Små ting

oktober 2, 2017 at 20:46

Tapas, fødselsdagsfejring

{Tapas- og vinofødselsdagsfejring var et hit! Det gad jeg gerne igen snart}

 

Jeg er langt fra mandagsfrisk i dag. Tværtom faktisk. Jeg er træt og tvær, og glæder mig allermest til jeg skal i seng igen. At starte dagens gennemblødt på job hjalp ikke på den manglende mandagsentusiasme. Men selvom dagen startede vådt, så klarede det op senere og som jeg skulle ud på eftermiddagstur med Bassen skinnede solen flot og himlen var blå. Det er altså et af mine yndlingstidspunkter på dagen, den eftermiddagstur. Jeg kan helt seriøst ikke komme i tanke om en tur, hvor jeg ikke er kommet gladere og mere frisk tilbage. Det samme gjorde sig gældende i dag, efter en tur med en yderst begejstrede vuf, så var humøret og overskuddet lidt højere og klar på en ny uge.

 

Men først skal det handle om den der lige er gået, den var rart. Jeg havde en ret rolig uge med god tid til træning, opladning med Frank på maven, fødselsdagsforberedelser, og spontane trænings- og maddates blev det også til, herefter fulgte en weekend propfyldt med fødselsdagsfejring. Først forberedelserne dertil, så tapas- og vinofødselsdag for min familie, 12 mand i min lille stue og søndag gik med 1 års fødselsdagsfejring for min anpartsbaby (snart ikke mere) baby Julian.

Min Franko, HINT

{Jeg har fået HINT i fødselsdagsgave af min søster. Jeg er kæmpe fan, Frank er mindre begejstret}

Istan med sut

{En eftermiddag på hundepladsen havde en af hundene scoret sig en fin lyserød sut}

Facebooktest

{En tilfældig test på Facebook, der påstod at kunne gætte dit job baseret på, hvad du så på forskellige billeder skabte stor underholdning på kontoret, da vi alle blev noget skræmmende rigtigt}

Min Franko, mops, pug

{Jeg synes, at Frank så så nuttet ud, som han forsøgte at charmere sig ind på en hun-mops. Det har billede portrættere ham dog mere om voldtægtforbryder. Se lige den stakkels hun-mops’ ansigtsudtryk}

Min Spice Girls kop

{Spice Girls-koppen er min, når jeg er på landet!}

Baby Julian, 1 års fødselsdag

{I går fejrede vi min anpartsbabys allerførste fødselsdag. Vildt!}

Kaffe-to-go, Lagkagehuset, Intercity tog

{Træt og med en smule rødvinstømmermis drog jeg med min dobbelt cortado mod landet og fødselsdagsfejring}

Den mindste, min Franko, Facetime

{Frank elsker at FaceTime, fordelen var det med den mindste, da vi skulle koordinere dessertidéer til min fødselsdag}