Søndag på sofaen: Good Girls

juli 8, 2018 at 16:22

Good Girls Netflix

Efter en periode, hvor jeg ikke rigtig har følt, at der var jeg sådan rigtig behøvede at se på Netflix, synes jeg pludselig, at der er kommet masser af godt nyt.

 

Forleden dukkede den nye Netflix-serie ‘Good Girls’ op under mine anbefalede, så jeg læste lige introen, noget med tre kvinder, der er trætte af ikke at kunne betale deres regninger og beslutter sig for at røve et supermarket, og trykkede noget skeptisk ‘afspil’. Jeg vidste ikke helt om den historie ville blive for letbenet og fjollet til mig, men man skal som bekendt ikke dumme en bog ud fra sit omslag eller en Netflix-serie ud fra de (altid) dårligt skrevede teaser-tekster.

 

Det er jeg glad for, at jeg ikke gjorde. ‘Good Girls’ er nemlig særdeles glimrende underholdning. Jeg er allerede igennem første sæsons 10 afsnit og ville ønske der var flere. Serien minder lidt om et kryds mellem ‘The Ozark’ og ‘Orange is the New Black’. Nok mest ‘The Ozark’, fordi det er tre tilsyneladende ganske almindelige kvinder, der bliver rodet ud i bandekriminalitet og hvidvaskning af penge ved et uheld. ‘Good Girls’ handler, foruden de problemer kvinderne kommer ud i, også om venskab, parforhold og børneopdragelse. Den er både sjov og hjertevarm, en varm anbefaling herfra!

 

Hvis du allerede har set den, kan du så sige mig om ham bandelederen er lidt lækker? Jeg skal spørge fra en ven.

 

Se den hvis du kan lide: The Ozark (og Orange is the New Black)

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 1 sæson – 10 afsnit (ca. 45 min.)

Søndag på sofaen: Queer Eye

marts 11, 2018 at 06:00

Queer Eye, Netflix

Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg var mere skeptisk end begejstret, da jeg så, at Queer Eye poppede op under ‘Nyheder’ på Netflix. Altså et remake af den originale serie fra starten af 00’erne med fem bøsser, der kalder sig selv Fab Five, som hjælper stilforvirrede/løse mænd med at komme tilbage på sporet. Kan I huske Queer Eye for the Straight Guy?

 

Man skal ikke dømme en bog, eller serie for den sags skyld, udfra sit cover, eller billede på Netflix. Ovenstående er ikke promo-billedet på Netflix skal jeg hilse at sige. Queer Eye (ikke længere kun for the straight guy) er nemlig ren kærlighed. Den er den sødeste og mest rørende realityserie i mandsminde. Den er så fin. Jeg behøvede ikke se mere end et enkelt afsnit førend jeg var forelsket i hver og en af the Fab Five. Antoni er dog min alleryndlings, fordi han er så pæn og så sød. Og Jonathan, fordi han er alt for meget og lige tilpas. YAS QUEEN! Uh – og Tan. Tan er også virkelig sød og har det sødeste britiske accent. Okay, jeg er pjattet med alle fem.

 

De mænd Queer Eye (ikke længere kun for the straight guy) hjælper, har alle udfordringer i forskellige aspekter af livet, foruden deres personlige stil, pleje, indretning og madvaner, og the Fab Five hjælper dem på kærligeste vis til at finde deres potentiale og ændre deres livsstil. Det handler ikke om at give dem en make-over, men en make-better. Hver af the Fab Five kommer med deres speciale og hjælper programmets hovedperson, eller helt, som de refererer til dem som, med alt fra indretning, madlavning, mode, personlig pleje og coaching.

 

Samtlige mænd gennemgår en kæmpe forvandling og det bånd der bliver skabt mellem the Fab Five og afsnittets hovedperson er så rørende. Jeg har endnu ikke set et afsnit, hvor jeg ikke har fået tårer i øjnene eller de har trillet ned ad mine kinder. Det er virkelig, virkelig, virkelig fint fjernsyn. Hvis du har brug for mere overbevisning, så se traileren her.

 

Se den nu og skynd dig tilbage og fortæl mig, hvem der er din favorit og hvorfor!

 

Se den hvis du kan lide: Make-over programmer som den originale Queer Eye for the Straight Guy

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 1 sæson – 8 afsnit (á 45 min.)

