Mopsegal gaveonkel

november 15, 2016 at 20:40

Babytøj med mops

Babytøj med mops, Etsy, GALLUS&LASSIE

Babytøj med mops

Babytøj med mops

Der er baby boom blandt mine veninder og det fejrer jeg ved at købe nuttede ting i ministørrelse. Og nu de små nye har en noget mopsegal onkel er mine foretrukne gaver naturligvis i mopsetema. Det lykkedes mig nemlig at opstøve det her lækre økologiske sæt med mopseprint fra hollandske GALLUSandLASSIE på Etsy, som jeg slet ikke kunne stå for, så jeg kom til at klikke to sæt hjem.

 

Det er ikke bare fint, men det er også dejligt kønsneutralt, så det går til både en lille dreng og en lille pige, synes jeg. Jeg vidste nemlig ikke, hvad den ene baby skulle vise sig at være for en, da jeg bestilte sættene hjem. (Det blev også en dreng!).

 

Det der med størrelser til spædbørn er lidt vanskeligt (særligt for en babytøjsrookie som mig selv), så jeg købte et sæt i str. 0-3 og str. 3-6 måneder og håbede på en lille og en stor baby. Logikken er ikke fuldstændig. Men jeg var heldig, der kom en lille baby ud på 50 cm og en lang fætter på knap 4 kg og 58 cm, pyha!

 

Sådan sæt skal min baby så meget også have! Det er jo alt for sødt…sagde den tossede mopsemor. Hvis du også er bidt af en gal mops eller bare synes det er pænt, kan du købe sættet lige her.

Babytøj med mops

Babytøj med mops

Franks ultimative elsker-liste

april 8, 2016 at 08:25

Frank

I tog så godt imod Franks ultimative hadeliste med ting der får det lille kræ helt oppe i det røde felt (cykler på fortorvet og børn på skateboard topper her) og de ting der får ham til at begynde på sit meget særprægende lydløse gø, hvor han åbner munden som om han vil gø og ser helt vild ud i ansigtet, men der kommer kun en åbne/lukke-lyd ud, lige indtil han var givet 4-5 advarelselser i form af det lydløse gø, så kommer der lyd på og det vilde ansigtsudtryk bliver endnu vildere og øjnene er lige ved at poppe ud af hovedet på ham (hvis jeg er i sengen med lyset tændt eller han bliver ignoreret).

 

Selvom han er en lille politihund, der nok skal gøre opmærksom på, hvis noget ikke er i orden ifølge ham, så er listen af ting han elsker mindst ligeså lang.

 

Frank elsker:

– mad. Han er altid sulten og vil gøre alt for en godbid, som faktisk bare er hans mad jeg kommer i tasken.

– at sutte på/spise hår. Gerne langt pigehår og jo mere, jo bedre.

– når man kommer hjem. Sjældent har jeg mødt en begejstring så stor, som når jeg går ind af min hoveddør.

– at ligge på min mave, næsten næse mod næse, mens vi ser Netflix.

– generelt at sidde eller ligge på skødet. Man er vel en skødehund.

brugte trusser

– andre fladtrynede hunde, særligt fladtrynede damer.

– sin storebror Ludwig. De to har et specielt forhold og kan gejle hinanden helt op og lege og lege og lege.

– nus. På maven, bag øret, ved halen.

– sin mopsemormor og min bonusmor, som Frank har et helt særligt kærlighedsforhold til, og den eneste jeg kunne være bekymret han ville vælge over mig.

– når der bliver skrællet gulerødder på kontoret, og særligt, hvis nogen ‘taber’ lidt til ham.

– gulerod generelt.

– at gå tur. Ordene ‘Skaaal vi gå tur?’ kan få ham fra 0 til 100 på et spiltsekund, hvilket er blevet dokumenteret på Snapchat flere gange.

– vores faste hundeplads, hvor vi kommer forbi mindst en gang dagligt for at lege med alle hundevennerne.

– sin onkels sure strømper og mobiltelefon (?!), som han stjæler jævntlig.

Mine 10 bedste køb i 2015

januar 13, 2016 at 18:01

Frank

1. Frank

 

Ikke overraskende er Frank uden tvivl mit allerbedste køb i 2015. Han var også noget af en udskrivning, men hver en krone værd! For mig var det vigtigt at finde en sund og rask mopsehvalp med gode forældre og fra et dejligt opdræt, og det lykkes i særdeleshed med Frank. Jeg kan slet ikke forestille mig min hverdag uden ham. Det er et køb jeg ville gøre om igen!

