Årets julevindue og noget om julehyggen, der forsvandt

december 14, 2018 at 19:41
Julepynt, Søstrene Grene, bil med juletræ
Julepynt, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Kalenderlys, jul
Julepynt, grenkogle, DIY, ugle
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde

Den havde egentlig godt fat i mig hen mod slutningen af november, julestemningen. Jeg så dårlige Hallmark-julefilm og spiste æbleskiver i skammelige mængder, mens jeg lå nedlagt af en grim forkølelsesvirus. 

Men så kom december og så synes jeg ligesom, at noget af den der juleglæde forsvandt lidt. Eller måske bare blev glemt. Forklaringen ligger nok i mit kommende flytteprojekt af to omgange – i første omgang rykker jeg efterhånden meget snart ud af min lille fine lejlighed på Vesterbro og op til Slottet, herefter kommer det store ryk til Portugal. Begge flytninger gør mig spændt (på lidt forskellige måder dog) og indebærer en del praktik, så mit hoved har nok været lidt distraheret. Eller rettere, det har det 100%, men nu er tingene så småt ved at falde på plads og forhåbentlig giver det plads til, at julestemningen skal indfinde sig igen. 

 

Af samme årsager, er mit hjem også noget mindre julet end vanligt. Om ikke andet udenfor mit stuevindue. Mit julevindue er jo gået hen og blevet en julefavorit hos mig, og den kunne jeg dog ikke springe helt over. Men julegrenen med stjernerne fra de forrige år holder et års pause og i stedet har jeg dekoreret med hjemmelavede stjerneguirlander i guld og glimmer. Den løsning er jeg nu også godt tilfreds med, men til næste år (hvis jeg er hjemme i min lejlighed, gips!), så vil jeg gerne have lavet endnu flere. Typisk mig i øvrigt, måske jeg er fjernt beslægtet med Gertrud Sand?! 

 

Derudover har jeg kreeret en lille jule-stilleben med mit yndige kanalhus fra Amsterdam, juletræer i porcelæn og den fineste røde bil med juletræ, som egentlig er til at hænge på et juletræ, men som altså, efter min mening, fungerer glimrende her. 

 

Trods et mindre julet hjem end jeg plejer og et juleoverskud på lavt blus, så har jeg i hvert fald planer om at dyrke julestemningen til den helt store guldmedalje i weekenden med julefilm, juleknas, julehygge – ja, alt der rimer på jul faktisk tænker jeg. Og så tager jeg lige næste uge med også og vrider alt julehyggen ud af den sidste søde decembertid. 

Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julestjerner, lyskæde
Julepynt,, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde
Julepynt, julegren
Julepynt, julevindue, adventskrans, julestjerner, lyskæde

Nej tak til julegaver

november 8, 2018 at 09:25

Jul i den gamle station i Ulbølle, juletræ, julepynt

Jeg føler mig lidt som The Grinch Who Stole Christmas, men jeg har bestemt mig. Jeg vil gerne holde en jul helt uden at give eller modtage julegaver. Ingen undtagelser.

 

Idéen blev placeret i mit hoved sidste år, da jeg læste et blogindlæg på Fredes Blog om selvsamme beslutning hun tog for nogle år siden. Sidste juleaften blev sømmet i den kiste for mig. Vi var otte voksne, tre hunde og ingen børn, men der var så mange pakker, at de næsten ikke kunne være under træet. Det var et gaveorgie uden lige. Det var for meget, alt for meget.

 

Som skilsmissebarn har jeg alle år fået – og givet – utrolig mange julegaver. Dertil kommer jeg fra en familie, der elsker at give og modtage pakker. Der har alle dage været gaveregn uanset, hvilken del af familien jeg har fejret jul med. Min liste over folk jeg har skulle give julegaver til tæller forældre, stedforældre, søskende, søskendes kærester, bedsteforældre, stedbedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner og enkelte veninder + disses babyer. Og i de år, hvor jeg også har del af en svigerfamilie tog listen nye rekorder. Det bliver til rigtig, rigtig, rigtig mange gaver. Og penge.

 

Forstå mig ret – jeg elsker faktisk at give gaver. Personlige, fine gaver som jeg nøje har udvalg for at glæde modtageren til en særlig anledning eller små, hyggelige ‘bare fordi gaver’, men julens mange gaver føles hurtigt som et bestillingsarbejde. Indsamle alles ønsker, udvælg en ting eller flere fra ønskesedlen, fordel indkøb mellem søskende (vi har trods alt været kvikke nok til at lette arbejdet ved at slå os sammen som søskende), indkøb julegaver i fysiske butikker og på nettet, pak gaverne ind og sørg for uddeling af pakkerne inden jul (igen skilmissebarn, så jeg har jo ikke holdt jul med 70% af mine julegavemodtagere).

