Luksus morgengrød

november 13, 2016 at 06:51

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

For tiden craver jeg virkelig grød. Varm lækker grød toppet med alverdens herligheder, som en god start på en kold weekendmorgen.

 

Det her er min go-to havregrød som jeg giver en flot weekendopgradering med kanelsukker, æbletern og hjemmelavet dulce de leche og blåbærcoulis. Jeg kan kun anbefale, at du laver dig selv en portion og nyder den under et tæppe i sofaen.

 

{LUKSUS MORGENGRØD}

1 portion

 

1 dl havregryn, finvalsede

3 dl vand

2 tsk kanel

Et nip salt

 

Topping

1/2 æble, skåret i tern

1 spsk dulce de leche

1 spsk blåbærcoulis*

Kanelsukker efter smag

 

  • Kom havregryn, vand, kanel og salt i en lille gryde.
  • Varm stille grøden op, mens der røres godt.
  • Lad havregrøden koge lidt ind den har den rette tykkelse.
  • Server med det samme med kanelsukker, en skefuld ducle de leche, blåbærcoulis og æbletern.

 

*Jeg har kogt frosne blåbær med en lille smule vand, lidt kanel, kardemomme og en smule sukker og opbevarer blåbærcoulisen i et lille syltetøjsglas i køleskabet.

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Havregrød med dulce de leche og blåbærcoulis

Små ting

oktober 10, 2016 at 21:55

Klistermærke

{Griner for mig selv over det her klistermærke, fordi det virkelig ligner en jeg kender}

 

Sidste uge var en af de der, når man rammer mandag igen, tænker man ‘Er det virkelig kun en uge siden?’ simultant med ‘Er det allerede en uge siden?’. Sådan har jeg det under alle omstændigheder i dag.

 

Det var en begivenhedsrig uge og den tog mig på en følelsesmæssig rutchetur, forklaringen kommer senere. Men indtil da er det overraskende rart bare at fokusere på de helt små ting, som ugen også bragte. Der er alt fra en stærkt portion hjemmelavet vegetarisk grøn karry sammen med en veninde til en yderst vellykket spontan times søndagsshoppesession.

Grøn karry

{Grøn karry på kolde efterårsdage}

Shopping i &Other Stories

{En særdeles vellykket shoppesession med godt selskab}

Havregrød, grød

{Mit nye go-to morgenmad}

Grønligt uldtørklæde fra &Other Stories

{Nyt fint grønligt uldtørklæde}

Frank

{Franks plejemor der altid tager ham når tiden kniber}

Kanelsnegl

{Kæmpe kanelsnegl}