Gensyn og mere forskudssavn

juni 14, 2019 at 08:00

Jeg kan ikke engang se på det her billede uden at få tårer i øjnene. Jeg kan se i mine øjne, hvor ked af det jeg er i det øjeblik, da jeg tager det sidste billede af Frank og jeg aftenen inden min afrejse. Jeg kan ikke bare se det, jeg kan huske præcist, hvor ondt mit hjerte gjorde. Forskudssavnet og den akutte seperationsangst var på sit højeste.

 

Jeg savner ham stadig væk hver dag, men jeg græder ikke over savnet dagligt. Kun dage som i dag, hvor jeg genser det her billeder og savner ham ekstra meget. Det er fjollet for jeg skal se ham om præcis en uge.

 

Jeg skal hjem til min søsters bryllup og har i den forbindelse tre dages kvalitetstid med min yndlingsvæsen. Det er en hurtig tur hjem, ud torsdag aften sent og tilbage til Portugal mandag morgen. Det var det eneste der rigtig gav mening med flytider, -priser og ingen feriedage. Men hvis jeg skal være ærlig, har jeg slet ikke lyst til at tage hjem. Jeg har selvfølgelig lyst til at fejre min søster og hendes kommende mand, og ikke mindst nusse med Frank, måske endnu særligt nusse med ham, men jeg har virkelig virkelig virkelig ikke lyst til at sige farvel til ham igen.

 

Bare tanken gør mig grådkvalt. Jeg er nødt til at fysisk fjerne strømmen af tårer for at kunne se tastaturet. Jeg kan tilstadighed blive overrasket over, hvor højt jeg elsker den plesklump og hvor stort et stykke af ens hjerte en hund kan optage. Jeg ved jo, at jeg ikke får lov at have ham for altid, så det føles forkert ikke at være hjemme hos ham i mange måneder. Omvendt har han det 100% som blommen i et æg hos mine forældre. Han har sin doodle-storebror, have og gåture i skoven. Han savner ikke mig den lille skiderik, men hold op, hvor jeg kan savne ham.

 

I dag er jeg ramt af forskudssavn, fordi jeg ved at efter jeg har set ham og tilbragt flere dage med ham, vil det blive sværere at vende tilbage til Portugal. Jeg kan allerede forudse, at jeg vil være ked og trist i dagene efter jeg er tilbage. Jeg orker ikke det sværeste farvel igen.