 

Selvom jeg holder af min familie, så giver det mig rundt regnet 0% glæde at styre rundt i Magasin for at finde det rigtige mærke boksershorts til min onkel sammen med resten af Storkøbenhavn eller æske Lego i BR til mine små fætre, mens stressede forældre bakser med hysteriske børn midt i ulvetimen, der ikke kan forstå, hvorfor den bamse de skal købe er til lille Viola og ikke til dem selv. Lige præcis 0% glæde.

 

Julegaveindkøbet er med andre ord blevet et stressmoment og på ingen måder hyggeligt. Jeg kunne godt tænke mig en decembermåned, hvor jeg ikke skal løbe rundt for at nå at få fat i alles gaver og tilmed stå tilbage flere tusind kroner fattigere. Det kan godt være, at jeg ender med at synes, at det er trist juleaften, når alle andre skal åbne pakker og se folks reaktioner på deres gaver. Men jeg tvivler. Alle i min familie er voksne nu og der er dermed langt mellem folk får en gave, der ægte får dem fuldstændig til at ringe af begejstret. Det er bare som om, at en ny termokande eller en sweater fra H&M ikke rigtig frembringer de lykkereaktioner, som en æske Harry Potter-lego eller en ny Barbie kunne engang hos børnene i familien. De utrolig mange pakker betyder også, at folk enten er nødt til at åbne dem samtidigt, så du ikke ser, hvad andre åbner eller at hele seancen tager hele natten.

 

I stedet for endnu et julegaveræs vil jeg gerne have, at min december og juleaften skal handle om noget andet. Jeg vil langt hellere have masser af hyggestunder med dem jeg holder af. Jeg vil gerne flette julestjerner, pynte op i mine lille lejlighed, bage julesmåkager, lave hjemmelavet glögg, gå på julemarked, se de smukke julelys i Tivoli og se julefilm på sofaen.

 

Måske jeg hader det og vil tilbage i julegaveræset til næste år. Nu får vi se.

Julefred og alt det der

december 22, 2017 at 17:49

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Det lykkedes! Eller sådan næsten da. Altså at bevare juleglæden og undgå julestressen. Jeg havde lige et mentalt meltdown i går, da det gik op for mig, at jeg skulle med gaver en masse, kuffert, rygsæk, hund og hundetaske med det offentlige til provinsen i myldretid i dag. Og jeg stadig manglede at købe en julegave, pakke flere gaver ind og gøre min lejlighed nogenlunde klar til at forlade den over juledagene.

 

Men så kom verdens bedste kollega mig til undsætning og tilbød at lukke kontoret, så jeg kunne smutte tids nok til at nå med min stedmor hjem fra job og bare tage resten af dagen fra Slottet.

 

Arbejdsdagen er nu slut og jeg vil tage officielt på juleferie. Mit out-of-office-reply er sat til. Det har jeg set frem til længe. Desværre er den, igen i år, en kort en af slagsen, men jeg fokuserer på, at jeg har 14 dages ferie foran mig i januar, så et par arbejdsdage mellem jul og nytår går nok. Altså jeg kommer helt sikkert til at tude over min korte juleferie igen d. 28., men for nu tager jeg ja-hatten på.

 

Det er nemlig nu, at julensprogram for alvor starter; fødselsdagsbrunch for julebabyen i morgen tidlig, senere lillejuleaften med min søster, bror, mor og stedfar, den 24. kører jeg mod Sydfyn, retur første juledag, stor familiejulefrokost hos min farmor anden juledag og så lige en 30-års fødselsdagsfejring for min yndlings Stephanie d. 27. Det lyder voldsomt, og det er det ærlig talt også lige nu. Men det bliver også mega hyggeligt og jeg vælger (at forsøge) at tænke, at jeg er heldig at have så mange mennesker jeg gerne vil se, og som vil se mig, at julen altid bliver en lille smule presset med arrangementer.

 

Nu vil jeg finde varmepuden frem og forsøge at lindre verdens ømmeste nakke, der er gået helt i spadut ovenpå måske lige rigelige mange træningsdage i streg, og måske se en julefilm. Home Alone eller The Holiday. Det er med at nyde julefreden og alt det der.

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration

Julevindue, julepynt, adventskrans, kalenderlysdekoration