Små ting

maj 18, 2018 at 15:32

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

{Vegetariske tacos for to}

 

Det her indlæg skulle være udkommet i mandags, men på grund af vedvarende tekniske (og ret så uforklarlige) problemer med at kunne uploade billeder, så kommer det først nu. Lad som om det er mandag – hvis nogen overhovedet læser blogs i det her smukke sommervejr?

 

Det her sommervejr bliver mig seriøst forårskuller. Det er svært ikke bare at føle sig gennemglad. Sidste uge var, grundet dejligt vejr, og deraf mere overskud til flere spontane aftaler fra alle parter, ekstra rar ved mig.

 

Ugen blev kickstartet med job, reformer og en lang gåtur langs søerne og salat på altanen efter job hos min grandkusine. Tirsdag besluttede jeg mig for at arbejde hjemme, delvis fra gården, hvor kusine A spontant tilsluttede hen ad eftermiddag. Dagen endte med hjemmelavede vegetartacos og solskinssnak. Dagen efter bød på endnu en omgang reformer og endnu en spontan gåtur eller en lidt fesen falsk fredag, hvor jeg følte, at det var lidt snyd, at jeg ikke havde fri (på den ægte) fredag. Torsdag bød på verdens bedste helligdag sammen med den ældste. Jeg er stadig helt høj oven på den oplevelse og skønne, skønne dag. Fredag sleb jeg mig selv på job og da klokken slog 16 var jeg på vej hjem for at holde weekend.

 

Min weekend var ret proppet, så fredag tilbragte jeg stille og roligt på sofaen med Frank, og tog revanche lørdag da jeg først tog til træning (men sprang mit ene hold over og lyttede til min trætte krop), hoppede i bad og var derefter klar til en gåtur og frokostdate med min reformerinstruktør. Vi havde kun lige sagt farvel, da min veninde ringede på døren til en eftermiddag og aften med shopping, rigeligt med vin (!), lækker middag på Spaghetteria, mere vin (!), utrolig mange gode grin og en enkelt cocktail, inden vi måtte kalde det en dag.

 

Søndag morgen havde jeg derfor lidt ondt af mig selv, da jeg skulle afsted til fødselsdagsbrunch på Slottet. Heldigvis skinnede solen, temperaturen steg til 26 grader, og jeg kunne efter brunchen lægge mig tilrette på et tæppe ude i haven med min bog. Jeg tog først retur til Vesterbro sen eftermiddag, kun indlagt et durum og cola-stop på vejen hjem til min sofa.

Fredo salatbar

{Mandagsperfektion – Lang gåtur efterfulgt af salat på altanen}

La Banchina, Refshaleøen

{Endelig fik jeg chance for at besøge La Banchina på Refshaleøen! Jeg kommer helt sikkert igen}

La Banchina, Refshaleøen

{Præ-klatringsmenuen. Carb-loading, haha!}

Blocs & Walls, Københavns klatrecenter, klatring, Refshaleøen

{Den bedste (og mest skræmmende) helligdagsaktivitet}

Blocs & Walls, klatring, Refshaleøen

{Usigeligt stolt af mig selv efter jeg klatrede alle tre baner trods mildt panikanfald inden}

Mikkeller Baghaven, Reffen

{Post-klatringsøl bør være et must}

Mikkeller Baghaven, Refshaleøen, Reffen

{Jeg glæder mig til at genbesøge Reffen, når flere stader er åbnet, men indtil da var Mikkellers Baghaven et hit}

Reffen, tacos, Mikkeller Baghaven, Refshaleøen

{Tacos er måske min alleryndlingsspise – jeg fik i hvert fald tacos tre gange i sidste uge}

Little Fires Everywhere

{Little Fires Everywhere, sådan en fin bog}

Frank

{Frank er normalt en god sport, når det kommer til selfies. Her følte han den så ikke, haha!}

Små ting

maj 11, 2018 at 08:26

King's Day, Amsterdam, Koningsdag

{Typen der virkelig følte sin King’s Day-sløjfe}

 

Tiden flyver når man har det sjovt (og andre dumme undskyldinger), men jeg nåede ikke sidste uges ‘Små ting’. Eller nåede og nåede, jeg havde faktisk med vilje ikke taget min computer med til Amsterdam, så jeg ikke ville blive fristet til liiige at overføre billeder, liiige redigere et par og liiige skrive et lille indlæg.

 

Og så kom jeg hjem igen og så var jeg helt utrolig træt, så der har været lidt stille her på domænet. Derefter drillede min WordPress mig, den havde pludselig besluttet sig for, at en blog med billeder var et luksusproblem, så jeg kunne ikke uploade nye billeder, hvilket selvsagt har vanskeligt gjort hele ‘Små ting’-konceptet. Jeg kan stadig ikke få lov til at overføre alle de billeder jeg egentlig havde udvalgt til indlægget her, men jeg ved simpelthen ikke, hvad mere jeg kan prøve. Venligt IT-geni eller WordPress-haj søges!

 

Derfor nu ret så forsinket kommer små hverdagsglimt fra de sidste to uger. Forhåbentlig vil min WordPress lege med igen, så næste omgang kan komme ud på mandag. Kryds lige fingre!

