Guide til Marrakech: Bo, spis & oplev

marts 29, 2018 at 13:21

Marrakech, Marokko, Morocco

Marrakech, Marokko, Morocco

Street art, Marrakech, Marokko, Morocco

Jardin Majorelle, Marrakech

Marrakech, Marokko, Morocco

Riad le Hibiscus, Marrakech, Marokko, Morocco

Marrakech, Marokko, Morocco

Frugt, souk, Marrakech, Marokko, Morocco

Street art, Marrakech, Marokko, Morocco

Solnedgang, Marrakech

Kat, souk, Marrakech, Marokko, Morocco

Street art, Marrakech, Marokko, Morocco

Marrakech, Marokko, Morocco

Nomad, MarrakechSouk, Marrakech, Marokko, Morocco

Så er det blevet tid til anden del af min guide til Marrakech. Denne gang skal det handler lidt om, hvor du skal bo, spise og hvad du skal opleve. Læs eller genlæs mine tips og gode råd til Marrakech her.

 

Marrakech var en storby uden sammenligning. Jeg forelskede mig ikke øjeblikkeligt, måske vi startede med at falde i en klassisk Marrakech-fælde, men jeg skulle i hvert fald lige ind i byens stemning og tempo. Larmende gøglere, støv, ivrige gadesælgere, sultne katte, scootere i høj fart, diverse dyr i små bure og lyden af et træt æslet, der ikke gider mere i varmen, var bare nogle af de indtryk, der mødte os, da vi ankom til Marrakech efter en 3-timers bustur fra Agadir. Det føltes hektisk, når vi kom fra en stille lille surfer-landsby.

 

Men stille og roligt gav jeg efter for Marrakechs magi. Der er unægteligt en tusind og en nats-stemning, som blødte mig op og til sidst fik vundet mig over. Den lille skønne oase, som var vores riad, virkede som en anden verden, når du først stod bag porten i den lille gårdhave. Pludselig var alt larmen lukket ude. Tilbage i de små gader for vi vildt gang på gang, og endte således med at gå helt alene ned ad smalle gader som i en labyrint i, hvad der nok mere var beboelsesområder til midt i den mest velbesøgte souk, hvor både turister og sælgere var mødt talstærkt op.

 

Vi nåede slet ikke at se eller opleve alt det vi kunne eller gerne ville have nået. Eller spise alle de steder jeg havde noteret hjemmefra, så det alene er grund nok til at skulle tilbage igen. Temperaturen og de mange fine ting jeg gerne ville have med hjem er endnu en.

Morgenmad, Riad les Hibiscus, Marrakech, Marokko, Morocco

Riad les Hibiscus, Marrakech, Marokko, Morocco

{BO} 

Hvis du gerne vil have en meget autentisk oplevelse, så skal du klart finde et riad inde i medinaen. De store tidligere huse fungerer som et perfekt åndehul midt i den hektiske, gamle bydel, hvor du kan finde skygge, sole dig og lade op. Selvom de ligger vitterligt midt inde i centrum, så hører du ingenting, når du først er derinde. Jo altså måske lige minaretterne, når der kaldes til bøn.

 

RIAD LES HIBISCUS (17-18 Derb Sidi Ben Aissa Dabachi Derb Dabachi)  Hjemmefra havde vi booket to nætter på Riad les Hibiscus, som ligger dejlig centralt i medinaen. Et fint stort værelse, et lækkert badeværelse, inkl. morgenmad, for 114 euro i alt. Lad være med at vente for længe, de populære riads bliver udsolgt flere måneder ud i fremtiden for der er oftest virkelig få værelser, tænk boutique hotel, så det er med at sikre dig dit værelse i god tid.

Linsesalat, Jardin Majorelle, Marrakech

Nomad, Marrakech

{Nomads smukke tagterrasse}

Nomad, Marrakech

Hibiscus panna cotta, Nomad, Marrakech

{Den mest fantastiske hibiscus panna cotta på Nomad}

Café des Espices, Marrakech

Café des Espices, Marrakech

{SPIS} 

I og med vi ikke havde frygtelig lang tid i Marrakech blev det kun til nogle få måltider, til gengæld var vi meget tilfredse med dem vi nåede.