Stue

2. Min lejlighed

 

Året andet bedste (og endnu dyre) køb er min lille andel på Vesterbro. Jeg er faldet så godt til rette i mit nye hood og jeg elsker min fine gade og det fællesskab og liv der sker i og omkring gaden.

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

3. Sofaen Herman
 

Længe skulle jeg vente, men nu da min sofa, Herman fra Sofakompagniet, endelig er her, har den vist sig at være den helt rette – til rummet, til mig, til min stil – dog lidt mindre til Frank. Franks hår er nemlig ret synlige på den, men herre gud, han er en hund, de fælder og jeg overlever lidt hår. De kan heldigvis støvesuges og rulles væk. Man sidder så godt i den, men god støtte til ryggen og endnu vigtigere ligger man godt og ser fjernsyn i den. Man kan sågar ligge to – hvis man ligger i hver sin ende.

Soveværelset efter

Soveværelse efter

4. Seng med opbevaring

 

Min gamle (og meget store) seng som havde stået opbevaret hos min farmor og farfar, siden jeg flyttede sammen med eks-drengen, var desværre alt for stor til mit nye soveværelse, så jeg måtte ud og finde en ny. Jeg fandt denne smarte seng med fire store opbevaringsskuffer under fra selveste IKEA, som altså er helt genial i en lille lejlighed med begrænset plads – eller til dem med meget skidt. Jeg falder under begge kategorier, derfor er sengen altså et af årets bedste køb.

Klædeskabslys, lys i skab, skabslys, IKEA skab

5. Lys til klædeskabet

 

Okay, det er måske en mindre ting, men ikke destro mindre et af årets bedste køb. At have lys i sit klædeskab er altså helt uvurderligt. Både mørke vintermorgener eller bare generelt, når man lige hurtigt skal lede efter noget i skabet. Både skab og lys er købt i IKEA.

Sort trenchcoat fra Second Arrival

6. Trenchcoat

 

Denne fine, lette trenchcoat fra Second Arrival (købt i Shop på Værnedamsvej) er nok årets bedste tøjkøb. Jeg har brugt den næsten dagligt i forsommeren, sommeren som bekendt ikke var den varmeste og i det tidlige efterår. Den er klassisk og flatterende – og jeg forudser en lang og lykkelig fremtid sammen. Ellers skal jeg have en erstatning. Basta.

Køleskabet

7. Kølefryseskab

 

Endnu et køb til lejligheden, dem har der altså været en del af, og mit kølefryseskab, omend kedeligt, kommer også på listen over mine bedste køb i 2015. Det er dejligt rummeligt og har også godt plads i fryseren, hvilket er guld værd i min bog. Jeg elsker nemlig at lave store portioner af min aftensmad og fryse det ned til ugidelige aftener. Derudover elsker jeg det grå kabinet, så der ikke står en grim, hvid mega-klods i mit køkken. Kølefryseskabet og dets grå kabinet er også købt i IKEA. (Jeg var en virkelig god IKEA-kunde i 2015).

Ripped jeans and a leather jacket

8. Ripped mom jeans

 

De her mom jeans med ripped knæ fra ASOS fortjener også en plads på listen. De sidder helt perfekt og blev virkelig flittigt brugt fra første dag. Jeg ville købe dem igen any day!

Morgenmad

9. Gamle blåmønstrede tallerkener

 

Da jeg besluttede mig for at gå all-in på forskellige blåmønstrede tallerkener, nu jeg ikke længere havde en dreng til at sætte en stopper for galskaben, gik jeg ind i en fin antikforretning i København K (den er desværre lukket nu) og gik på skattejagt efter fine blå og hvide tallerkener i forskellige mønster og størrelser for at lave min helt egen samling af tallerkener. Jeg bliver muligvis træt af dem en dag, men indtil videre synes jeg at de er noget så hyggelige og det ser rigtig fint ud med et dækket bord med forskellige tallerkener.

Kartoffelskrælder

10. Kartoffelskræller

 

Når man slår op med sin kæreste efter flere år på samme adresse er mange ting fælles der skal deles, mange af dem befandt sig for vores vedkommende i køkkenafdelingen. Så da jeg rykkede ind i min nye lejlighed manglede jeg pludselig flere ret essentielle køkkenredskaber, herunder noget så kedeligt og almindeligt som en kartoffelskræller. Det er ikke fordi denne model er særlig god, eller dårlig for den sags skyld, men den er stadig et af årets bedste (og mest brugte) køb.