Fødselsdagskage, chokoladekage

{Chokoladebombekage i anledning af den ældstes fødselsdag}

Cinnabun, Laura's Bakery, Værnedamsvej

{Efter et succesfuld dyrlægebesøg med Frank fortjente jeg en cinnabun fra Laura’s Bakery, som ligger lige ved siden af dyrlægen}

Amsterdam

{Endnu et besøg til fine Amsterdam}

King's Day, Koningsdag, Amsterdam

{Orange festivitas i anledning af King’s Day i Amsterdam}

Keukenhof, Lisse, Amsterdam, tulipaner

{Sjov i blomsterparken Keukenhof}

Keukenhof, hjerte, Anso

{Verdens grimmeste instaspot og sjov veninde}

Mook Pancakes, Amsterdam

{Pandekager til morgenmad – det må man godt, når man er på ferie nemlig!}

Hotel, udsigt, Rotterdam

{Den vildeste udsigt fra vores hotelværelse i Rotterdam!!!}

Vintage badedragt, Team USA, Rotterdam

{Sejt badedragt-fund i en vintagebutik i Rotterdam til sølle 5€}

Kaffe og kage, Rotterdam

{God kaffe og en lille kage, så tænker man ikke på regnen på sin ferie}

Moco Museum, Amsterdam, Museumsplein, Banksy Exhibition

{En sej udstilling med Banksy på Moco Museum i Amsterdam}

Maoz Vegetarian, falafel, pita, Amsterdam

{Den bedste falafelkebab nok nogensinde}

Magstræde, København

{Fineste Magstræde i velkommen-hjem-solskinsvejr}

Vintagekjole, Amsterdam, Episode

{Efter regnfyldte dage i Holland, var begejstringen stor, da jeg kunne hoppe i min nye vintagekjole}

Small fires everywhere, frokost

{Læsetid og sen frokost i gården, åh forår, hvor du er god ved mig}

Små ting

april 23, 2018 at 15:18

Forår, selfie

{Begejstret forårstype}

 

Åh sidste uge var ekstra flot! Det er helt utroligt, hvilken forskel solskin og varmere temperaturer kan gøre for både humør og overskud. Jeg føler, at sidste uge gik mega hurtigt og bare var gennemgod. Jeg havde en god blanding af aftaler krydret med spontanitet, hvilket er noget jeg virkelig værdsætter. Jeg hader, når min kalender er booket ud med aftaler langt ud i fremtiden og ingen fridage til bare at mærke efter og gøre lige det den dag inviterer til. Jeg foretrækker klart en balance mellem faste og spontane aftaler.

 

På årets varmeste dag havde jeg en aftale med en veninde og at mødes på Perchs til afternoon tea, hvilket naturligvis virkede fjollet at sidde indendørs og drikke te, men det betød heldigvis, at der ikke var proppet, den varme te kunne udskiftes med iste og scones smager dejligt, selv når det er varm, erfarede vi. Og så var det godt selskab som altid.

 

Min weekend blev pludselig proppet, da den mellemste kom ind for at hygge og spise burgere fredag aften, lørdag stod jeg op til mine faste morgenhold, hvorefter jeg kom ud til en invitation til en gåtur, som kom til at vare to timer, så hjem i bad, en spontan iskaffe med næstennaboen og så hjem og vende inden jeg skulle til en middag, der blev sen og fyldt med god mad og vin. Søndag vågnede jeg ekstra træt, men sagde ja til morgenmad med mama og baby, som også endte med en lang gåtur og mere iskaffe, så da jeg ramte min sofa søndag eftermiddag orkede jeg ikke andet end at lave en hurtig ret til aftensmad og ellers chille med Frank på maven.

 

Denne uge bliver ikke mindre begivenhedsrig med masser af arbejde, træning og fødselsdagsfejring inden turen går til Amsterdam på torsdag. Det bliver noget med at holde tungen lige i munden og tage en dyb vejrtrækning efter behov.

 

Ha’ en skøn ny forårsuge!

Forår

{Når alt spirer og blomstrer kan man kun blive lidt ekstra glad}

Sonny, grøn juice

{Min yndlings grønne juice fra Sonny}

Afternoon tea på AC Perchs Tea Room

{Iste og scones på Perchs Tea Room}

Toiletselfie

{Typen der ikke kan forbipassere muligheden for en toiletselfie}

Vesterbro, flag

{Fin og festlig bygning på Vesterbro}

H&M badedragt

{En stor bestilling af tøj og badetøj kom endelig, inkl. denne badedragt som jeg glæder mig til at bruge i Portugal om en månedstid}

Burger, Tommi's Burger Joint, Kødbyen, vegetarburger, veggieburger

{Fredagsdate i Kødbyen med den mellemste}

Desserthuset, milkshake

{En dele-milkshake fra Desserthuset agerede dessert}

Morgenmad, Brød

{Post-trænings-spontan-gåtur-med-kaffe-og-bolle-to-go}

Gamle Carlsberg, Carlsbergbyen, Vesterbro

{Den smukkeste lørdag til en lang gåtur rundt omkring Carlsberg}

Mops, Freja

{Franks nye store kærlighed Freja}

Sakura, kirsebærtræer

{Hundeluftertjansen er bare 100% bedre i sakurasæsonen}

Babysokker

{Verdens mest nutti sokker}

Repos, morgenmad

{Morgenmadsdate med lidt af det hele}

Iskaffe

{Årets første (og anden) iskaffe nåede jeg at krydse af min weekendliste}

Frederiksberg Allé

{Husk at kigge op en gang imellem}

Min Franko, putning

{Tiltrængt søndagsputning}