På årets sidste dag

december 29, 2017 at 17:16

Frank med butterfly til nytår

Dem der har fulgt med igennem længere tid, husker måske, at jeg har det stramt med nytår. Faktisk vil jeg gå så langt at sige, at jeg hader nytår. Tanken om årsskifte og særligt nytårsaften gør mig simultant trist og træt. Hver år begynder jeg at bekymre mig om nytårsaften fra omkring maj, når tanken første gang popper ind på lystravlen. Åh nej, hvad skal jeg til nytår. Og med hvem? Og hvor? Og de sidste par år, hvad med Frank?

 

Selvom mine forventninger er lave, så er de (desværre) ikke forsvundet. Det var en anelse nemmere, dengang jeg udgjorde den ene halvdel af et parforhold for så vidste jeg ligesom, at der var én der hørte til mig. Jeg var ikke alene om at skulle placeres til en fest. Men heller ikke der glædede jeg mig til nytår. Måske fordi vi/jeg ikke har en vennegruppe, der mere eller mindre fast har holdt nytår sammen, eller bare de samme venner, som i forskellige konstellationer, udgjorde mit nytårshold. Der har aldrig været en kontinuitet, nytår har altid været præget af usikkerhed. Og er der noget jeg hader, så er det da usikkerhed eller manglen på faste planer.

 

For mig er nytårsaften lidt ligesom gymnastiktimerne i folkeskolen, ingen har lyst til at blive valgt til sidst. Eller værre, slet ikke valgt. På en eller anden måde har jeg altid haft samme ondt-i-maven-følelse op til nytår. Hvad hvis ingen vælger mig? På en eller anden vis er nytårsaften altid blevet til noget. Der har altid været nogen, der har holdt en fest, hvor jeg (eller vi) var velkommen, men hvert år bliver jeg ramt af en form for nytårsstress. I år er ikke anderledes. Eller jo faktisk. For første gang er jeg nemlig ikke blevet inviteret til nytårsfest. Ikke en eneste, heller ikke en middag. Og det føles rimelig skidt. Alle har deres nytårsplaner, men ingen har inkluderet mig i deres.

 

Lidt som et eksperiment, har jeg undladt at spørge folk til deres nytårsplaner, men kun svaret, hvis jeg har blevet spurgt til mine, hvortil jeg har svaret, at Frank og jeg havde en date derhjemme. Hvis jeg var blevet inviteret til nytårsfest for en måned siden, så havde jeg arrangeret pasning til Frank hos min mor, selvom det er noget bøvl med at aflevere ham i Nordsjælland om eftermiddagen og hente ham igen d. 1. januar, men eftersom der ingen invitationer er kommet, og han desuden også er mit ansvar, så inkluderer mine planer ham. Her på falderebet har jeg fået en velmenende, men sørgelig nytårsinvitation til at komme hjem til et par til noget ‘meget low key’, og så har jeg hele tiden haft muligheden for at gå op til næstennaboen og baby + veninde. Men nu har jeg nok fundet fred med planerne. Det er ikke for at være unødvendig stædig eller besværlig, men jeg gider heller ikke nogens pity-invite. Desuden har jeg jo også Frank. Han skal på ingen måde være alene nytårsaften.

 

Nu er nytårsfester efter min erfaring overreklamerede, så jeg er med på, at jeg nok ikke går glip af det store. Bevares nogle år har også været sjove, nogle rigtig, rigtig sjove endda, men langt flere har været under medium. Det er som om, at selvom jeg siger til mig selv, at jeg ikke orker det ståhej med den flotteste kjole, lækreste mad og sjoveste fest, så bliver jeg alligevel skuffet, når aftenen ikke udspiller sig efter de standarter. Men der plejer trods alt at være en middag og fest at være en del af.

 

Jeg har før udtalt, at jeg ville ønske, at jeg var sej nok til at sige ‘fuck det’ til en aften og tradition, som altid gør mig trist, og bare melde mig ude, sige, at jeg bliver hjemme, bestiller noget mad, ser en film og i seng når klokken er slået tolv. Eller før, hvis jeg er træt. Det er ikke forbi jeg føler, at jeg selv har taget beslutningen om at være sej og valgt at skabe mit eget nytår, men jeg vælger at føle mig lidt sej, fremfor lidt sørgelig, og forsøge at skabe den hyggeligste og rareste aften for mig selv og min hund.

 

Årets sidste dag falder på en søndag. Ret perfekt egentlig, hvis du spørger mig. Min plan lyder pt på at købe et nyt lækkert, blødt sæt nattøj (jeg mangler lidt et nyt et), gå en lang tur med Frank i Søndermarken om eftermiddagen, så han er træt i krop og hoved, give ham sin nytårsbutterfly på, købe nogle gode snacks, bestille noget sushi og måske købe en mini-flaske bobler og lidt kransekage, og så ellers dømme årets sidste dag den mest ekstravagante søndag i mandsminde.

 

Jo mere, jeg tænker over det, lyder de planer faktisk rigtig rare. Jeg er sej, sgu.

 

Jeg håber, at jeres nytår bliver dejligt. Særligt jer, som også er blevet overset i samtlige venner og bekendtskabers nytårsplaner. Ekstra stort nytårskram og vådt mopsemøs fra mig og Frank til netop jer!