Søndag på sofaen: Chef’s Table & Ugly Delicious

marts 4, 2018 at 06:00

Chef's Table

Jeg har to nye yndlingsprogrammer, som jeg har fortæret (pun intended) på rekordtid. Jeg vidste slet ikke, at jeg ville kunne blive så begejstret for madprogrammer. Forstå mig ret, jeg elskede de allerførste sæsoner det Masterchef USA og så også ivrigt med da de første danske sæsoner rullede også skærmen, men de sidste mange år har jeg ikke gidet de dem. Til gengæld har jeg kastet mig over dokumentarer om fødevareindustrien og slugt dem råt. Alligevel tænkte jeg umiddelbart, at et program om fine Michelin-restauranter og deres køkkenchefer ikke ville sige mig så forfærdige meget. Men er du gal, hvor tog jeg fejl.

 

Jeg så sæson 1 og 2 af Chef’s Table på under en uge, og da jeg blev tippet om Ugly Delicious gik jeg i gang dagen efter og så den på tre dage.

 

Chef’s Table

Chef’s Table er en dokumentarserie, hvor du følger en Michelin-kok per afsnit. Men modsat min oprindelige frygt, er det ikke super snobbet og svært at forholde sig til. Tilrettelæggeren har virkelig formået at vise kokkens menneskelige side, det handler ikke kun om dyrt mad på fine, eksklusive restauranter, men om den enkelte koks rejse til der, hvor de er i dag, hvorfor de ville være kokke, hvor de får deres inspiration fra, hvordan de sammensætter deres menuer, hvordan de driver deres køkkener, men fremfor alt deres kærlighed til faget. Jeg er så betaget af det program.

 

Kokkenes udgangspunkter er vidt forskellige, men en af de ting, der går igen er, hvordan mange af dem er skolet i det franske køkken, men har senere skiftet til at fokusere på deres hjemlands køkken, krydderier, råvarer og fremgangsmetoder. Rejsen fra, hvad der på verdensplan er anerkendt som finere madlavning til, hvordan de har fået deres lokale retter løftet til samme niveau i en Michelin-restaurant er både rørende og beundringsværdi. De laver ikke kun mad, de skaber en oplevelse.

 

Serien er vanvittig flot produceret, fra scenerne fra kokkens hjemland til hvordan kameraet fanger de mindste detaljer i anretningsprocessen, kan du ikke undgå at blive suget ind i en ukendt og fascinerende verden.

 

Se den hvis du kan lide: Topchef og lignende madprogrammer

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 3 sæsoner – 6 afsnit (á 50 min.)

Ugly Delicious, Netflix

Ugly Delicious

Jeg kan ikke få armene ned over Ugly Delicious. Selvom titlen (og billedet på Netflix) først skræmte mig væk, så er jeg helt vild med programserien. Serien i otte afsnit følger kendiskokken David Chang, som han udforsker forskellige verdensberømte typer mad, som pizza, tacos og fried chicken, og undersøger, hvor stammer retten fra, hvorfor er den blevet så populær og hvem har den bedste opskrift.

 

David Chang er dejlig bramfri og udtrykker sin begejstring med fucking amazing og lægger ikke fingrene i mellem. Han og hans venner (madskribenter, komikere, skuespillere, tv-vært etc) tager rundt i verden for at smage på forskelligt comfort food, som Chang kalder ugly delicious. Den type mad du ville lave derhjemme, mad der smager skønt, men ikke nødvendigvis er særlig pænt.

 

Men det handler ikke kun om mad, det handler ligeså meget om kultur, immigration, racisme og hvordan mad kan være med til at skabe større forståelse og accept blandt mennesker. Det er sindssygt interessant. Jeg har lært så meget om forskellige kulturer og subkulturer rundt omkring i verden. Jeg har lært, at Al Pastor slet ikke stammer fra Mexico, men fra Lebanon, at ingen går så meget op i traditioner som folkene i det franske kvarter i New Orleans, hvorfor afroamerikanere har det så svært med fried chicken og at de retter vi kender som kinesiske slet ikke er nogle du vil kunne finde på et menukort i Kina.

 

Vores helt egen kendiskok René Redzepi fra Noma er også med i flere af afsnittene, og Rosio Sanchez, som er kokken bag to af mine favoritrestauranter i København, Hija de Sanchez og Sanchez.

 

Se den hvis du kan lide: Chef’s Table og The Mind of a Chef

Hvor du kan se den: Netflix

Antal sæsoner: 1 sæsoner – 8 afsnit (á 60 min.)