Januarsnedtur: ‘Det er derfor du ikke er blevet gravid’

February 25, 2017 at 11:09

Trist, ked af det

Jeg tænker ofte over skillelinjen mellem personligt og privat, når jeg deler ud af tankeskrald og hverdagsliv her på adressen. Jeg har endnu ikke fortrudt et valg, men jeg bruger altid lang tid på at overveje om mine ord, tanker og liv skal udstilles og foreviges på nettet. Det her indlæg er et af dem, der går over i det private, men fordi jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at der langt hen af vejen hovedsageligt bliver delt de nemme og gode historier på diverse sociale medier, vil jeg alligevel dele min private historie, fordi livet er ikke kun morgenmadsskåle, skønne rejser, pænt tøj og sjove aftener med vin og grin. Nogle gange er det hele dumt og langt mere kompliceret end hvad du har lyst til at sige højt, for slet ikke at dele med alle med en internetadgang. 

 

Åh denne der famøse januar. Den var altså vild; Op og ned, op og ned igen, og helt helt anderledes end jeg nogensinde havde kunne forestille mig. Nu er jeg endelig klar til at dele lidt om en af nedturene, for som jeg nævnte, så havde jeg en utrolig dårlig dag i starten af januar. Jeg fik en besked, som jeg ikke lige var forberedt på. Jeg har længe tumlet med tanker om, hvordan/hvornår jeg kan få/får min egen baby, for det er jo ikke nogen hemmelighed, at det vil jeg virkelig, virkelig gerne. Og helst for længe siden.

 

Så jeg besluttede mig for, at i stedet for at spekulere over det, være bekymret for om det overhovedet kunne ske og om enderne vil mødes i sidste ende, fandt jeg frem til, at første skridt var at finde ud af, om jeg havde nogle umiddelbare udfordringer, der ville gøre det vanskeligt at blive gravid. Alene eller med en partner.

 

Jeg fik bestilt en tid hos min egen læge, der tog en klamydiatest og en blodprøve, som åbenbart er første skridt. Blodprøven skulle vise, hvordan min ægreserve ser ud, altså det (cirka) antal æg, der potentielt vil kunne blive til en baby per cyklus. Ingen æg, ingen baby. Nogle uger efter kom svaret tilbage; min ægreserve var fin (dog ikke i den høje ende for min alder og heller ikke imponerende, men, som lægen sagde, ‘fin’). Så langt så godt.

 

Jeg fik samtidigt en henvisning til at få foretaget en HSG-undersøgelse, som er en scanning af æggelederne, for at se om der er passage, så et æg overhovedet kan blive befrugtet. Jeg nølede lidt med at få en tid, det er et lille vindue på 10 dage efter din menstruation du skal ramme og efter mit første resultat var ok betryggende, brugte jeg i stedet månederne på at date lidt, hygge mig, slappe af og forsøge at mærke efter, hvad det var jeg gerne ville.

 

Svaret kom egentlig til mig, da jeg så, hvor overdrevet sød og omsorgsfuld min venindes mand var i hendes graviditet. Han strålede simpelthen af lykke, og jeg kunne mærke, at selvom jeg længe havde tænkt, hvis jeg skal, så kan jeg godt alene, så var jeg forelsket i idéen om at have én, der var bare halvt så investeret i min baby, som min venindes mand. Og ja, som også ville hjælpe til med alt det praktiske efter baby var kommet til verden – og måske endda sige til mig, at jeg var pæn, selvom jeg havde taget 20 kg på og ikke havde taget mascara på i 6 måneder. Du ved, hele pakken.

 

Men pludselig kunne jeg mærke stressen komme snigende igen og tanker om ‘hvad nu hvis det bliver svært for mig?’, fik mig alligevel til at få bestilt den tid, og d. 4. januar cyklede jeg i stiv kuling til Frederiksstadens Klinik i Bredgade for at få scannet mine æggeledere.

 

Jeg var pludselig virkelig nervøs og blev helt utilpas ude i venterummet. Det var som om jeg skulle besvime. En sød sygeplejerske bød mig indenfor, gav mig instrukser i, hvordan undersøgelsen ville foregå, jeg kom op på briksen og så kom lægen ind. ‘Ej, du er flot slank!’ siger lægen glad, ‘det er godt, det går det nemmere at blive gravid’. Så langt, så godt, tænkte jeg og var pludselig mere rolig. Selvfølgelig er alt i orden.

