Dagens outfit: Vinterkulde
Jakke Elvine // Halstørklæde Zara
Her er to af mine absolut bedste vinterkøb: En meget varm vinterjakke fra Elvine og et meget fint og super blødt halstørklæde fra Zara.
Jakken er købt på udsalg i Google i Elmegade 3 på Nørrebro, som er en fin lille butik med masser af lækkert dame- og herretøj. Jeg har længe ledt efter en god varm vinterjakke, og helst én der ikke fik mig til at ligne en tysk turist på afveje. Jeg ville egentlig gerne have haft én i mørkeblå, men jeg er nu også meget tilfreds med den sorte farve. Den bliver man ligesom ikke træt af, og planen er bestemt, at det er en jakke der skal følge mig på de koldeste dage nogle vintre endnu. Det var i hvertfald begyndt at være ret så koldt at cykle fra Nørrebro til Christianshavn i min elskede Issue 1.3 jakke , som jeg købte tilbage i efteråret, og som har hængt på mig lige siden.
Jeg er ret vildt med foret i jakken. Masser af vilde dyr og blomster i sort/hvid. Ærgerligt at det er så tissekoldt, at ingen kommer til at se det.
Det bordeaux tørklæde kom lidt spontant med mig hjem, da jeg stod i kø i hvad føltes som en evig i Zara i Field’s. (Jeg hader Field’s – alt, alt, alt for mange mennesker samlet på ét sted). Pludselig hang det og så lækkert ud – og vupti, så kom det med til kassen. Det er simpelthen det lækreste og blødeste tørklæde jeg nogensinde har ejet. Og så er det bordeaux, need I say more?
English: Two of my favorite winter purchases: A winter coat from Elvine and a incredibly soft bordeaux scarf from Zara, that should keep me warm these ridiculously cold days in Copenhagen. Too bad no one is going to see the pretty lining with all the animals and flowers.