Søndag på sofaen: Black Mirror

May 28, 2017 at 07:30

Black Mirror

Det virker en smule forkert at dele et indlæg om søndag på sofaen, når vejrudsigten lover dejligt sommervejr over Danmark, men altså indlægget hedder jo ‘Søndag på sofaen’, så I får det altså i dag. Hvis du ikke ligger derhjemme med tømmermis, har en baby der vækker jer tidligt eller bare ikke orker mere solskin (?!), så bogmærk indlægget til en regnsvejrsdag.

 

Jeg er muligvis lidt sent ude, men det er først fornyligt, at jeg har fået set Black Mirror. Jeg har ikke set alle sæsonerne endnu, men der er noget ved den lidt dystre britiske teknologi-paranoide-serie, som jeg synes er super interessant og fængende.

 

Jeg opdagede først, da jeg gik igang med serien, at det som sådan ikke er en traditionel serie, men en række afsnit uden sammenhæng i forhold til karakterer eller plot, men over temaet teknologier og menneskers samspil i fremtiden. Nogle af scenarierne er temmeligt langt ude i fremtiden udviklingsmæssigt, hvis overhovedet, men de er ret interessante i og med det meget handler om, hvordan hovedpersonerne reagerer i forhold til de teknologier, der er og de udfordringer de skaber.

 

Du må endelig ikke lade dig skræmme af, at den går under betegnelsen som en sci-fi-serie, den handler ligeså meget om menneskelig psykologi og hvilke dilemmaer de fremtidigsprægede teknologiske udviklinger fører med sig. Flere af afsnittene er ret stærke og alle sammen får en til lige at stoppe op og tænke over moralske dilemmaer og hvordan teknologiske udviklinger præger vores liv på godt og ondt.

 

Se den hvis du kan lide: Stranger Things

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 3 sæsoner på Netflix, 3-6 afsnit per sæson (ca. 45-60 min. per afsnit)

Arbejdsdage i det fri

May 27, 2017 at 14:03

Computer, have, kaffe

En arbejdsdag fra terrassen, det hjalp på både humør og energiniveau. Eller i alle tilfælde til kl. 14.30, hvor min computer skulle ind og have lidt strøm, men fra kl. 7.45 til kl. 14.30 kunne jeg sidde på mine forældres overdækkede terrasse og arbejde.

 

Jeg har et af de der smarte jobs, der bare kræver en internetforbindelse, så kan jeg arbejde alle steder fra. Det udnytter jeg ikke nok. Jeg kan nu også bedst lige at møde ind på kontoret, arbejde og tage hjem og holde helt fri, men en dag som i går, hvor jeg skulle til housewarming, der startede allerede fra kl. 16, så gav det ikke meget mening at være inde i K, skulle hjem og stille min cykel og hente mine ting til en weekend på Slottet og så afsted med tog (og togbus), forbi Slottet med dyret og så afsted igen for først at ankomme sent, svedig og småstresset.

 

Næh, i stedet tog jeg turen med tog og togbus (det var jo en helligdag, så selvfølglig kørte togene ikke hele vejen (indsæt selv ironisk tonefald)) torsdag og arriverede tidsnok til at få lidt aftensmad på terrassen og fælles træning med den mindste aka terroristen. I går kunne jeg så stå op, vinke farvel til mine forældre, der er på Island denne weekend, lave en kop kaffe og sætte mig tilrette på terrassen med fuglekvidder og duften af syrener til at skabe den rette idylliske stemning.

 

Den mindste kom fra tid til anden ud og agerede DJ med lidt stemningsmusik (indtil jeg satte ham til at løbe ærinder, fordi han var rastløs og larmede, haha).

 

Sådan en arbejdsdag ude i den friske provinsluft er altså ikke dum. Jeg tager heldigvis også mandag med fra Slottet, så jeg håber, at mit humør er tilbage til vanlige højder, når jeg rammer byen en gang mandag aften. Det hjælper i hvert fald allerede gevaldigt på sagen med solskin og fuglesang.

En sød idé: Sukkerknalder og komplimenter

May 26, 2017 at 09:11

Sugar cubes, noter

Sugar cubes, noter

Sugar cubes, noter

Jeg vil gerne dele en sød idé med jer, som jeg prøvede på en arbejdstur i Barcelona sidste uge – Sugar cubes. Eller sukkerknalder. Konceptet er simpelt; Der blev hængt en konvolut for hver person med deres navn på rundt i konferencerummet og så havde vi dagen til at skrive en besked til hver af vores kolleger i teamet.

 

Det måtte være noget personligt, noget mere privat/venskabligt eller noget helt tredje. Reglen var bare, at du skulle tilkendegive dig selv og skrive dit navn på dine sedler, så du skulle ligesom kunne stå på mål for, hvad du skrev. Ingen hemmelige kærlighedserklæringer eller ‘du er en lort’-beskeder. Sødt og kort.

 

Der var en til regel, vi måtte først kigge på dem, når vi var på vej hjem igen. Jeg har så smadret lørdag, da jeg endelig nåede op til Slottet efter en alt for sen bytur, en tidlig alarm, et fly hjem kl. 10.25, metroen til Nørreport, forsinkede S-tog nord på (skulle op og hente Frank) og så blive hentet på stationen, at jeg fuldstændig havde glemt alt om den lille konvolut med mit navn på i min kuffert indtil tirsdag efter job. (Nej, jeg havde stadig ikke pakket ud…Apropos at være gennemtræt og i energiunderskud).

 

Som jeg skrev tidligere på ugen, har jeg været underdrejet på det sidste. En kombination af, at jeg ikke har været hjemme en eneste weekend i maj, rejst en del, været frustreret over min skinnebensbetændelse og ikke kunne træne, som jeg gerne vil, dumme beslutninger tager over hovedet på mig på jobbet og bare et lavt energiniveau og en følelse af underskud, har efterladt mig trist. Derfor faldt mine kollegeres søde ord på et ekstra tørt sted. De gjorde mig glad, rigtig glad faktisk. Jeg blev langt gladere for de små sedler end jeg kunne have forestillet mig. Af samme årsag delte jeg nogle af dem på Insta Stories og gav opfordringen videre til, at andre skulle genbruge idéen på jobbet selv eller bare skrive en sød besked til en kollega, ven/veninde, familiemedlem eller kæreste på en post-it og lægge den til dem. De vil helt sikkert blive glad – og hvem ved, måske de falder på et ekstra tørt sted? ❣️

 

Dagen efter vågnede jeg op til en besked på Instagram, en gammel folkeskoleveninde havde set mine videoer og tænkte, at hun ville sende mig en insta post-it med nogle søde ord. Det er sitme sødt!

Sugar cubes, noter

Sugar cubes, noter

Sugar cubes, noter