En juleaften uden julegaver

december 30, 2018 at 10:46
Julegaveindpakning, inspiration

Jeg tog som bekendt en beslutning om, at jeg gerne ville prøve at fejre juleaften uden at give eller modtage gaver. En kontroversiel beslutning skal jeg hilse at sige, nogle følte nærmest, at jeg havde aflyst julen og mange kom til forslag til, hvordan jeg kunne give (og få) lidt julegaver med forskellige ordninger. Men ingen idéer, som jeg også selv havde overvejet, ville give helt mening i min skilsmissefamilie.

 

Kun søskende? Hvad med deres kærester? Og børn (et barn indtil videre)?

 

Kun forældre og søskende? Det ville være 8 personer, plus kærester og baby, 11 personer. Det er alligevel stadig en del.

 

Kun dem jeg holder jul med? Jamen det ville altid ekskludere min mor, stedfar, bror og søster, som jeg ikke holder jul med, fordi jeg holder normalt juleaften med min far og min stedmors familie. Det ville jeg synes var underligt.

 

Kun til børnene? Jamen det efterlader reelt set tre fætre (som er mellem 12-16 år) og min lille niece på 5 mdr. Det ville heller ikke give mening for mig.

 

Så beslutningen faldt på ingen julegaver. Og det overholdte jeg. Eller det vil sige, det er løgn. Jeg lavede en lille bordkalender med billeder af hundene, som er en fast tradition, til min stedmor og pakkede den ind fra Frank og Ludwig. Derudover købte jeg et styks juletræpynt til min anpartsbaby og niece, som er en tradition. Gaverne blev dog pakket ind i ikke-julepapir og givet inden jul, så det var ikke julegaver, ha!

 

Hvordan gik det så med en juleaften uden julegaver? Overraskende smertefrit kan jeg afsløre. Min onkel og tante havde ikke fået min mail om mit julegaveønske, så de havde en lille gaveæske med og min farmor et sæt håndklæder, men i øvrigt havde alle accepteret min beslutning. Det føltes på ingen måder tomt eller kedeligt, at der ikke var julegaver til mig. Det var nærmere dejligt afslappende, som jeg kunne se, at den mindste i selskabet ikke kunne vente med at fortsætte gaveuddelingen, i håbet på at støde på en til sig selv, og gaverne derfor hobede sig op på de voksnes skød og måtte åbnes hurtigere og hurtigere. Normalt er det mig der sidder med en kæmpe bunke til sidst og febrilsk må åbne dem.

 

Jeg tror, at jeg tager et år til uden gaver. Jeg savnede det ikke spor.

 

Mit håb var, at min december skulle være dejlig afstressende med masser af tid til julerier nu der ikke var 35 plus gaver, der skulle købes og fordeles, men sådan gik det ikke helt. To snarlige flytninger, den ene umiddelbart efter nytår, og derefter en til udlandet, har gjort min to-do liste uendelig lang, så afslappende synes jeg ikke helt måneden har været. Til gengæld håber jeg, at det bliver det hele værd, når jeg kan indløse den største gave jeg nogensinde har givet mig selv; et (næsten helt) voksensabbatår til surfing og eventyr. Se, det er da en julegave, der er til at føle på!

Jul i den gamle station

december 30, 2017 at 21:10

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Jul i den gamle station i Ulbølle, julepynt, hjerter

Jul i den gamle station i Ulbølle, julepynt, hjerter

Jul i den gamle station i Ulbølle, julemad

Jul i den gamle station i Ulbølle, julelys, juletræ

Jul i den gamle station i Ulbølle, julelys, julemad, julesalat

Jul i den gamle station i Ulbølle, julepynt, nisser, engle

Som lovet, en lille fotodagbog fra min jul i det sydfynske (bedre sent end aldrig, som man siger. Julen varer lige til påske og alt det der. Til nytår i hvert fald da). For første gang i adskillige år valgte jeg nemlig at holde juleaften udenfor Slottet. Min mor og min bror ville tage til Sydfyn, det syntes jeg lød hyggeligt med jul på den gamle station i Ulbølle, så jeg sagde ja tak, da min onkel og tante spurgte om jeg ikke også ville med.

 

Selvom vi først var fremme ved 14-tiden d. 24. og kørte tilbage mod Nordsjælland igen næste eftermiddag, så blev det ikke så hektisk, som jeg havde frygtet. Da bilen trillede ned ad vejen, var der netop blevet dækket op med frokostbord, hvilket passede perfekt for jeg var allerede godt sulten. Her sad vi så og smovsede alt fra æggesalat til ‘farmors guf guf sild’ i den gamle ventesal, der nu fungerer som husets køkken, og skålede julen ind.

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Jul i den gamle station i Ulbølle, julepynt, nisser

Jul i den gamle station i Ulbølle, julelys, julemad, julesalat

Frank, julemiddag, juleaften

{Frank var hurtig til at score sig pladsen for enden af bordet}

 

Efter frokost gik kusine A og jeg ovenpå for at gøre os klar, da vi kom ned i stuen er drengene i gang med at finde Disneys juleshow frem til os, som vi have misset tidligere. Det er jo en vigtig tradition i en fætter/kusine-flok, hvor den yngste er 22 og den ældste 32, haha! Da vi er færdige med juleshow og julekalender, er det blevet spisetid. Mine tante M havde tryllet i køkkenet i hele dagen, så foruden and, kartofler, sovs, brune kartofler, rødkål, var der også hele tre forskellige salater. Der mangler aldrig noget i den gamle station.