 

‘Den højre er fin, se kontrastvæsken kommer op der?’ sagde lægen. ‘Jaaah…’ svarede jeg lidt tøvende, jeg kunne ikke helt se, hvad der foregik på skærmen. ‘Men den venstre…ja, der kommer det ikke igennem, den er helt lukket. Den er klumpet’. KLUMPET? Helt lukket?! Blodet forsvandt fra mit hoved og tårerne pressede sig på. Ordene ‘Så jeg vil kun kunne blive gravid hver anden måned?’ kom ud af min mund og hang i lokalet. ‘Ja, så det forklarer, hvorfor du ikke er blevet gravid’ fortsatte lægen. Hun havde tydeligvis ikke forstået, at jeg ikke prøvede, men pludselig lød det som om, at det skulle jeg igang med.

 

Og så cyklede jeg hjem i minus en milliard grader med tårerne væltende ud af hovedet på mig og ingen mulighed for at stoppe dem igen. Jeg var blevet chokeret, ganske enkelt. Jeg havde antaget, at alt ville se fint ud. Selvfølgelig ville det det. Men det gjorde det så ikke.

Om at have lyst til at være forelsket

February 24, 2017 at 09:00

Pont de Arts - Lovelock bridge

Jeg har tænkt meget over det, og jeg har lyst til at være forelsket igen. Det er efterhånden rigtig (rigtig) lang tid siden jeg har været rigtig forelsket i et andet menneske, ja, årevis. Men jeg er kommet til et sted, hvor jeg har lyst til at opleve den helt særlige sensation af at synes nogen er søde og lidt spændende. Inden man kender hinanden ind og ud og forelskelse for længst er overhalet af kærlighed. Den der jeg vil bare gerne være tæt på dig, lære alt om dig og danne vores eget lille rum. Den bobblefornemmelse vil jeg gerne.

 

I lang tid følte jeg mig tom. Som om der ikke var noget af give af, det der engang var, alt det overskud og kærlighed jeg indeholdte, var løbet ud på gulvet og tørret bort. Som en stor lerkrukke, der revner og alt vandet langsomt løber ud. Jeg havde ikke noget at tilbyde nogen og jeg var ikke villig til at prøve. Jeg var bange for at miste og igen føle at stå tilbage uden noget.

 

For måske første gang siden to blev til en, føler jeg, at jeg har noget at dele ud af, noget at give, bringe til bordet og ikke bare et stort rod af modstridende følelser og tanker. Og jeg er klar til at tage imod. Til at rumme, at nogen putter deres følelser og forventninger over til mig og jeg skal tage vare på dem. Jeg har lyst til at tage (med)ansvar for en andens glæde og være et plus (og nogle dage et minus) i nogens liv.

 

Men jeg er også stadig bange. Jeg er bange for at give helt slip og lade strømmen tage over. Jeg er kontrolmenneske til fingerspidserne og hvis jeg kunne lægge en plan og vide, at sådan ville mit kærlighedsliv udspille sig, så passede det mig nok ganske strålende. Men det kan jeg selvsagt ikke, og det er der nok også noget smukt i den uforudsigelighed. Det er muligvis en kæmpe kliche, men det er vel ikke for sjov, at man siger, at det er på usikker grund, at der er mest at vinde.

 

Så med bævrende knæ og bankende hjerte gør jeg mig klar til at gå ud der, hvor grunden ikke længere er helt sikker, men den boblende fornemmelse jeg ønsker mig findes.

90’er-kjolen

February 23, 2017 at 09:14

90'er-kjolen, slip dress, slip-on

Velvet slip dress &Other Stories // Turtleneck Envii // Necklace Trine Tuxen // Fringe bag Adax // Boots &Other Stories

 

Hvis der er en trend jeg har forelsket mig i, så er det altså 90’er-kjolen. Jovist var jeg en smule skeptisk da jeg først spottede den i modebilledet, men da jeg var kommet over, at jeg nu er så gammel, at jeg kan genopleve modefænomener fra da jeg selv var barn, så var jeg klar på at prøve den af (igen).

 

Jeg har indtil videre investeret i to. En midi-variant og denne kortere sag i velour, så bliver det vist ikke mere 90’er, hva’? Lidt rodet hår (som virkelig virkelig trænger til at blive klippet), støvler, nylonstrømper og en højhalset bluse, det bliver helt sikkert det jeg kommer til at hoppe i, når jeg skal ud indtil en ny trendbesættelse overtager mit letpåvirkelige sind (og Dankort).

 

Og hey – der er lommer i den! Kjoler med lommer er seriøst det bedste!

90'er-kjolen, slip dress, slip-on

90'er-kjolen, slip dress, slip-on