En hundebaby

april 5, 2015 at 12:17

Frank the pug

Jeg er gået i full-on mor-modus. Jeg har Frank på hjernen. Jeg forstår virkelig godt, hvorfor folk siger, at det at få en hvalp er ligesom at få en baby; Den kræver utrolig meget opmærksomhed, energi og et konstant overblik. Men modsat en baby, så kan en lille hvalp frit bevæge sig rundt i huset og er ikke udstyret med en ble til at opsamle det der måske ikke når at komme helt ud i haven. Til gengæld skriger en hvalp ikke, hvilket er et kæmpe plus i min bog. Der findes ikke kolik-hvalpe. Thank God! Men derudover er der mange lighedspunkter mellem de to størrelser.

 

Så jeg får virkelig nurset mit mor-gen de her dage. Jeg leger, putter, står op om natten, tørrer op, bærer ud i haven i et væk. Min lille hundebaby er en pudsig kombination af meget morsyg og virkelig fræk. Hvis jeg sidder ned, så kommer han hen på mit skød. Hvis jeg er ukoncentreret, finder han noget sjovt (og ikke tilladt) at tygge lidt i. Han kræver tæt på alt min vågne opmærksomhed, men han er så bedårende, at han får mit hjerte til at vokse, når han ser på mig med sine store hvalpeøjne. Jeg er en meget glad, men meget træt hundemor.

 

English: I’ve entered full-on mommy-mode. I have Frank on my brain. I really get it now, when people say that having a puppy is like having a baby; It requires a lot of attention, energy and constant supervision. Unlike a baby, a puppy can freely move around the house and isn’t equipped with a diaper to catch whatever falls out before we get to the garden. But a puppy doesn’t scream, which is a major plus in my book. There are no colic puppies. Thank God! But besides that there are lots of similarities between the two. 

 

I definitely get my mommy-gen nursed these days. I’m playing, snuggling, getting up during the night, wiping and carrying out to the yard again and again. My little doggy-baby is a surprising combination of mama’s boy and really cheeky. If I sit down he crawls onto my lap, if I’m distracted then he finds something fun (and not allowed) to chew on. He requires close to all of my waken attention, but he’s so darn adorable that he makes my heart grow a size every time he looks at me with his big puppy eyes. I’m a really happy, but also really tired dog-mom. 

It’s a…

februar 19, 2015 at 09:40

Frank the pug

Frank the pug

Frank the pug

…BOY!!!

 

Om lidt over en måned flytter denne her flotte fyr hjem på Slottet, og jeg kan næsten ikke vente.

 

Min bonusmormor er også noget begejstret over familieforøgelsen. Forleden havde hun mødt en veninde, der havde fortalt, at hun skulle være oldemor, da havde min søde bonusmormor skulle stoppe sig selv i at sige, at det skulle hun også. Da jeg fortalte om kuldet til min søster, udbrød hun lykkeligt: ‘Skal jeg være moster?’. Er det ikke kært? Altså jeg synes jo, at en hundehvalp er mindst ligeså nuttet som en baby og at det er (næsten) ligeså stort for mig, at jeg skal være hundemor, som hvis jeg skulle være menneskemor.

 

Det er så hyggeligt, at min familie er mindst ligeså begejstrede for projektet, som jeg selv. Nu tæller jeg bare ugerne til han kommer hjem!

 

English: In a little over a month this handsome guy is moving into the Castle, and I can hardly wait. 

 

My bonus-grandmother was also really excited about the new addition to the family. The other day she’d met one of her friends, who’d told her that she was going to be a great-grandmother, then my sweet bonus-grandmother had to stop herself from saying, ‘Me too’. When I told my sister about the puppies, she exclaimed excited, ‘I’m going to be an aunt?’. Isn’t that the sweetest? Well, I think that a puppy is at least as cute as a baby and it’s (almost) as big a deal for me to become a dog-mom as if I was having a baby. 

 

It’s so nice that my family is every bit as excited about the project as I am. Now I’m just counting the days until he’s coming home!

Frank the pug

Mopsekuller

februar 15, 2015 at 06:45

Mopsehvalpe

Frank

Mopsehvalp

Carla

Mopsehvalpe

Frank

{Grøn han aka Frank}

Carla

Carla

{Gul tæve aka Carla}

 

Jeg har fået mopsekuller, jeg nærmest tænker og taler ikke om andet. Torsdag aften da vi kom hjem fra Sverige besøgte jeg de små charmetrolde for allerførste gang og jeg faldt hårdt for hver og en. Alligevel var der to der gjorde størst indtryk på mig. Hannen med det grønne halsbånd havde jeg allerede udset mig på billederne i annoncen, mens den tæven med det gule halsbånd var den første til at charme sig direkte ind i mit hjerte. Hun søgte min opmærksomhed og ville kysse/bide/lege og til sidst puttede hun sig til rette og tog sig en lur med hovedet helt oppe i min armhule. Hold nu op, mit hjerte smeltede!

 

Min fejl var nok, at jeg ikke havde besluttet mig for et køn, inden jeg mødte de små banditter, for pludselig var der fem små (den sjette var allerede reserveret) overnuttede bejlere til mit hjerte. Alt i mens Carla (som jeg døbte tæven) kyssede og puttede sig ind i mit hjerte, havde den grønne han, som jeg naturligvis døbte Frank, travlt med at gøre min bonusmor blød i knæene. Og med et var jeg i kæmpe vildrede. Over to timer senere og mange hundehår i strømpebukserne og endnu flere mopsemøs rigere, måtte jeg indse, at jeg simpelthen ikke kunne tage beslutningen på stedet.

 

Her til formiddag skal jeg ud og besøge kuldet igen, og (forhåbentlig) tage en beslutning om, hvem der skal hjem hos mig og bo i starten af april. Hvis jeg bare kunne beslutte mig om det skal være en tæve eller en han, var det måske lettere, men min plan er at lade hundens personlighed og opførelse hjælpe mig til min beslutning. Jeg er sikker på, at når min lille vippervapper først kommer hjem, så vil jeg glemme enhver tvivl og synes, at den er mest bedårende mops i verden.

 

English: I’ve pugs on my brain, it nearly all I think and talk about. Thursday night when we got back from Sweden I visited the little charmers for the very first time and I fell hard for each and everyone of them. Still there were two which made the biggest impression. I’d spotted the boy with the green collar already in the photos in the ad, while the bitch with the yellow collar was the first to charm her way directly into my heart. She sought my attention and wanted to kiss/bite/play and in the end she cuddled up and take a nap with her head in my armpit. Oh my goodness, my heart was smelting! 

 

My mistake was probably that I hadn’t decided on a gender before I met the little bandits, because suddenly there were five (the sixth was always reserved) overly adorable suiters for my heart. While Carla (which I named the girl) kissed and snuggled her way into my heart, the green boy, who I obviously named Frank, was making my bonus mom weak in her knees. And just like that I was struggling to decide. More than two hours and many dog hairs in my stockings and even more pug kisses richer, I had to realize that I simply couldn’t decide right then and there. 

 

Today I’m going to visit the puppies again and (hopefully) decide which one is going to live with me from the beginning of April. If I could just decide on whether I wanted a girl or a boy, perhaps it would be easier, but my plan is to let the dog’s personality and behavior help me make my decision. I’m convinced that when I got my little pup I’ll soon forget about any doubts and think it’s the world’s most adorable pug.