Surfcamplivet: Min første uge i Portugal

marts 31, 2019 at 21:50

Jeg blinkede med øjene og så var den første uge gået. Kæmpe kliché, men ikke desto mindre, sandt. Det har været dejligt, sjovt, overvældende og følelsesbetonet at vende tilbage til Ericeira, denne gang som ansat, ikke gæst. Meget er det samme, men meget er også anderledes.

 

Som jeg skrev mandag aften, træt, udkørt og følelsesmæssigt udmattet, så var det hårdt at tage afsked med særligt Frank. Hold op nu, hvor havde jeg ondt i hjertet de første dage, men som jeg fik indhentet ugers søvnunderskud og fik fundet lidt rutiner i mit nye liv her i Portugal, er savnet kommet lidt på afstand. Heldigvis.

 

Allerede mandag blev jeg modtaget af høj sol og omkring 25 grader. Jeg måtte knibe mig selv lidt i armen. Sommer i marts?! Vejret har faktisk holdt siden da, men eftersigende skulle en storm ramme område på onsdag så uvejr og store bølger er på vej. Det gør mig endnu mere taknemmelig for min varme velkomst. Det samme kan siges om velkomsten fra mine nye kollegaer på surfcampen. Jeg er blevet taget så varmt imod af både dem jeg kendte i forvejen og nye ansigter. Det føltes rigtigt med det samme.

 

Planen var egentlig ikke, at jeg skulle starte med at arbejde før d. 1. april, men fordi alting hele tiden ændrer sig her i Portugal, så har jeg allerede haft mine første vagter i receptionen, er blevet introduceret til bookingsystemet (som er på portugisisk!) og alt muligt andet, der hører til livet på surfcampen. Billedet er i øvrigt fra mit nye kontor, eller rettere receptionen på surfcampen, som min søde veninde Jenni fra sidste sæson, kom forbi og tog for at dokumentere min første dag på nyt job.

 

På grund af vagter i receptionen og/eller surflektioner, der var helt fyldte, så jeg ikke kunne komme med ud og surfe før i går. Jeg var nået at blive helt nervøs. Jeg har en drøm om fire surfs per uge, så udsigten til potentielt ingen i min første uge slog mig ud. Når vind, vejr, arbejdstimer og fyldte surflektioner alt sammen skal gå op i en højere enhed førend jeg kan komme med ud, så føltes det pludselig lidt for svært. Heldigvis vendte mit surfheld i går – og jeg kom ud på min første surflektion i seks måneder. Og i morges fik jeg endnu en mulighed for at komme ud og pladske rundt. At sige, at jeg var begejstret, er en underdrivelse. Den lykkefølelse jeg får, når jeg kæmper mod elementerne og mig selv ironisk nok, men alligevel sejrer og fange bølgen helt selv, er ubeskrivelig. Den største lykkerus.

 

Jeg ved, at min tid her vil byde på (endnu flere) op- og nedture, men hvor føles det bare rigtigt. Jeg er så ufattelig glad for min beslutning om at sige mit job op og tilbringe en hel sæson i smukke Ericeria. Jeg er så taknemmelig for, at min far og stedmor har ladet mig bo derhjemme for at spare flere penge sammen til mine måneder i Portugal og ikke mindst tager sig kærligt af min lille hårbolle.

 

Nu er min plan at komme endnu mere ud og surfe, så jeg kan blive god nok til at øve mig på egen hånd. Hvem ved måske jeg skal investere i et surfbræt inden sæsonen er ovre? Indtil da øver jeg mig glædelig på mit lånte softtop.

Det sværeste farvel

marts 25, 2019 at 21:53

Jeg blev aldrig færdig med det her indlæg inden min afrejse. Jeg kunne simpelthen ikke få ordene ud. Tiden var ikke til det og tårerne pressede sig på (og flød over) hver gang jeg forsøgte. Nu prøver jeg igen.

 

Jeg kunne skrive om mange ting i dag af alle dage, men jeg vil skrive om det der har fyldt allermest de sidste mange uger. Det sværeste farvel.

 

Efter ugers optakt, nej rettere måneders, for forskudssavnet startede, da jeg lukkede døren til min lejlighed på Vesterbro og drog til Nordsjælland med Frank under armen. I dagene op til lejligheden skulle overdrages, trillede tårerne ned ad mine kinder, fordi det føltes som om jeg allerede der mistede min hverdag med Frank. Det gjorde jeg på sin vis også, han er blevet luftet mest af mine forældre sammen med deres hund, mens jeg har pendlet med tog frem og tilbage hver dag. Han har fulgt trofast efter min stedmor, fordi hun ved, hvor maden OG gufferne er og lufter ham dagligt, så jeg er blevet sekundær i hans liv. Jeg har savnet ham i de sidste to måneder. Men ikke så meget som jeg gør lige nu.

 

I dag var dagen jeg har gruet for. Mit farvel til Frank, det sværeste farvel af dem alle. Jeg har naturligvis også glædet mig og været spændt på alle de rigtige måder, men hold nu op, hvor har der bare vokset en knude i min mave. Frank, der normalt sover i mine forældres soveværelse sammen med deres hund for nattefredensskyld, sov i nat hos mig. I min seng endda. Han var eksemplarisk. Han vidste, at der var noget i gære. Han sov sødt og roligt og uden at skulle hen og krase på døren, fordi han skulle se, hvad Ludwig mon lavede kl. 2.17 om natten. I nat var han naturligvis en sand engel, bare for at vise mig, hvad jeg går glip af, mens jeg er i Portugal.

