Surfcamplivet: Knap 3 måneder senere

juni 13, 2019 at 12:39

Det er den samme sang I har hørt før, men det gør det ikke mindre sandt. Tiden flyver bare afsted. Jeg har snart været i Portugal i 3 måneder. 3 måneder! Det føles som en uge og samtidig et år. Tid er altså en underlig størrelse.

 

Men jeg savner mit lille virtuelle frirum herinde. Jeg savner at skrive og dele. Vende stort og småt. Jeg har gjort det til et mål for mig selv at skrive mere i juni. Det er allerede d. 13. juni, så der er vist rum for forbedring, haha.

 

Jeg har det godt. Rigtig godt faktisk. Jeg er virkelig grundglad og tilfreds med min situation. Jeg kan ikke klage. Jeg har været inde i en rigtig god surf-steam. Jeg er kommet med på nærmest alle intermediate-lektioner i over to uger og jeg kan langt om længe se, at jeg gør ægte fremskridt med min surfing. Det gør mig usigeligt stolt og glad. Surfinstruktørernes bekræftende og begejstrede ros gør det umuligt ikke at gå rundt med det største smil.

 

Det bekræfter mig i, at jeg tog den rigtige beslutning. Ikke bare at opsige mit job, men at komme netop her og for at surfe. Efter en småsvær start med for lidt surfing efter mit hoved, er det ekstra rart at være landet et sted, hvor jeg kan slappe bedre af og bare være i det. Tiden flyver og jeg må minde mig selv om at nyde hvert et øjeblik jeg har her.

 

Som jeg bliver bedre og mere komfortable med åbent hav, store bølger og alt det der tidligere skræmte mig til tårer, så tænker jeg mere og mere over, hvad jeg skal stille op mod slutningen af året. I skrivende stund ser jeg ikke mig selv sidde indenfor foran en computer i otte timer hver dag, langt væk fra havets bølger. Jeg overvejer mine muligheder og tænker på, hvad der vil give mest mening for mig. Eller rettere, hvad der vil gøre mig gladest. I sidste ende må det være den løsning der giver mest mening.