Om at være syg langt væk hjemmefra

maj 21, 2019 at 12:37

Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte. Så meget er sket siden sidst, og samtidig ingenting. De nyeste begivenheder inkluderer en grim mavevirus kombineret med ondt i halsen, som fik mig i knæ i 24 timer. Jeg kan rapportere, at kombinationen af konstant kvalme, opkast, dehydrering, hovedpine, ondt i halsen toppet af med hoste er ikke sjov. Jeg troede mit hoved ville eksplorere, som min maven insistererende forsøgte at tømme sig selv igen. Jeg kunne ikke holde noget i mig. Undskyld, min oversharing.

 

Sidst på dagen, mens jeg lå med hoved i toilettet igen, kom jeg til at kalde på min mor. Kender I det, når I er jeres allermest ynkelige, er der kun en der dur, og det er din mor?

 

Pludselig kunne jeg mærke, at jeg er lang væk. Jeg har hele tiden savnet Frank, ham er jeg vant til at have ved min side på alle tidspunkter af dagen, men for første gang i går savnede jeg at have min familie og veninder tæt på mig. At være syg lang væk hjemmefra er bare trist. Du føler dig ekstra lille og sårbar uden dit netværk af mennesker du normalt kan regne med. Heldigvis var min surfveninde og navnesøster fra Marokko, Catherine, her, og hun ventede cola, is og piller mod maveonde til mig. Sjældent har jeg været så taknemmelig.

 

I dag har jeg det heldigvis meget bedre. Min hals er stadig øm og fyldt med kriller og jeg har snot i hovedet og særligt ørene (?!), men min mave accepterer både mad og drikke. Der er ikke noget som at komme ud på den anden side efter et opkasthelvede, der kan gøre dig taknemmelig for små ting, f.eks. blot det faktum at alt tankekraft ikke går til at vurdere på på kvalmeskalaen man befinder sig og hvor hurtigt man skal løbe ud på toilettet.

 

Nu tror jeg, at jeg vil ringe til min mor og fortælle hende, at jeg savner hende.

 

Jeg håber, at du har en dejlig (sygdoms- og opkastfri) dag!