Postkort fra skønne Ericeira

september 28, 2018 at 07:59

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Foz do Lizandro, solnedgang, Ericeira, Portugal

Surfing, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Surfing, Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal, Foz do Lizandro

Ericeira, Portugal

Ericeira, Praia do Sul, Portugal, strand, beach

Ericeira, Portugal, Foz do Lizandro

Ericeira, Portugal, Surf Café

Surfing, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, barbecue, Portugal

Surfing, Ericeira, Portugal

Nalu Bowls, Ericeira, Portugal

Calavera, Ericeira, Portugal,

Chill in Ericeira, barbecue, Portugal

Foz do Lizandro, Ericeira, Portugal,

Lyserødt hus, Ericeira, Portugal,

Praia do Sul

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal, Foz do Lizandro

Surfing, Ericeira, Portugal

Fisk, Ericeira, Portugal,

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Her er bare nogle af grundene til, at jeg har forelsket mig i den lille fiskerby Ericeira. Der er vist ingen tvivl, jeg er så in lååååve med den by altså. Kom nu oktober, så jeg kan komme tilbage! Men indtil da drømme mig tilbage, som jeg sidder og dimser med de sidste billeder til det her postkort fra min sommerferie.

 

Jeg var utrolig flad og energiforladt i ugerne op til min afrejse, og jeg var alvorligt bekymret for om jeg overhovedet havde energien i mig til at udstå surfdelen hver dag, for slet ikke at tale om aktivt at skulle være social hele tiden for ikke at ende op på mit værelse alene. Men på næsten magisk vis forsvandt al træthed og udbrændthed idet jeg landede i Lissabon. Med et følte jeg mig som mig selv igen, klar på nye eventyr og mange nye mennesker. Jeg lagde mentalt alle bekymringer om at ende med at føle mig alene og trist på min forestående knap 3 ugers soloferie på hylden og mindede mig selv om, at alt nok skulle gå.

 

Og selvfølgelig gik det. Det gik endnu bedre end jeg nogensinde havde turde håbe på.

 

Det var måske den bedste ferie nogensinde. Jeg mødte (og genmødte) nogle af de sødeste og sjoveste mennesker, formede nye venskaber, fik tilpas positiv mandlig opmærksomhed (haha!), havde lange, skøre aftener ude, dansede og dansede, tog på masser af spontane udflugter, spiste massevis af de traditionelle portugisiske cremetærter pastel de natas og blev så meget bedre og modigere til at surfe, at jeg kunne komme ud og fange grønne bølger. Alle mine bekymringer inden afrejsen blev gjort til skamme gange tusind.

 

Jeg er selv sagt blevet kæmpe fan af solorejse-konceptet. Hold nu op, det har åbnet mine øjne for, hvad jeg kan og vil have mere af i mit liv. Jeg er så taknemmelig for at have muligheden for at tage afsted ud i verdenen; opleve og lære. Og ikke mindst, finde steder der er værd at tage tilbage til igen og igen.

 

Skønne, skønne Ericeira, vi ses snart igen!

Ericeira, Praia do Sul, Portugal, strand, beach

Foz do Lizandro, Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, Ericeira, Portugal,

Chill in Ericeira, Ericeira, Portugal,

Surfing, Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, Ericeira, Portugal, barcecue

Solnedgang, Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, surf house, surf camp

Foz do Lizandro, Ericeira, Portugal

Solnedgang, Ericeira, Portugal

Salon Bamboo, Ericeira, Portugal,

Ericeira, Portugal,

Surfing, Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Chill in Ericeira, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Portugisiske fliser, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal, Foz do Lizandro

Ericeira, Portugal

The Mill, kaffe, coffee, Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Ericeira, Portugal

Nalu Bowls, Ericeira, Portugal

Livstegn

september 6, 2018 at 15:46

Kimono, Ericeira, sommerferie

Jeg er i live og i god behold! Faktisk bedre end god behold. Jeg er hjemvendt fra nok den skønneste ferie nogensinde, og selvom jeg er lidt træt og trist over at have sagt farvel til mange søde, sjove og dejlige mennesker i løbet af de sidste tre uger, så er mit hjerte også propfyldt af nye venskaber og min kamerarulle af skønne minder. Jeg kan ikke smøre smilet af mit ansigt selvom jeg prøvede. Jeg er glad med glad på.

