Min forholdsstatus

februar 14, 2018 at 08:47

Building an empire, treating myself, loving myself, getting fit, growing friendskips, meeting new people, making memories, relationship status, forhold, kærlighed

Jeg var inde på det forleden, jeg er gået hen og blevet lidt forelsket. Jeg har en hyggelig boblende fornemmelse i maven, et konstant lille skævt smil på mine læber og forventningsfulde øjne. Jeg er glad, sådan gennem glad helt ned i maven. Og ja, forelsket.

 

Men ikke en fyr, men i mit liv. Mit liv som det der lige nu og her. Jeg har det godt, nok bedre end jeg har haft det længe. Måske er det det spirende forår og udsigten til mildere temperaturer og sommersjov i horisonten. Jeg ved det ikke helt, det er mere end bare det. Jeg er sund og rask, og føler stærkere mig end nogensinde før. Jeg har et fornyet overskud og fokus. Min solorejse til Bali har sat hundrede tusind tanker i gang; om mit liv, mine prioriteter, min hverdag, mine venskaber og arbejdsliv. Jeg er midt i en process om at skære til, vælge til og vælge fra. Mærke efter, hvad jeg har behov for, hvad der gør mig glad og hvad der giver mig energi. Men i stedet for at føle mig overvældet, så føler jeg mig godt gammeldags empowered (i manglen på et bedre dansk ord) af muligheden for at skabe netop det liv jeg gerne vil have.

 

I et forhold har jeg nogle gange en tendens til at glemme mig selv eller udsætte mine behov for vi’et eller næste (selvopfundne) check point i horisonten (større lejlighed, børn, bryllup eller i nye relationer – den næste date, en besked, tegn på vi vil det samme). Jeg gør det i sådan en grad, at jeg mister følingen med, hvad der rent faktisk er vigtig for mig i øjeblikket, i hverdagen.

 

For tiden er mit fokus mig. Jeg er gået hen og blevet den fyr, som førhen kunne irritere mig grænseløst; komplet optaget af sig selv, sine behov og lyster, sin træning, sine venner, sit arbejde eller sjette. Jeg plejede at se det som et tegn på umodenhed, en barnlig selvoptagethed og uvilje til at gøre noget eller være noget for andre. Nu forstår jeg styrken i at have sit primære fokus på at gøre sig selv glad. Det er ligesom i flyveren, du skal tage iltmaske på, inden du hjælper andre. Du skal være god ved dig selv og skabe din egen glæde, så kan du dele den med andre.

 

Jeg er glad lige nu og her, fordi jeg prioriterer at gøre mig selv glad. Jeg er bevidst omkring, at min opgave er at gøre mit liv og hverdag sjovest, rarest og dejligst muligt. Det er fra de helt små ting, som at sørge for, at jeg spiser godt og sundt, tager mig tid til at prioritere min træning, ser den serie, der gør mig glad og siger pyt til vasketøj og opvask, hvis overskuddet er væk til at jeg prioriterer at investere min tid i venskaber, rejser og i at skabe minder til mig selv. Jeg tror og håber på, at idet jeg er gladere og har et større overskud, så smitter det også af på dem omkring mig. Selvom mit fokus er min egen glæde, dyrke den, værne om den, så vil jeg hjertens gerne dele. Jeg vil gerne være den, der er med til at gøre andre glade. En dag når tiden er rigtig bliver det måske en partner, som jeg kan dele min glæde med, men for nu stortrives jeg med min forholdstatus.

 

Jeg er ikke single, jeg har travlt med at bygge et empirium, være god ved mig selv, elske mig selv, blive stærk, dyrke venskaber, møde nye mennesker og skabe minder.

Om at have lyst til at være forelsket

februar 24, 2017 at 09:00

Pont de Arts - Lovelock bridge

Jeg har tænkt meget over det, og jeg har lyst til at være forelsket igen. Det er efterhånden rigtig (rigtig) lang tid siden jeg har været rigtig forelsket i et andet menneske, ja, årevis. Men jeg er kommet til et sted, hvor jeg har lyst til at opleve den helt særlige sensation af at synes nogen er søde og lidt spændende. Inden man kender hinanden ind og ud og forelskelse for længst er overhalet af kærlighed. Den der jeg vil bare gerne være tæt på dig, lære alt om dig og danne vores eget lille rum. Den bobblefornemmelse vil jeg gerne.

 

I lang tid følte jeg mig tom. Som om der ikke var noget af give af, det der engang var, alt det overskud og kærlighed jeg indeholdte, var løbet ud på gulvet og tørret bort. Som en stor lerkrukke, der revner og alt vandet langsomt løber ud. Jeg havde ikke noget at tilbyde nogen og jeg var ikke villig til at prøve. Jeg var bange for at miste og igen føle at stå tilbage uden noget.

 

For måske første gang siden to blev til en, føler jeg, at jeg har noget at dele ud af, noget at give, bringe til bordet og ikke bare et stort rod af modstridende følelser og tanker. Og jeg er klar til at tage imod. Til at rumme, at nogen putter deres følelser og forventninger over til mig og jeg skal tage vare på dem. Jeg har lyst til at tage (med)ansvar for en andens glæde og være et plus (og nogle dage et minus) i nogens liv.

 

Men jeg er også stadig bange. Jeg er bange for at give helt slip og lade strømmen tage over. Jeg er kontrolmenneske til fingerspidserne og hvis jeg kunne lægge en plan og vide, at sådan ville mit kærlighedsliv udspille sig, så passede det mig nok ganske strålende. Men det kan jeg selvsagt ikke, og det er der nok også noget smukt i den uforudsigelighed. Det er muligvis en kæmpe kliche, men det er vel ikke for sjov, at man siger, at det er på usikker grund, at der er mest at vinde.

 

Så med bævrende knæ og bankende hjerte gør jeg mig klar til at gå ud der, hvor grunden ikke længere er helt sikker, men den boblende fornemmelse jeg ønsker mig findes.

Den type jeg (åbenbart) altid falder for

februar 22, 2017 at 08:34

Sort buksedragt

Hvis man stillede de fyre op på række, som jeg har syntes har været søde i årenes løb (skræmmende tanke i øvrigt) vil du nok ikke være i stand til at identificere en type. I hvert fald ikke på udseende. Jeg har ikke en type-type. Eller det vil sige, jeg kunne nemt opremse en lang liste adjektiver, som jeg vil synes var enormt lækkert, hvis en fyr levede op til dem, men det er måske mere ‘den perfekte mand’-kind of list end faktiske kravspecifikationer og/eller nogle der nogensinde er blevet opfyldt til fulde, haha!

 

Selvom de ikke ville ligne hinanden udseendemæssigt, så er det gået op for mig, at der alligevel er et gennemgående træk, som jeg (åbenbart) falder for igen og igen. Og det er altså på trods af, at jeg ville putte selvsamme træk på en minusliste. Altså hvis jeg var typen der havde sådan en.

 

Det er som sådan ikke engang et personlighedstræk, men deres placering i søskendeflokken; De er lillebrødre. De er lidt kække, tilsyneladende ret så glade for dem selv, flabede og en smule øretæveindbydende.

 

Det er min type. Åh altså.

 

Hvad er sandsynligheden for, at det først går op for mig som 31-årig?