Archive for September, 2013

Skal vi kysse? // Want to kiss?

Hey, jeg prøver faktisk at sove her. // Hey, I’m actually trying to sleep here.

Jeg er helt færdig. // I’m completely wiped out.

Okay, så det lille møs da. // Okay, one little kiss then.

Du må tage et billede. Men jeg smiler altså ikke. // You can take a photo. But I won’t smile.

Okay okay. Du kan få et, hvor jeg retter mig op. // Okay okay. You can have one, where I sit up.

Jeg orker ikke mere kysseri lige nu. Jeg er udmattet. // I can take anymore kissing right now. I’m exhausted.

Nu stopper hun altså… // Now she’s pushing it…

Åh gud, mere kærlighed? Lad mig nu sove. // Oh God, more loving? Let me sleep.

Godnat blev der sagt. // I said goodnight.

Hov, hvad var det? En lille missekat måske? // Hey, what was that? A little kittycat maybe?

ZzzZzZzzzzZzz

Okay, ét sidste møs så. // Okay, one last kiss then.

Næste weekend kommer mit hvide sidekick på besøg til en hel weekend med hundemøs, lange gåturer i de fine efterårsfarver og masser af putning på sofaen. Og jeg glæder mig sådan. Sidste gang jeg havde mulighed for at kramme hende, var da jeg var på besøg på Sydfyn i sommer, hvor vi også tog de her billeder. Som I kan se, forstyrrede jeg vist hende midt i hendes skønhedssøvn i haven, så hun var ikke ligeså oplagt som normalt til at lege modella-hund sammen med mig. En anden en jeg savner er det her tøsepigebarn . Hun kunne også godt til at komme på besøg igen snart.

English: Next weekend my white sidekick comes for a visit for a whole weekend with doggy kisses, long walks in the pretty fall colors and lots of cuddles on the couch. And I’m so excited. Last time I had the chance to hug her, was when I was in the southern part of the Danish island Fyn this summer, where we also took these photos. As you can see, I seem to have interrupted her in her in the middle of her beauty sleep in the garden, so she wasn’t exactly as eager as she usually is to play model-dog with me. Another one I miss is this girl . She should definitely also come for a visit again soon.

Jeg er en serie-junkie, det må jeg indrømme. Det er i høj grad én af mine ‘guilty pleasures’. En af de serier jeg er særligt besat af for tiden er ‘The Newsroom’. Til dem af jer, der ikke kender til serien, så er det et virkelig intenst tv-drama om en amerikansk nyhedsredaktion. Serien tager afsæt i de seneste års mest omtalte nyhederhistorier fra det virkelige liv. Plottet er en skøn blanding af journalistiske dilemmaer, faglig passion og komplicerede kærlighedshistorier, men det er altså ikke en pigeserie. Faktisk er drengen om nogen grebet af serien. Hver gang jeg har set et afsnit, er jeg overbevist om, at jeg skal være journalist og virkelig leve for nyheder på samme måde som de gør i serien.

Jeff Daniels, som spiller nyhedsværten, blev desuden belønnet med prisen for bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie den anden dag ved the Emmys for sit fine skuespil i ‘The Newsroom’. Han spiller også virkelig godt, må jeg sige. Så det er altså ikke kun mig, der synes, at den serie er skidegod.

English: I’m a TV show junkie, I’ll have to admit that. It’s definitely one of my guilty pleasures. One of the TV series I’m especially obsessed with lately is The Newsroom. To those of you, who don’t not the show, it’s a really intense TV drama about an American news station. The show evovles around the last couple of year’s most talked about news stories from real life. The plot is a wonderful combination of journalistic dilemmas, professional passion and complicated love stories, but it isn’t a girly show. Actually the boy is if any into the show. Every time I’ve finished an episode I’m conviced that I’m suppose to be a journalist and really live for the news the same way the people on the show do.

Jeff Daniels, who plays the new’s anchor, was rewarded with the prize for best lead actor in a drama series the other day at the Emmys for his fine acting on The Newsroom. He does play really well, I must say. So I’m not the only one who thinks that show is amazing.

Coat Zara

Jeg elsker lyserød, men går aldrig med farven. Både fordi jeg som rødhåret barn/teenager konstant er blevet mindet om, at det ikke er min farve og fordi jeg altid er lidt bange for, om jeg vil komme til at se for lillepige-agtig ud. Men da jeg så denne frakke i Zara for et par uger siden, var det kærlighed ved første blik og jeg måtte eje den. Der gik dog næsten 14 dage, inden jeg turde rive prismærket af. Hver morgen inden jeg tog på arbejde ville jeg prøve den og genoverveje mit køb. Indtil for et par dage siden, hvor jeg endelig var klar til at springe ud som rødhåret lillepige med lyserød frakke.

Den beslutningen skulle jeg dog hurtigt komme til at betvivle. Min stedmors første reaktion med næsten væmmelse i stemmen: “Hvad er det?”. Ja, hun talte naturligvis om frakken. “Den farve havde jeg aldrig troet jeg skulle se dig i”. Den mindste havde heller ikke meget begejstring tilover for den lyserøde jakke, som vi gik ud for at forevige den. Den var både for stor, lyserød og så kradsede den. Ja, min stakkels frakke fik ikke mange pæne ord med sig. Alligevel tog jeg den på igen mandag til kaffedate med min veninde Panni og hendes reaktion var præcis det jeg selv havde tænkt, da jeg først så den. “Den er meget Jackie O” var hendes vurdering. Og så var jeg glad igen.

English: I love pink, but I never actual wear the color. Both because I as a red-haired child/teenager constantly was reminded that it wasn’t my color and because I’m always a little scared of ending up looking like a little girl. But when I saw this coat in Zara a few weeks ago it was love at first sight and I had to own it. Almost two weeks pasted until I finally was ready to rip off the tags. Ever morning before I left for work, I’d try it on and reconsider my purchase. Until a few days ago, where I finally was ready to come out as a red-haired little girl with a light pink coat.

That was a decision I’d quickly question. My stepmom’s first reaction with almost disgust in her voice, “What is that?”. She was of course refering to the coat. “That’s a color I never though I’d see you wear.” As we were walking out to eternalize the coat, the youngest too didn’t have much enthusiasm left over for the pink coat. It was both too big, pink and on top of that it was itchy. Yes, my poor coat didn’t get many compliments. Still I wore it on Monday for a coffee date with my sweet girlfriend Panni and her reaction was exactly what I’d thought myself, when I first saw it. “It’s very Jackie O” was her assesment. And just like that I was happy again.