 

Vi holdte pakkelegspause mellem maden og risalamanden, som er fast indslag i min sydfynske families juleaften. Jeg synes normalt pakkeleg er et lidt dumt koncept, men det fungerer faktisk som en rigtig fin appetit-pause og så var det faktisk ret underholdende. Vi endte alle med at gå op i det med liv og sjæl. Både ternerne og gaverne fløj rundt over bordet til uret ringede.

Jul i den gamle station i Ulbølle, familie, pakkeleg

{Post-julemiddag/præ-risalamande pakkeleg}

Jul i den gamle station i Ulbølle, familie, pakkeleg

{Onkel A udstyrede alle med masker inden pakkelegen kunne gå i gang}

Jul i den gamle station i Ulbølle, julelys, juletræ

Jul i den gamle station i Ulbølle, julelys

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Da det omkring kl. 21.30 blev tid til at finde pakkerne frem og komme dem under træet, så vi pludseligt, hvor mange gaver der var. Der var mange, for mange. Vi kiggede på hinanden i chok, vi var otto voksne og tre hunde, den yngste den aften var 22 og der lå pakker, som var der syv børn under 10 år til stede. Det var for meget. Altså vi fik alle sammen dejlige gaver, men det føltes lidt vulgært og selve oppakningen foregik i lynets hast, så vi kunne komme ind og spille et spil. Det var lidt ærgerligt, jeg så ingen åbne mine pakker og ingen så mig åbne deres. Til næste år vil jeg revurdere gavesituationen igen.

 

Men inden vi overhovedet kom til gaverne, valgte vi på tur en sang og hundene gik troligt rundt om træet med os. (Lige indtil Frank flippede ud på Albert, der forsøge at legebide min fod, da jeg ville puffe ham væk for at afværge en konflikt mellem de to hanhunde, som havde deres kampe i løbet af besøget. Fjollede drenge). Jeg valgte ‘Dejlig er den himmelblå’, som er en af mine absolutte favoritter. Aftenens bedste valg gik dog klart til min fætter S, som valgte ‘Guld jul’ med Gulddreng på min opfordring. Den er måske lidt svær at synge, men jeg håber, at det bliver en fast juletradition uanset, hvor jeg holder jul.

 

Den følgende morgen spiste vi en stor, lækker morgenmad, gik en lang tur med hundene i blæsevejr langs markerne, inden vi igen spiste. Denne gang en julefrokost, inden det var på tide at pakke bilen og køre tilbage til Nordsjælland. Jul i den gamle station i Ulbølle, julepynt, flag

Culfo

{Er julen helt slut nu?}

 

Det var sådan en hyggelig juleaften og 1. juledag, jeg havde ikke forventet andet, men der er bare noget ganske særligt over min onkel A og tante Ms fine hjem, der danner en ekstra hyggelig ramme for juleaften. Jeg kunne godt have ønsket mig en ekstra dag eller to i det sydfynske. Til næste år måske. Indtil da vil jeg glæde mig over, at jeg rystede posen og holdte jul på et andet sted og på en (lidt) anderledes måde med andre familiemedlemmer, og det var et hit. Godt det bliver jul igen til næste år!

Små ting

december 28, 2017 at 11:11

Skydebanegade, julepynt, Vesterbro

{Min fine gade pyntet op til jul}

 

Hov, så gik der lige fem dage, inden jeg fik set mig om. Jeg tænker, at ingen har lagt mærke til mit fravær, I har sikkert alle sammen haft travlt med at pakke gaver ind, og ud igen, spise and, danse om juletræ og se julefilm til at læse blogs alligevel. Sådan har jeg i hvert fald selv haft det.

 

Nu er juleferien slut for mit vedkommende og det er altid lidt vemodigt at sige farvel til den søde juletid. Jeg føler ikke, at der helt er nok af de allersidste juledage, hvor jeg endelig har fri til at hygge, lave konfekt og se Home Alone (igen). For mit vedkommende er dagene fra d. 23. til d. 27. december altid proppede med arrangementer, så jeg ønsker mig lige et par dage til inden. At gå på juleferie d. 20. december lyder omkring perfekt. Masser af tid til det sidste praktiske, lidt ekstra kreaprojekter i køkkenet eller med lim, pap og glimmer, nusse med gaveindpakningen og tilmed tid til bare at gå en lang tur med hundene, få trænet inden maratonæderiet eller bare tage en morfar på sofaen. Er det kun mig, der mangler et par ekstra fridage inden juleaften?

 

Uanset hvad, rigtig glædelig (bag)jul til dig! Jeg vender tilbage med en lille julefotodagbog senere og en helt masse fra året, der gik, og måske noget om det der kommer. Stay tuned!

Sonny, Rådhusstræde, København

{Pææænt julevindue hos Sonny}

Cortado, kaffe, Sonny, Rådhusstræde, København

{Mandagskaffe med en sød kollega}

Julevindue, julekugler, honeycombs, julestjerner

{Mit julevindue i dagslys}

Julevindue, julekugler, honeycombs, julestjerner

{…og i aftenmørket. Jeg er pjattet med begge varianter, så jeg lader det hænge lidt endnu}

Julehunde, Frank, Ludwig, juletræ

{De her to julehunde altså. Jeg dør lidt over dem}

Juletræ, den gamle station i Ulbølle

{Juleaften i den gamle station i Ulbølle. Det var altså bare hyggeligt!}

Julemøs, Frank, rensdyr, kys, møs

{Verdens sødeste lille mopserensdyr}

Det dårlige selskab, spil

{En omgang Det dårlige selskab post-julemad, juletræsdans og pakker}