jeg som bekendt snart rejser til Portugal i en ubestemt periode, så valgte vi at placere den tidligt, hvilket var lidt et sats med en ammende kvinde, men med god hjælp fra hendes kommende mand, lykkedes det os at få alt det at spille.

 

Lokumsræs. Verdens sjoveste aktivitet.

 

En sød veninde der var der til at trøste, heppe og tilbyde perspektiv, da tårerne pludseligt væltede ud ad hovedet.

 

Hyggelig legetid med min 2-årige andels-knap-så-meget-baby.

 

En spontan invitation til at tage med ind og se Askepot som ballet på Det Kgl. Teater. En virkelig flot og hyggelig forestilling.

 

NED

En løbende to-do liste, som synes umulig at komme i bund med, trods gode intentioner og overraskende god planlægning fra min side.

 

Et par sammenstød med familiemedlemmer, som jeg synes var ubegrundede og ekstra træls i en svært presset periode i mit liv.

 

Forskud savn og hjertesorg over at vide, at jeg ingen længe skal forlade Frank.

 

En overvældende følelse af træthed og udkørthed, som ikke overraskende går udover mit humør og energiniveau.

 

Indsigten at jeg savner en, der også passer på mig, hjælper til, når der er rigeligt, og sørger for, at jeg har det godt, så den ikke hænger udelukkende på mig, når tiden og overskuddet til at passe på mig selv mangler.

 

Min nye iPhone 10XS kom i en grim beige-agtig farve med en smule guld, og slet ikke i den fine rose gold, som min sidste iPhone havde. Øv! Jaja, det er first world problems, men helt ærligt, hvorfor laver man en dyr telefon i verdens grimmeste farve?!