 

NOMAD (1 Derb Aarjane) – Måske byens mest hypede restaurant, men den skuffede heller ikke. På Nomad sad vi en lun november aften og spiste dejlig mad, mens vi nød udsigten ud over den lille plads. Jeg fik en virkelig god lammeret (den var så mør), mens min bror fik deres burger og var også vældig tilfreds. Deres hibiscus panna cotta er grund alene til at komme tilbage. OBS: Det er en god idé at reservere bord i forvejen. De serverer ikke alkohol på restauranten.

 

CAFEEN I JARDIN MAJORELLE (Rue Yves St Laurent) – Vi havde egentlig slet ikke tænkt os at skulle spise i den berømte have, men det havde taget en evighed at komme ind, så vi var blevet sultne og tog chancen med en seværdigheds café. Mine forventninger var ikke høje, men heldigvis blev de gjort til skamme. Jeg fik den lækreste linsesalat, som jeg har genskabt igen og igen derhjemme efter jeg kom retur.

 

CAFE DES EPICES (75 Derb Rahba Lakdima) – Overfor Nomad ligger Café des Épices, som måske er Marrakechs mest instagrammede tagterrasse. De fine stråhatte til låns og udsigten gør det nemt at se hvorfor. Vi faldt helt tilfældigt over caféen efter en shoppesession, så vi nåede kun at få te og kaffe deroppe. Men caféen er bestemt på min to-eat næste gang.

 

CAFE KIF KIF (28 Rue Koutoubia) – Efter vores hammam vores første aften var vi gennemtrætte og møre efter en lang bustur til Marrakech og derefter en lidt hektisk tur hen til hammamstedet, hvor vi for voldsomt vildt, trængte vi til noget mad og så på hovedet i seng. Ved et tilfælde kom vi forbi Café Kif Kif, hvor vi bestilte deres tagine og en cola. Det var lige, hvad vi trængte til og vi var begge tilfredse med vores aftensmad.

Udsigten fra Café Des Espices, Marrakech, Marokko, Morocco

{Udsigten fra Café des Éspices}

Souk, Marrakech, Marokko, Morocco

Jardin Majorelle, Marrakech

{Ok begejstret turisttype i Jardin Majorelle}

Jardin Majorelle, Marrakech

Souk, Marrakech, Marokko, Morocco

{BESØG/NYD/SHOP} 

 

LE BAINS DE MARRAKECH (2 Derb Sedra) – En af de bedste ting vi gjorde var altså at bestille en omgang hammam og massage efter en fem dage med surf. Le Bains de Marrakech er simplethen så fint et sted og vi fik meget dejlig service. En behandling er inklusiv marokkansk te og lidt småkager bagefter, så du lige kan slappe lidt mere af i din badekåbe, inden du skal ud i medinaens virvar igen. Vi gav 750 MAD per person (ca. 500 kr) for 45 minutters hammam og en times massage.

 

JARDIN MAJORELLE (Rue Yves St Laurent) – Kom endelig tidligt, hvis du gerne vil besøge Saint Laurents smukke have, vi stod i kø i nok to timer for at komme ind, fordi vi tog fejl af, hvor lang tid det ville tage at gå derhen fra vores riad. Haven og dets museer er dog, foruden velbesøgt, utrolig smuk og bestemt et besøg værd. OBS: Der er studierabat.

 

SOUK-SHOPPING – Ikke engang hvis mit liv afhang af det, ville jeg kunne sige, hvor den ene souk starter og den anden ender. Til at starte med kan de føles som en knytnæve i ansigtet af indtryk, men vi endte med at holde af den (dem?) og fik da også en hel del ting med hjem. Læs eller genlæs mit indlæg om, hvad der kom med hjem fra Marokko her. Du farer helt sikkert vildt, men du skal nok komme ud igen. Kom tidligt, hvis du vil undgå de værste menneskemængder.

Souk, Marrakech, Marokko, Morocco

Marokkanske tæpper, Marokko, Marrakech

Marokkanske skåle, rejsefund, Marokko, Marrakech

Stråtaske, pompom'er, lyserøde sutsko, rejsefund, Marokko, Marrakech