Best of Baby Julian og livet som anpartsholder

oktober 4, 2017 at 11:28

Baby Julian

I går fyldte min anpartsbaby 1 år. Det er jo helt vanvittigt at tænke på, jeg synes, at det var tidligere på året han stadig lå inde i maven og ingen vidste, at han overhovedet var en ‘han’. Jeg holdte jo hårdt på en pige, ha! Tiden flyver afsted og et sted man kan se det er virkelig er på små børn. Et år betyder alverdens. På et år sker der vanvittigt meget med sådan nogle små størrelser, de går fra at kunne intet andet end at spise og sove til at spise (næsten) selv og (næsten) kunne gå. Og underholde 14 voksne mennesker til sin første fødselsdagsfest.

 

I anledning af hans 1 års fødselsdag har jeg samlet lidt ‘Best of Baby Julian’ og livet som anpartsholder fra bloggens arkiv.

 

Det hele startede, da han kun var en lille blop i sin mors mave og jeg fik tildelt en anpart i babyen. D. 3. oktober 2016 kom han til verden efter en dramatisk fødsel, hvor alt heldigvis endte godt for både mor og baby, men jeg nåede at græde en helt masse forskellige typer tårer da dage.

 

Hurtigt lærte jeg, at det at være på babyvisit er som at træde ind i en babytidslomme, hvor timerne bare forsvinder med utroligt lidt – og så alligevel utrolig meget. Ej, hvor jeg savner den lille størrelse, den synes jeg altså er allerhyggeligst. Jeg bliver helt skruk af at se på det billede af lille bitte Julian i mine arme for første gang.

 

Da Baby Julian kun var 7 uger gammel passede jeg ham alene for første gang og vi spenderede hele 7 timer alene sammen (!), da hans forældre have behov for at være et andet sted. Og vi klarede den, kæmpe high five til os! Jeg skrev efterfølgende det her indlæg, der dokumenterede forløbet med mange tøjskift, både til mig og baby.

 

I slutningen af november drog jeg på landet til 48 timer på pseudobarsel, som babyassistent, mens faren var på weekendtur med drengene. Det gav mig en nyfunden respekt for kvinder på barsel, det var sitme hårdt arbejde.

 

I januar var Frank og jeg fælles om tjansen som babypassere og det ledte til spørgsmålet om Frank var klar til at blive storebror – eller om jeg var klar til vuf og baby? (og en snap-dagbog over forløbet).

 

Som foråret rullede over København, kom mama og baby på visit og jeg nåede til level 100 i min mama-training (læs. det er det niveau, hvor man skal balancere en to-go kaffe i én hånd og manøvrere barnevognen forbi vejarbejde med den anden.

 

Det blev påskeferie inden jeg igen havde fornøjelsen babyen alene i min lille lejlighed på Vesterbro, mens forældrene var på date. Kusine A kom spontant forbi med tærterester og lånte en ekstra hånd, når Frank havde brug for lidt opmærksomhed. Baby Julian var i en fase, hvor han vågnede relativ kort efter han var puttet og var ret ulykkelig, så aftenen endte med, at vi begge lå i min seng med baby mellem os til han igen fandt ro til at sove videre.

 

Over sommeren har jeg været på adskillige ture til landet for at lege med min anpartsbaby, overbringe feriegaver fra New York, gå ture i skoven og udvide vores selfiesamling. Så sent som i søndags var jeg igen på landet for at fejre hans 1 års fødselsdag og tage mig selv i at tænke, at der ikke allerede kan være gået et helt år og samtidig er det helt underligt, at han engang ikke var her.

 

Tillykke med fødselsdagen Baby Julian – lad os arbejde videre på vores hashtag #onkelogjulianhygger! ❣️

Baby Julian

Baby Julian og Frank

På tur i skoven med Baby Julian

Baby Julian

Baby Julian

Rejsegaver, New York, Baby Julian, babysneakers, Puma

Baby Julian

Selfie, Baby Julian

Baby Julian

Baby Julian

Baby Julian