Store og små nytårsforsæt for 2017

januar 14, 2017 at 15:04

Nytår, nytårsforsæt​Der er altså bare noget magisk over et nyt år, helt frisk, ubrugt og fyldt af muligheder. Jeg er med på, at langt de fleste folks nytårsforsæt aldrig bliver gennemført, men intentionen er jo god. Fyldt med optimisme og gode ønsker for fremtiden. Hvis du har intentionen om at løbe hurtigere, spise sundere, danse vildere, så er det vel altid bedre end ikke engang at gide at forsøge at lave om på dårlige vaner eller tilføje nye gode.

 

Gode intentioner skal man i hvert fald ikke kimse af, synes jeg, og dem har jeg flere af, for 2017 og generelt. Årsskiftet er bare en god anledning til at sætte lidt mål for mig selv. Der er utrolig mange punkter, hvor jeg godt kunne forbedres lidt, haha.

 

I 2017 vil jeg gerne:

– sige mere ja.

– tage imod nye muligheder og oplevelser.

– bruge mindre tid på at overtænke og overanalysere.

– træne mig til at kunne bukke forover og nå mine tæer.

– invitere til flere vaffel-komsamner.

– finde en måde at styre mit sukkerindtag bedre.

– huske på, hvor godt det føles at få brugt min krop regelmæssigt.

– tage en ny, ukendt (og potentielt skræmmende) fitnesstime mindst en gang om måneden.

– prøve at klatre.

– stoppe med at bruge deodorant med aluminium i.

– give flere komplimenter og mere ros.

– prioritere oplevelser over ting.

– realisere en drømmerejse til varmere himmelstrøg.

– få lavet min gallerivæg i min stue.

Hej hej 2016

januar 9, 2017 at 15:34

Kalender 2016

2016 er netop slut og det er et oplagt tidspunkt til en lille status på året der gik. Jeg tror, at jeg er blevet lidt påvirket af alle de negative udmeldinger om 2016 på sociale medier. Jeg er utilsigtet kommet lidt til at tænke på det som et dårligt år, og selvom verden har været under pres det sidste års tid, så har 2016 egentlig været vældig rar ved mig i min egen lille andedam.

 

Allerede fra årets første måned var der dømt nye tider i min venindegruppe og jeg var lidt presset, jeg bagte fastelavnsboller, jeg skrev om at være klar uden livet er klart, jeg tog på spa-tur til Ystad Salsjöbad med næstennaboen, jeg oplevede det mest hjertevarmende kram, fandt frem til min kosmiske bedste veninde gennem et par sneakers og fejrede årsdag med en lille håret fyr.

 

Jeg fortalte om, hvordan jeg havde fået en anpart i en baby, afslutningen på mit forhold og min dating-fobi, og havde endnu en vigtig årsdag. Jeg lod lokkerne falde, var til et flot bryllup, delte ud af guldkornene fra mine datingfaringer og sugede godt til mig af duften af New York. Jeg erfarede, at ude er godt, men hjemme er (heldigvis) også rigtig dejligt og delte min snapdagbog fra den skønneste uge i New York. Jeg blev en hatte-pige (om ikke andet for en stund), dansede og drak mig utrolig fuld på en hverdag og fandt frem til at svaret på alle mine problemer var 25-årige drenge.

 

Jeg tog til Sydfyn og passede hunde, fik sommerferie og tog til Mallorca, skrev om lækre morgenmadssteder i New York og fik (utilsigtet) meldt mig til at være rugemor for en arkitekt og en læge på en virkelig sjov sommeraften. Jeg arrangerede surprise baby shower for min søde veninde, blev spurgt, hvordan jeg egentlig havde det, delte ud af mine toastmaster-tips. I september fyldte bloggen 4 år, jeg tog med arbejdet til Milano og fejrede min fødselsdag med svensk fødselsdagssang, jeg havde fantomsmerter i mit hjerte, inviterede til fødselsdagsbrunch og smed et postkort i en sød fyr postkassen.

 

I sensommeren fødte to veninder to smukke drengebørn, den ene havde en hård start på livet, som kostede alle typer tårer, min opdragelse af Frank fejlede, jeg fik mig en vigtig lektion i at gå til koncerter, fejrede pug-o-weenDonald Trump blev valgt til præsident i USA (!) og jeg passede en 6 uger gammel baby helt alene en hel dag og begge kom hele og glade igennem dagen og ugen efter tog jeg 48 timer på pseudo-barsel på landet.

 

December startede med en total nedsmeltning, jeg gik med glimmer partysokker og min krop opførte sig som var den indblisk gravid, den mindste fyldte 18 år, julen kom og gik og jeg delte de 10 mest læste blogindlæg fra 2016.

Brunchidé: Vaffelstation, vaffel, vafler

Halloween

Jouer plakat, poster, Ekaterina Koroleva

Maxikjole med print

Stephanie og baby Julian

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Baby shower

Stedsans ØsterGro

Grov pizza med græskar, svampe, sqiuash, mascarone og frisk rosmarin

Sort buksedragt

Vegetarburger på JAGGER

Hvalrossen og rygeren

Jordbær, sommer

Hat, culottes og hvid skjorte

Morgenmad på Den Navneløse

Ystad Saltsjöbaden

Tegning af Æslet, drawing of Eeyore

Julie og Marcs bryllup, toastmaster

Franks fødseldag, pug birthday, pug with birthday hat, mops med hat