Grøn livsstil: Marts & april

maj 29, 2019 at 19:18

Jeg synes, at det er ved at være tid til en opfølgning på min grønne livsstils-føljeton (læs eller genlæs februars indlæg her). Jeg havde egentlig indlægget klar til marts, men i alt flytte-til-Portugal-kaosset glemte jeg alt om det, og det bliver derfor marts og april sammen. Planen var nu aldrig, at det død og pine skal være et månedligt indlæg, men nærmere når jeg har noget at dele.

 

Dog er det som med alt andet en motivator for mig at skrive mine grønne indtag og inspirationskilder ned og dele dem med jer. Det hjælper mig med at holde fokuset på den bæredygtige livsstil jeg gerne vil praktisere og samtidig føle, at jeg bidrager bare en smule ved at dele idéer, fakta og produkter til en grønnere livsstil herinde.

 

Jeg vil så gerne høre, hvilke små eller store grønne tiltag du har inkorporeret i din hverdag eller et godt grønt tip?

 

I marts og april har jeg:

 

  • opdaget, at der er noget der hedder shampoo bars, som basalt set er shampoo uden nogle former for plastik, inkl. mikroplastik. Når jeg løber tør for min nuværende shampoo skal jeg have fat i en shampoo bar.
  • delt et indlæg om, hvordan du kan undgå plastik, når du rejser.
  • endelig taget mig sammen og købt en menstuationskop fra OrganiCup. Efter jeg først for alvor er blevet opmærksom på, hvor meget skrald og overflødigt plastik jeg generer på månedlig basis, kunne jeg ikke ignorere den kæmpe mæssige mængde skrald bind og tamponer efterlader, og jeg måtte give den et forsøgt.
  • nu prøvet menstuationskoppen tre gange og jeg er positivt overrasket over, hvor lidt besværlig den er at bruge. Jeg tror, at jeg skriver et indlæg kun om den snart.
  • endelig modtaget mit bæredygtige cover og skærmbeskyttelse fra Pela.
  • begyndt at samle skrald op, når jeg ser det på stranden og langs vejen. Jeg vil gerne gøre det til en endnu mere fast vane aldrig at gå forbi efterladt skrald.
  • købt en 100% naturlig tinted moisturizer fra Ringana. Kæmpe anbefaling, det er den lækreste ansigtscreme med en smule farve som udjævner huden og giver den fineste glød.
  • begyndt at følge MiljøMulle på Instagram, hvor jeg dagligt får ny viden og inspiration til en grønnere hverdag.
  • erhvervet mig en række bivoks-wraps til at dække madvarer fra EcoEgo tæt på Torvehallerne.
  • undgået sølvpapir og folie fuldstændig.

Grøn livsstil: Februar

marts 1, 2019 at 08:31
En grøn idé er at give oplevelser i stedet for fysiske gaver. Mine søskende og jeg gav eksempelvis en brunch- og spaoplevelse på Bella Sky til vores mor i fødselsdagsgave.

Som I nok alle sammen ved, så forsøger jeg i stigende grad at være opmærksom på, hvor jeg kan implementere nye, mere bæredygtige vaner. Grønne vaner om du vil, eller grønnere om ikke andet.

 

Ærligt, det er svært. Det kan føles svært og krævende konstant at overveje, vurdere og forholde sig til, hvad jeg gør, køber, spiser og agere i min hverdag. Men det er heldigvis også langt fra umuligt. Jeg opererer under tesen, at alle indtag og forbedringer har deres berettigelse. Jeg tror ikke, at alle kommer til at stoppe med at spise kød eller animalske produkter for at skåne miljøet eller at alle dropper flyrejserne fuldstændigt. Mig selv inklusiv. Jeg spiser ganske vist ikke kød længere, men jeg er glad for ost og værdsætter mulighederne en flyrejse giver mig. Hvad jeg derimod gerne vil, er at gøre mit bedste.

 

Derfor kom jeg til at tænke på, at en månedlig (eller en gang i kvartalet) opsummering er, hvad jeg har overvejet, følt mig inspireret af og særligt ændret i den pågældende tidsperiode.

 

Igen er mit formål at holde mig selv ansvarlig. På underlig vis gør det at skrive det her og dele mine intentioner med jer, mig mere ansvar overfor mine mål. Derudover håber jeg på at inspirere andre. Der er så mange ting vi alle sammen kan gøre for at mindske vores CO2-aftryk og passe bedre på vores planet.

 

I februar har jeg:

 

Jeg vil så gerne høre, hvad har du gjort, læst eller set på det sidste, der kan inspirere til en grønnere livsstil?