Grøn livsstil: Marts & april

maj 29, 2019 at 19:18

Jeg synes, at det er ved at være tid til en opfølgning på min grønne livsstils-føljeton (læs eller genlæs februars indlæg her). Jeg havde egentlig indlægget klar til marts, men i alt flytte-til-Portugal-kaosset glemte jeg alt om det, og det bliver derfor marts og april sammen. Planen var nu aldrig, at det død og pine skal være et månedligt indlæg, men nærmere når jeg har noget at dele.

 

Dog er det som med alt andet en motivator for mig at skrive mine grønne indtag og inspirationskilder ned og dele dem med jer. Det hjælper mig med at holde fokuset på den bæredygtige livsstil jeg gerne vil praktisere og samtidig føle, at jeg bidrager bare en smule ved at dele idéer, fakta og produkter til en grønnere livsstil herinde.

 

Jeg vil så gerne høre, hvilke små eller store grønne tiltag du har inkorporeret i din hverdag eller et godt grønt tip?

 

I marts og april har jeg:

 

  • opdaget, at der er noget der hedder shampoo bars, som basalt set er shampoo uden nogle former for plastik, inkl. mikroplastik. Når jeg løber tør for min nuværende shampoo skal jeg have fat i en shampoo bar.
  • delt et indlæg om, hvordan du kan undgå plastik, når du rejser.
  • endelig taget mig sammen og købt en menstuationskop fra OrganiCup. Efter jeg først for alvor er blevet opmærksom på, hvor meget skrald og overflødigt plastik jeg generer på månedlig basis, kunne jeg ikke ignorere den kæmpe mæssige mængde skrald bind og tamponer efterlader, og jeg måtte give den et forsøgt.
  • nu prøvet menstuationskoppen tre gange og jeg er positivt overrasket over, hvor lidt besværlig den er at bruge. Jeg tror, at jeg skriver et indlæg kun om den snart.
  • endelig modtaget mit bæredygtige cover og skærmbeskyttelse fra Pela.
  • begyndt at samle skrald op, når jeg ser det på stranden og langs vejen. Jeg vil gerne gøre det til en endnu mere fast vane aldrig at gå forbi efterladt skrald.
  • købt en 100% naturlig tinted moisturizer fra Ringana. Kæmpe anbefaling, det er den lækreste ansigtscreme med en smule farve som udjævner huden og giver den fineste glød.
  • begyndt at følge MiljøMulle på Instagram, hvor jeg dagligt får ny viden og inspiration til en grønnere hverdag.
  • erhvervet mig en række bivoks-wraps til at dække madvarer fra EcoEgo tæt på Torvehallerne.
  • undgået sølvpapir og folie fuldstændig.

D. 15. maj 2019: En drøm der blev til virkelighed

maj 24, 2019 at 22:08

D. 15. maj tikkede et screendump ind via WhatsApp fyldt med streger, et stort hjerte og en kæmpemæssig emoji med hjerter i øjnene. Det var et screendump af en kalenderpåmindelse fra en kær ven med teksten ‘Ask Kathrine where she is living now’.

 

Da jeg så den blev jeg ramt af tusindvis af følelser på en og samme tid; nostalgi, savn, kærlighed og ikke mindst stolthed.

 

Forhistorien til kalenderpåmindelsen er et tilfældigt møde med den skønneste argentinske fyr, Manuel, på selvsamme surfcamp, hvor jeg nu bor og arbejder, i august sidste sommer. Fra det øjeblik vi mødte hinanden klikkede vi. Vi endte med at tage en yogatime sammen, og fnise os hele vejen igennem, for bagefter at lade os overtale af samme yogalærer til at tage med til en koncert i en butik/café/skateboardpark mm. ved navn Boardriders Quicksilver.

 

Den aften, som vi nyder vores kolde øl og den smukke solnedgang til tonerne af aftenens band, deler vi vores drømme og håb for fremtiden. Jeg fortæller, at jeg drømmer om at bo et andet sted end i København i det kommende år, Manuel vil finde ud af, hvad han skal satse på professionelt. Han foreslår, at vi hver især vælger en dato og et spørgsmål, som vi kommer i den andens kalender, så vi kan holde hinanden op på vores målsætninger. Uden at have udvekslet telefonnumre, Facebook-kontakter eller Insta-handles, skriver vi den andens spørgsmål og dato i vores kalendre og danser videre.