 

Jeg kunne skrive side op og side ned om mine portugisiske ferieoplevelser – og jeg kommer helt sikkert også til at dele en masse herinde, men jeg skal bare lige have tid til at sætte mig ned og samle mine tanker. Jeg kunne godt bruge en weekend hjemme til at få styr på mit post-ferie-liv, men i morgen flyver jeg til Stockholm til det årlige Kick Off med mit arbejde, så tid er en knap ressource de her dage.

 

Men jeg ville også bare stikke hovedet ind og sige, at alt er i skønneste orden og jeg lever i bedste velgående. Jeg vender snart tilbage!

Ericeira tur/retur

juni 15, 2018 at 08:23

Surfcamp, Chill in Ericeira, Portugal

Jeg elsker måske lister og klare aftaler, men jeg værdsætter også enormt meget spontanitet og frie rammer. Sidstnævnte er virkelig noget der er gået op for mig det sidste 1,5 års tid. Jeg elsker, at jeg stort set kan gøre, hvad jeg vil, når jeg vil. Især når det kommer til rejser. Jovist er penge og pasning af Frank praktikaliteter jeg skal have styr på, inden jeg trykker bestil, men mine muligheder for at stikke syd på (eller vest på for den sags skyld) er rimelig frie. Det benytter jeg mig af for tiden. I et helt andet omgang og på en helt anden måde end tidligere.

 

Nogle af jer husker måske, hvordan jeg sidste forår fik et godt råd af min kollega, som altid giver mig velmenende kærlige skub ud i livet. Hun sagde: ‘Man fortryder kun de ting man ikke gjorde‘ – og så bookede jeg den billet til New York og fløj afsted en uge senere.

 

Det er måske ikke den dybe tallerken hun har opfundet og/eller videregivet til mig, men hendes ord er blevet et form for rettesnor i mit liv. Hun spørger mig tit: ‘Har du lyst til det?’, hvis svaret er ja, bliver det fulgt op med ‘Så skal du gøre det!’.

 

Da jeg kom hjem fra Portugal, havde jeg endnu ikke planlagt, hvad jeg skulle bruge mine fastlagte og ikke flytbare 14 feriedage i slut august og pludselig var svaret åbenlyst. Jeg havde lyst til mere surf, mere Portugal og mere af samme camp (og virkelig ikke overskud til at researche nye lokationer og/eller surfcamps). Jeg kiggede på flybilletter og lavede en bookingreservation hos Chill in Ericeira – og volia, jeg rejser tilbage og fortsætter med at øve mine (begrænsede) surfing skills i 2,5 uge. Ja, jeg bad lige om et par ekstra dage fri også nu jeg var igang, haha!

 

På min tur fandt jeg nemlig frem til, at jeg simpelthen ikke rykker mig nok, hvis jeg ikke får mere tid til at øve mig end blot 5-6 gange i vandet. Surfing er så afhængigt af forholdene (vind og vejr), så hvis jeg nogensinde skal turde at tage med de letøvede længere ud og fange grønne bølger, så skal jeg have mere tid i streg. Lidt surfing i januar og så igen i juni er bare ikke nok. Særligt ikke, når man ikke er udpræget kropsligt begavet og tilmed noget af en bangebuks.

 

Det bliver i alt til 18 dage i Ericeira, hvor af en stor del nok kommer til at gå med surfing, men forhåbentlig får jeg også mulighed for at komme ud og opleve Sintra, dase på stranden, møde nye sjove mennesker, gå lidt ud (omend ikke natten inden min afrejse, ahem), spise god mad og helt sikkert også lære noget nyt om mig selv.

 

Sommerfuglene i min mave er allerede kæmpe store og jeg glæder mig (og er lidt bange, som altid). Nu kan jeg i hvert fald ikke komme til at fortryde, at jeg ikke gjorde det.