 

Det sidste dage har han fulgt mig ekstra tæt og set observerende til, som jeg har hevet kufferterne op fra kælderen. Han har ligget med hovedet på mine bunker af tøj og kigget på pakkeprocessen med sine store sorgmodige øjne. Han har sprunget op på mit skød og seng, så snart chancen har budt sig og i det hele taget været ekstra nuttet.

 

Det virker uden tvivl helt kakkelak, hvis du ikke selv er hundeejer, men jeg elsker Frank mere end nogen anden. Den lille hårbolle er mit et og alt. Han er min tro følgesvend og kommer til at mangle hans vilde velkomst, våde mopsemøs og hyggelige snorkelyde hver dag.

 

Hvis han bare vidste, hvor hård en beslutning det har været at rejse fra ham. Jeg håber savnet bliver mindre intens, som jeg vender mig til min nye hverdag og liv her. For lige nu har jeg mest af alt lyst til at flyve hjem og hente ham.

Sådan rejser du mere miljøvenligt og undgår plastik

marts 20, 2019 at 14:15
Ubud, Bali, jumpsuit, buksedragt, rismarker, rice terraces

Jeg har samlet mine bedste råd til, hvordan du rejse mere miljøvenligt og undgå unødvendigt plastik på dine eventyr.

 

Mange af os elsker at rejse og udforske nye hjørner af verden. Vi danskere rejser mere end nogensinde før, flere og flere rejser på længere, mere eksotiske rejser. Desværre er det oftest også de steder, hvor infrastruktureren ikke er gearet til det stigende antal turister og alt det skrald de akkumulerer.

 

Jeg ville være en kæmpe hykler, hvis jeg sagde, at jeg synes folk skal stoppe med at rejse ud i verden. Jeg elsker selv at rejse og det at udforske nye steder, kulturer og natur giver mig så meget, at jeg ved, at jeg og mange andre får svært ved helt at undgå flyrejser. Men der er et andet sted, vi kan starte. Vi kan sørge for, at vi ikke sviner og efterlader plastik og skrald, når vi er ude på opdagelse. Det gælder uanset om, det drejer sig om en weekend i Paris eller 14 dage på Bali.

 

Det var faktisk min tur til Bali sidste år, der for alvor fik mig til at ændre nogle vaner og tage mere aktivt stilling og ansvar for mit personlige CO2-aftryk. Det var hjerteskærende at opleve den kolossale mængde skrald der lå på strandene, i vejkanten i byerne såvel som langt ude i junglen og i havet. Jeg indså, at der skulle nogle markante ændringer til, dårlige vaner skulle ændres og min hjerne omprogrammes til at tænke fremad fremfor lige nu og her.

 

{SÅDAN REJSER DU MERE MILJØVENLIGT}

 

Tag en vandflaske med på tur

Køb dig en god vandflaske og tag den med dig hver gang du forlader dit hotel. Langt de fleste steder opfylder glædeligt din vandflaske for dig. Nogle steder på Bali betaler du lidt for det. Jeg er selv glad for min vandflaske, som jeg købte på Bali, men som også findes her.

 

I Københavns Lufthavn findes der en koldvandshane på adskillige toiletter, hvor du kan fylde din vandflaske op inden din flyvetur.

 

Medbring et genbrugeligt sugerør

Der findes flere typer genbrugelige sugerør. Vælg et i bambus fremfor stål, da stål kraver en del mere energi for at blive til et sugerør. En anden mulighed er også at frabede dig sugerør, når du er ude.

 

Tag en termokop eller genanvendelig to-go kop med på café

Har du ikke tid eller mulighed for at sidde og nyde din kaffe på en café, så tag din termo- eller genanvendelige to-do kop med og bed om at få din kaffe deri. Jeg er personligt rigtig glad for min fra KeepCup.

 

Sig nej tak til plastikposer

Denne her burde give sig selv, men tak altid nej til plastikposer. Også selvom de påstår, at de er bionedbrydelige. Mange steder som f.eks. Marrakech og Bali har de forbudt plastikposer, men flere sælgere ‘glemmer’ reglen, så hjælp lokalmiljøet og tak nej.

 

Husk et stofnet, mulepose og/eller rygsæk

I tråd med nej tak til plastikposer, kan du med fordel pakke et stofnet eller mulepose i din kuffert, inden du drager ud i verden. Så slipper du for at skulle købe en pose, når du er ude og handle, og undgår unødvendigt plastikforbrug. En rygsæk kan også være en god ven, når du skal undgå plastikposer.

 

Medbring en menstruationkop

Tamponer og bind (og deres indpakning) er kilder til skræmmende meget skrald på verdensplan. Invester i en menstruationskop fra OrganiCup og tag den med, når du er ude og rejse. Du kan medbringe deres særlige vådeservietter til rengøring, hvis du ikke har adgang til en håndvask.

 

Gør en forskel: Saml 10 stykker skrald om dagen

Mit yndlingsråd er et jeg fik af en svensk fyr på min surfcamp på Bali: ‘Saml 10 stykker skrald fra standen (eller hvor du nu befinder dig) og smid det i skraldespanden’. Hvis alle gjorde det, ville skovene, strandene og havet, se noget anderledes ud. Vi kan alle være med til at gøre en forskel, lad os starte med 10 stykker skrald om dagen.

 

Det behøver ikke være mere besværligt end som så at rejse mere miljøvenligt og undgå unødvendigt plastik undervejs. Det handler først og fremmest om at være forberedt og tage sine forholdsregler.