Tryghedsnarkomani

september 23, 2017 at 13:39

Lago di Garda, Gardasøen, Italien, Italy

Hej – jeg hedder Kathrine og jeg er tryghedsnarkoman. Det kommer næppe som en overraskelse, at typen, der elsker, rutiner, regler og traditioner, og tilmed lider af selvdiagnostiseret akut seperationsangst, også er tryghedsnarkoman.

 

Præcis som jeg tidligere har beskrevet, at jeg har det med ferier; Jeg elsker at drømme om dem, planlægge dem og naturligvis være på dem, men dagene op til afrejse får jeg tit kolde fødder og har mest af alt lyst til at blive hjemme, hvor min vuf, sofa og klædeskab er. Jeg har også tidligere skrevet om, hvor grænseoverskridende en lille ting som at tage til et nyt hold i fitten har været for mig. Sådan har jeg det med mange ting i tilværelsen. Jeg kan allerbedst lide det velkendte og familiære.

 

Af samme årsag har jeg desværre også en tendens til at lade tilstande stå til, selvom jeg er utilfreds, ked af det eller trænger til en forandring, fordi det at ændre på noget fundamentalt i mit liv er ganske overvældende. ‘Jeg ved, hvad jeg har, men jeg ved ikke, hvad jeg får’ har jeg for vane at tænke. Derfor var det hårdt for mig at miste mit arbejde, tage afsked med mine søde kollegere, skulle starte et nyt sted, afslutte et langt forhold og fysisk flytte et nyt sted for mig selv.

 

Jovist er det at miste sit arbejde, eller bare skulle starte et nyt sted efter eget valg, ende et parforhold og flytte i nye omgivelser begivenheder de fleste kan synes lander i den følelsesmæssige mere krævende afdeling, men kombineret med tryghedsnarkomani kan sådanne situationer synes næsten umulige. Jeg kan have så svært med at bryde med det velkendte (forhold, job, bopæl etc), at jeg næsten hellere vil være ulykkelig end at tage beslutningen selv. Eller det vil jeg selvfølgelig ikke hellere, ikke rationelt set, men min manglende evne til at tage en beslutning og en radikal ændring gør, at det nogle gange bliver sådan. Jeg vænner mig til tilstanden og skubber mine håb, drømme og ønsker for en ændret hverdag i baggrunden, fordi det at tage beslutningen bliver det alt overskyggende. Alle følgerne og alt det ukendte tager over.

 

Men jeg vil gerne blive bedre til at tage store beslutninger selv og ikke vente på, at skæbnen udspiller sig for mig. Jeg er sådan et kontrolmenneske i så mange andre aspekter af mit liv, men med store, vigtige beslutninger, der skal føre til ændringer på ukendt territorium, bliver jeg pludselig helt handlingslammet. Jeg vil gerne være sejere til at tage hånd om min egen skæbne i stedet for at vente på andre tager beslutningen for mig. Jeg gad gerne at kunne sætte mig ned og sige: ‘Hvad vil gøre dig glad eller situationen bedre? Ok, XYZ’ og så tage beslutningen om at komme derhen. Jeg kunne godt tænke mig at give slip på min tryghedsnarkomani.

Er det mon usund kærlighed?

maj 26, 2016 at 20:45

Frank, mops, pug

Mon det er på tide at få sig en ny kæreste, hvis man var lige ved at græde fordi man skulle sige farvel til sin hund? Jeg vågnede i morges med et sæt, og var nødt til at hente storsnorkende Frank op fra sin kurv og op i min seng til morgenputningen, selvom han slet ikke må være i sengen. Jeg ville bare nå at tanke op på så meget puppy love som overhovedet muligt. Måske min mor havde ret i, at vi har behov for afvænning fra hinanden. Altså mig og Frank.

 

Jeg tænker, hvis man (også) lider af akut seperationsangst fra sin hund, så er der måske nogle kærlige følelser fra burde omdirrigeres i en anden retning? Er det ligefrem usundt meget kærlighed til en hund?