 

Senere på ugen kommer vi i tanke om, at vi ikke har praktisk mulighed for at følge op på vores idé, og griner over vores dumhed, men er samtidig rørende enige om, at vi vil holde kontakten efter vi begge har forladt Ericeira.

 

D. 15. maj sidder jeg, uden nærmere tilknytningen til selve datoen, sammen med en veninde, da en besked popper op på min skærm fra Manuel. Det tager nogle sekunder før jeg forstår, hvad han har sendt mig. Vi er kommet til datoen, hvor jeg havde en drøm om at have bosat mig i udlandet, nærmere bestemt Portugal, og det var lykkedes.

 

Jeg gjorde det! Det lykkedes! Jeg tog alle de fornødne beslutninger, håndterede alle de praktiske ting der går forud for en flytning til udlandet og jeg fulgte mit hjerte. Tårerne strømmede ned ad mine kinder. Lykke, overvældelse og ren og skær stolthed fyldte min krop.

 

Der er gået helt utrolig mange tanker, overvejelser og bekymringer forud for, at jeg opsagde mit job, udlejede min lejlighed og tårevædet kyssede Frank på gensyn. Nu befinder jeg i en lille kystby i Portugal, ejer mit eget surfbræt og bruger hver dag på aktivt at dyrke det der gør mig allermest glad. Jeg er usigelig taknemmelig for min egen tro på, at det hele nok skulle lykkedes, at penge, tryghed, faste rammer og den traditionelle vej, ikke er det eneste mål i livet.

 

D. 15. maj markerer beslutningen om at følge min drøm. Det er op til mig til at definere det liv, der gør mig allermest glad og giver mening for mig, og det liv finder jeg pt i Ericeira. Drømme kan blive til virkelighed.

Kalenderpåmindelse, ask Kathrine where she is living

Om at være syg langt væk hjemmefra

maj 21, 2019 at 12:37

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Så meget er sket siden sidst, og samtidig ingenting. De nyeste begivenheder inkluderer en grim mavevirus kombineret med ondt i halsen, som fik mig i knæ i 24 timer. Jeg kan rapportere, at kombinationen af konstant kvalme, opkast, dehydrering, hovedpine, ondt i halsen toppet af med hoste er ikke sjov. Jeg troede mit hoved ville eksplorere, som min maven insistererende forsøgte at tømme sig selv igen. Jeg kunne ikke holde noget i mig. Undskyld, min oversharing.

 

Sidst på dagen, mens jeg lå med hoved i toilettet igen, kom jeg til at kalde på min mor. Kender I det, når I er jeres allermest ynkelige, er der kun en der dur, og det er din mor?

 

Pludselig kunne jeg mærke, at jeg er lang væk. Jeg har hele tiden savnet Frank, ham er jeg vant til at have ved min side på alle tidspunkter af dagen, men for første gang i går savnede jeg at have min familie og veninder tæt på mig. At være syg lang væk hjemmefra er bare trist. Du føler dig ekstra lille og sårbar uden dit netværk af mennesker du normalt kan regne med. Heldigvis var min surfveninde og navnesøster fra Marokko, Catherine, her, og hun ventede cola, is og piller mod maveonde til mig. Sjældent har jeg været så taknemmelig.

 

I dag har jeg det heldigvis meget bedre. Min hals er stadig øm og fyldt med kriller og jeg har snot i hovedet og særligt ørene (?!), men min mave accepterer både mad og drikke. Der er ikke noget som at komme ud på den anden side efter et opkasthelvede, der kan gøre dig taknemmelig for små ting, f.eks. blot det faktum at alt tankekraft ikke går til at vurdere på på kvalmeskalaen man befinder sig og hvor hurtigt man skal løbe ud på toilettet.

 

Nu tror jeg, at jeg vil ringe til min mor og fortælle hende, at jeg savner hende.

 

Jeg håber, at du har en dejlig (sygdoms- og opkastfri) dag!