Ferie-FOMO-forløsning

februar 1, 2018 at 04:30

Ubud, Bali, jumpsuit, buksedragt, rismarker, rice terraces

Beklager radiostilheden og så endnu efter sådan en cliffhanger med mit store feriedilemma. Det hele ordnede sig selvfølgelig, eller rettere fravalg måtte tages og endelig valg træffes (to ting jeg er utrolig dårlig til). Faktisk endte en af de andre piger på surfcampen med at skære igennem: ‘Tag til Ubud, drop Gili-øerne for denne gang’. Og det besluttede jeg mig så for. Alle anbefalede at opleve Ubud og undlade at tilføje nye øerne (omend små) til mine få ekstra dage efter surfcampen pga. transporttiden til og fra øerne ville jeg miste så meget tid bare på at køre og sejle dertil. Gili-øerne må blive næste gang.

 

Skæbnen ville, at en af surfcampens tidligere gæster, Silja fra Finland, som var blevet hængende i området, også havde planer om at tage til Ubud mandag. Så vi slog pjalterne sammen og fik arrangeret en chauffør til at køre os derop. Selvom Ubud ligger cirka i midten af Bali er det kun en køretur på omkring en time fra Canggu/Seminyak-området. Afhængig af trafikken. Alt er afhængig af trafikken her, som er temmelig vild. Scootere zigzagger ind og ud mellem bilerne, alle kører hurtigt (når de kan) og hunde løber pludseligt ud på gaden. Det er ikke for sarte sjæle (aka mig), men vi kom smertefrit til Ubud og fik indlogeret os i vores kæmpemæssige Airbnb med to værelser, to dobbeltsenge og en smuk panoramaudsigt. To nætter for $65 (plus Airbnbs servicegebyr på $10).

 

Min plan var egentlig at tage tilbage og overnatte min sidste nat i Canggu, men jeg besluttede at blive hængende en ekstra nat i Ubud med Silja, og i morges tog vi sammen tilbage til surfcampen, hvor jeg har fået lov til at hænge ud til mit fly hjem ved midnatstid.

 

Jeg kommer helt sikker til at fortælle meget mere om Ubud, som var en skøn tilføjelse til mit Bali-eventyr, surfcampen, det at rejse alene, tippe og gode spisesteder. Men i dag er min sidste dag og selvom vejret er nået ustabilt, har jeg alle intentioner om at suge alt den sidste lækkerhed ud af Bali, inden jeg skal tilbringe 18 timer i en flyver (eller rettere to forskellige fly). Planen er en sund og lækker frokost et sted i Canggu, måske lidt panikshopping (burde virkelig ikke, har allerede købt alt for meget) og forhåbentlig en time eller to ved poolen her på Surflodge Limasan.

 

Jeg vender tilbage, når jeg igen er på dansk jord!

Ferie-FOMO

januar 25, 2018 at 11:59

Bali, Seminyak

Jeg er næsten en uge inde i min ferie og tiden er seriøst fløjet afsted. Eller det er lidt løgn, mandag da jeg blev hentet og bragt til surfcampen allerede omkring kl. 12, havde jeg det svært. Jeg kom fra en super central placering i travle Seminyak til vores surf lodge, som ligger ret øde. Der er en hovedvej tæt på og med scooter eller taxa, kan du komme ind til Seminyak eller Canggu, men der er ikke rigtig noget i gåstand. Og jeg følte mig ikke klar til at begive mig ud i Balis trafikkaos på scooter.

 

Pludselig var jeg fanget på min ellers virkelig lækre og pæne camp uden planer for resten af dagen. Jeg hoppede i bikini sammen med to andre piger og hang ud ved poolen med min bog, men jeg havde svært ved at komme rigtig ned i gear. Jeg blev ved med at tænke på, hvad jeg skulle have købt, mens jeg stadig var inde midt i byen (myggespray, ny solcreme, måske en pæn biniki, frokost) og følte mig irrationel irriteret. Bange for at ikke bruge tiden godt nok. Jeg måtte aktivt sige til mig selv, at det nok også var sundt med en ren afslapningsdag og jeg jo alligevel ikke kan nå alt, mens jeg er her.

 

De sidste tre dage er gået med surflektioner, og efter de er begyndt, kommer klichen om tiden, der flyver afsted, så sandelig til sin ret. Med skift til badetøj, hele solcremesproceduren, transport frem og tilbage (ca. 45 min. hver vej) og et bad efter surfing er halvdelen af dagen allerede gået, haha! Det er dejligt, men pludselig er der ikke altid oplagt, hvornår man også lige at kan at tage forbi et supermarked efter snacks, finde en god skrædder, spise frokost ude osv. Alt sammen kræver scooter eller taxa. Nå ja, og tid.

 

Jeg har stadig ikke fundet frem til, hvordan jeg vil disponere over mine resterende tid på Bali, når jeg checker ud af campen på mandag. Det er nu (også) kilden til en seriøs omgang ferie-FOMO. Jeg vågnede i nat af nogle lyde udenfor og var med et lysvågen, da jeg kom til at tænke på mit vedvarende dilemma om, hvad jeg skal vælge til og hvad jeg skal vælge fra. Eller rettere hvor. Jeg ville gerne opleve både rismarkerne og stemningen i Ubud, svømme med havskildpadder på Gili-øerne (helst Gili Air) og trekke på Mt. Batur. Jeg gad også virkelig gerne se delfiner oppe på nordkysten. For at opsummere, jeg vil det hele.

 

Oven i det hele opdagede jeg først nu, at mit hjemfly, som jeg troede var sent fredag aften, faktisk er lidt efter midnat torsdag aften, så jeg har lige mistet endnu en dag og jeg kan ikke umiddelbart få lov til at rykke min hjemrejse et par dage online.

 

14 dage er tydeligvis ikke nok, særligt når der er indlagt syv dage til surfcamp. Jeg elsker det her og fortryder ikke surfcampen, tværtimod, jeg fortryder bare, at jeg ikke stolede mere på egne evner til at rejse på egen hånd og være sikker på, at jeg ville kunne lide det nok til at have turde satse på en lidt længere tur.

 

Jeg burde have vidst, at jeg ville blive ramt af et svært tilfælde af ferie-FOMO.

 

Og nej, jeg er ikke meget tættere på en beslutning om, hvad jeg gør. Fortsættelse følger fra mit hæsblæsende feriedilemma…