Jeg er ikke okay

oktober 13, 2018 at 20:21

Solnedgang, Ericeira, Portugal

Jeg er modløs, men motiveret.

Jeg er træt, men skarp.

Jeg er såret, men stærk.

Jeg er forvirret, men klar.

Jeg er stresset, men rolig.

Jeg er opgivende, men fokuseret.

Jeg er usikker, men selvsikker.

Jeg er forsvarsløs, men kampklar.

Jeg er bange, men modig.

 

 

Jeg er ikke okay, men det bliver jeg igen.

 

Jeg skal bare lige over på den anden side

oktober 5, 2018 at 08:00

Solnedgang

Jeg har vel rigeligt på min tallerken for tiden (læs. alt, alt for meget). Mellem en uendelig liste af opgaver på mit arbejde, uklarhed om min fremtid, adskillige praktiske (og upraktiske) gøremål inden barnedåb og sølvbryllup i min familie, min kommende tur til Portugal (hvor jeg i øvrigt er nødt til at arbejde det meste af tiden), mit sociale liv og træningsambitioner, viser min krop nu flere tegn på, at det er ved at være for meget.

 

Normalt er jeg velsignet med et rigtig godt sovehjerte, så et tegn på, at jeg har for meget at se til, er når mine søvnmønstrer ændrer sig. For tiden har jeg svært ved at falde i søvn om aftenen, jeg vågner tit midt om natten, midt i en tankestrøm, og vågner igen inden mit vækkeur med hovedet fyldt af tanker. Det er på trods af, at jeg er så smadret om aftenen, at jeg ikke orker at være social og næsten ikke kan holde mig vågen til kl. 21, men alligevel ikke kan sove, når jeg så ligger i min seng.

 

Det føles fysisk anstrengende at trække vejret helt ned i maven, mine øjne har svært ved at fokusere i længere tid ad gangen, jeg har hovedpine dagligt, min ellers super regelmæssige cyklus er gået helt i kuk, min krop reagerer voldsomt på koffein og sitrer nærmest og det føles som om mit hjerte slår dobbelttakt, men ude af takt, hvis det overhovedet giver mening?!

 

Som typen, der kan udsætte behov og gemme følelser væk i uhyggelige tider, forsøger jeg at rydde op i alt det der fylder; prioritere, uddelegere og ikke bare skubbe alt foran mig. Derudover gentager jeg for mig selv, at det hele jo nok skal løse sig. Der er en løsning på alt. Der er bare meget lige nu, men om et par uger burde alt være meget overskueligt. Jeg skal bare lige over på den anden side…

 

Jeg skal bare lige over på den anden side.

….

Jeg skal bare lige over på den anden side.

I øvrigt…

oktober 2, 2018 at 13:42

Lissabon, portugisiske fliser

  • har jeg endnu nægtet at overgive mig til efterårsvejret og går fortsat med min cowboyjakke.
  • har jeg dog alvorligt lyst til at tage vanter på snart.
  • er jeg begyndt at tage til LatinMix igen. Altså to gange indtil videre.
  • er det virkelig den sjoveste form for motion man kan dyrke i et fitnesscenter.
  • ville min reformerinstruktør, som også underviser i Zumba i FitnessWorld, gerne med i går.
  • nægtede jeg først at tage med, hvis hun kom, men overgav mig til hendes plageri.
  • fortrød jeg det bittert, da hun selvfølgelig bliver inviteret til at undervise i en af dansene.
  • var kontrasten mellem hendes kundskaber og min mangel på samme pludselig meget tydelig.
  • har jeg forelsket mig i denne her ørering og tror jeg er nødt til at smide nogle fødselsdagspenge efter den.
  • vil jeg i øvrigt gerne have lavet flere huller i mine ører og må snart få gjort noget ved sagen.
  • så den mindste og jeg ‘Lykke-Per’ i biografen i weekenden. Den var altså rigtig fin.
  • er nedtællingen til min retur til Portugal for alvor sat i gang i mit hoved.
  • glæder jeg mig ubeskriveligt meget til gensyn med surfbræt og søde mennesker.
  • er jeg apropos forestående rejse nødt til at gå sukkerfri igen.
  • er der noget lidt for meget børnefødselsdag i den på det sidste.
  • kan jeg åbenbart ikke styre den slags ‘lidt med måde’.