 

Omvendt har jeg jo tidligere konstateret, at Frank er noget nær den perfekte fyr, så måske det hele nok skal gå? Akut seperationsangst og afskedstårer eller ej. Det er jo bare fordi vi ikke har været adskilt så længe før.

 

Frank er blevet hentet og befinder sig nu på Slottet til jeg kommer hjem fra New York, og jeg ved, at han har en fest med sin storebror Ludwig i haven, putter med onklerne og han bliver møgforkælet af sin mopsemormor med godbidder og lange gåture, men lejligheden er underlig tom uden ham og den aftentur jeg nogle gange næsten ikke orker, savner jeg på forskud her i aften.

Flyttesaga # 3: Vigtige lektioner i flytning

april 28, 2015 at 16:40

Moving day

Jeg har lært tre virkelig værdifulde lektioner i den sidste etape af min (fysiske) flytning. Til dem af jer der snart skal flytte – grib pen og papir!

 

1. Lad være med at gøre det med tømmermænd.

2. Undlad at have en lille hvalp med som laver ulykker og ikke vil efterlades til sig selv.

3. Udvælg et tidspunkt, hvor det ikke regner til at fylde tingene i bilen/på traileren.

 

Mine allersidste ting er nu flyttet ud af den gamle fælles lejlighed og over i min lille nye. Det er på en og samme tid virkelig rart og virkelig underligt. Jeg har boet på Nørrebro i 4 år, en bydel jeg har været rigtig glad for, men jeg er også rigtig spændt på min fine nye gade og kvarter på Vesterbro.

 

Det er altid vemodigt at sige farvel til både steder og personer du har holdt af, særligt når du lider af akut seperationsangst som mig. Som barn græd jeg ofte når vi skulle hjem fra sommerferie og vinkede farvel med tårerne trillende ned af kinderne, når vi kørte væk fra det sted vi havde besøgt, men denne gang jeg var heldigvis klar til at sige farvel til mit gamle liv og hjem. Men jeg vil da for en god ordens skyld tilføje en bonusrunde med vigtige lektioner i flytning, foruden at undgå tømmermænd, en hundehvalp og regn når du skal flytte sådan helt generelt, så har jeg også erfaret, at:

 

1. Hvis du skal flytte fra din eks og det kan undgås, så lad lige være med at gøre det dagen efter en polterabend (eller et bryllup). Kontrasten mellem kærlighed og manglen på samme bliver bare det tydeligere når man holder dem direkte op mod hinanden.

 

2. Hvis du skal flytte fra din eks og du altså skal til polterabend dagen inden, så brug det mentale billede på, hvordan to folk opfører sig og ser ud, når de elsker hinanden (nok) og gerne vil tilbringe resten af livet sammen. På længere sigt er det præcis det du flytter væk for også at få.

 

English: I’ve learned three very valuable lessons from the last part of my (physical) move. For those of you who are moving soon – grab pen and paper!

 

1. Don’t do it hungover. 

2. Avoid bringing a small puppy that bites on everything and can’t be on his own. 

3. Pick a time to load the car/trailer when it doesn’t rain. 

 

My last things are now moved out of the old shared apartment and over into my little new one. It’s really nice and really weird all at once. I’ve lived in Nørrebro for 4 years, an area I’ve really liked, but I’m also super excited to live in my pretty new street and neighborhood at Vesterbro. 

 

It’s always sad to say goodbye to places and people you’ve loved, especially if you suffer from acute separation anxiety like myself. As a child I would often cry when we were leaving to go home after a vacation and wave goodbye to the place we’d been staying with tears running down my cheeks as we drove off, but this time around I was fortunately ready to say goodbye to my old life and home. But for good measure, I’d like to add a bonus round of important lessons in moving besides avoiding being hungover, puppies and rain when moving in general I’ve also learned that:

 

1. If you’re moving from your ex and you can avoid it, then don’t go to a bachelorette party (or a wedding) the day before. The contrast between love and lack of the same becomes to much clearer when you hold them up next to each other.

 

2. If you’re moving from your ex and you have to go to a bachelorette party the day before, then use that mental image of how two people are and act when they love each other (enough) and want to spend the rest of their lives together. In the long run that’s what you’re moving away to get too.