Om at have lyst til at være forelsket

February 24, 2017 at 09:00

Pont de Arts - Lovelock bridge

Jeg har tænkt meget over det, og jeg har lyst til at være forelsket igen. Det er efterhånden rigtig (rigtig) lang tid siden jeg har været rigtig forelsket i et andet menneske, ja, årevis. Men jeg er kommet til et sted, hvor jeg har lyst til at opleve den helt særlige sensation af at synes nogen er søde og lidt spændende. Inden man kender hinanden ind og ud og forelskelse for længst er overhalet af kærlighed. Den der jeg vil bare gerne være tæt på dig, lære alt om dig og danne vores eget lille rum. Den bobblefornemmelse vil jeg gerne.

 

I lang tid følte jeg mig tom. Som om der ikke var noget af give af, det der engang var, alt det overskud og kærlighed jeg indeholdte, var løbet ud på gulvet og tørret bort. Som en stor lerkrukke, der revner og alt vandet langsomt løber ud. Jeg havde ikke noget at tilbyde nogen og jeg var ikke villig til at prøve. Jeg var bange for at miste og igen føle at stå tilbage uden noget.

 

For måske første gang siden to blev til en, føler jeg, at jeg har noget at dele ud af, noget at give, bringe til bordet og ikke bare et stort rod af modstridende følelser og tanker. Og jeg er klar til at tage imod. Til at rumme, at nogen putter deres følelser og forventninger over til mig og jeg skal tage vare på dem. Jeg har lyst til at tage (med)ansvar for en andens glæde og være et plus (og nogle dage et minus) i nogens liv.

 

Men jeg er også stadig bange. Jeg er bange for at give helt slip og lade strømmen tage over. Jeg er kontrolmenneske til fingerspidserne og hvis jeg kunne lægge en plan og vide, at sådan ville mit kærlighedsliv udspille sig, så passede det mig nok ganske strålende. Men det kan jeg selvsagt ikke, og det er der nok også noget smukt i den uforudsigelighed. Det er muligvis en kæmpe kliche, men det er vel ikke for sjov, at man siger, at det er på usikker grund, at der er mest at vinde.

 

Så med bævrende knæ og bankende hjerte gør jeg mig klar til at gå ud der, hvor grunden ikke længere er helt sikker, men den boblende fornemmelse jeg ønsker mig findes.

90’er-kjolen

February 23, 2017 at 09:14

90'er-kjolen, slip dress, slip-on

Velvet slip dress &Other Stories // Turtleneck Envii // Necklace Trine Tuxen // Fringe bag Adax // Boots &Other Stories

 

Hvis der er en trend jeg har forelsket mig i, så er det altså 90’er-kjolen. Jovist var jeg en smule skeptisk da jeg først spottede den i modebilledet, men da jeg var kommet over, at jeg nu er så gammel, at jeg kan genopleve modefænomener fra da jeg selv var barn, så var jeg klar på at prøve den af (igen).

 

Jeg har indtil videre investeret i to. En midi-variant og denne kortere sag i velour, så bliver det vist ikke mere 90’er, hva’? Lidt rodet hår (som virkelig virkelig trænger til at blive klippet), støvler, nylonstrømper og en højhalset bluse, det bliver helt sikkert det jeg kommer til at hoppe i, når jeg skal ud indtil en ny trendbesættelse overtager mit letpåvirkelige sind (og Dankort).

 

Og hey – der er lommer i den! Kjoler med lommer er seriøst det bedste!

90'er-kjolen, slip dress, slip-on

90'er-kjolen, slip dress, slip-on

Den type jeg (åbenbart) altid falder for

February 22, 2017 at 08:34

Sort buksedragt

Hvis man stillede de fyre op på række, som jeg har syntes har været søde i årenes løb (skræmmende tanke i øvrigt) vil du nok ikke være i stand til at identificere en type. I hvert fald ikke på udseende. Jeg har ikke en type-type. Eller det vil sige, jeg kunne nemt opremse en lang liste adjektiver, som jeg vil synes var enormt lækkert, hvis en fyr levede op til dem, men det er måske mere ‘den perfekte mand’-kind of list end faktiske kravspecifikationer og/eller nogle der nogensinde er blevet opfyldt til fulde, haha!

 

Selvom de ikke ville ligne hinanden udseendemæssigt, så er det gået op for mig, at der alligevel er et gennemgående træk, som jeg (åbenbart) falder for igen og igen. Og det er altså på trods af, at jeg ville putte selvsamme træk på en minusliste. Altså hvis jeg var typen der havde sådan en.

 

Det er som sådan ikke engang et personlighedstræk, men deres placering i søskendeflokken; De er lillebrødre. De er lidt kække, tilsyneladende ret så glade for dem selv, flabede og en smule øretæveindbydende.

 

Det er min type. Åh altså.

 

Hvad er sandsynligheden for, at det først går op for mig som 31-årig?