Postkort fra Lago di Garda

september 7, 2017 at 13:05

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

{Yderst begejstret ferietype}

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Lago di Garda, Gardasøen, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

{Jeg er en sucker for en god lyserød væg – og Italien var der mange}

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

{Udsigten over den kæmpemæssige sø var bestemt heller ikke til at klage over}

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Det synes allerede som lang tid siden, men jeg har langt om længe fået tygget mig igennem mine billeder fra min skønne sommerferie i Italien. Min farmor havde som bekendt inviteret alle sine børn (+ partnere) og børnebørn på en tur til Gardasøen i anledning af sin 80 års fødselsdag tidligere på året. Vældigt fornemt, må man nok sige. Således drog 14 mennesker afsted mod sol og sommer, nærmere bestemt Sirmione ved Gardasøen.

 

Jeg var en smule spændt på, hvordan en tur med så mange menneske skulle forløbe sig, men ærlig talt gik det over alt forventning. Vi mødtes ved morgenbuffeten, vendte dagens planer (eller manglen på samme), koordinerede, hvis vi gerne ville noget fælles og så mødtes vi oftes igen kl. 20 i receptionen til fælles aftensmad.

 

Vi havde et par ture, som var mere eller mindre godt planlagte, fordi planlægningen foregik på dagen og uden helt at vide, hvad man gik ind til. Således endte vi en eftermiddag på en voldsomt overbetalt vinsmagning på en nærtliggende vingård, hvor vi fik en 30-45 min. rundvisning i vinproduktionen efterfulgt af den sløjeste vinsmagning i mandsminde. Vi kom tilbage til det rum vi var startet i med en bar og et langt bord, hvor adskillige andre også stod, så fik vi ellers besked på at vi kunne hente et glas og så smage noget af deres vin. Vi skulle sågar beholde glasset og komme op igen efter næste glas. Vi blev ikke bedt og/eller budt at sidde ned og der blev ikke fortalt noget om den vin vi smagte på. Derudover smagte de tre vine virkelig, virkelig ikke godt. Jeg er på ingen måde vinkritisk og kan lide det meste vin, men de smagte så skidt, at jeg ikke engang gad drikke den færdigt. €50 per mand fattigere og en vigtig lektion rigere: Lav din research hjemmefra.

 

Turens anden fallerede udflugt var igen en spontan indskydelse over morgenmaden. ‘Hey – man kan tage en færge over til den anden side af søen, hvor der er en svævebane man kan tage op af Monte Baldo’. Umiddelbart tænkte jeg nej tak, jeg orker ikke turistattraktioner, men jeg blev alligevel på forunderligvis suget med på turen. Måske fordi jeg heller ikke orker at være hende den sure, der aldrig gider det de andre vil.

 

Turen endte nogenlunde sådan her: Vi tog færgen direkte efter morgenmad, så sejlede en time og et kvarter over til en anden havn, gik op til svævebanen, hvor der viste sig at være lang kø (også meget længere end frygtet/forventet). Her stod vi i knap over 2 timer, nok tættere på 3, inden vi blev stuvet sammen i den første, mindre, svævebane, hvor du skulle være heldig for at kunne se ud, dernæst den anden, noget større, svævebane helt op til toppen af Monte Baldo. På toppen blev vi mødt af frisk alpeluft og det smukkeste syn udover bjergkæde, noget taget direkte ud af ‘The Sound of Music’.

 

Sultne og trætte efter mange timers ventetid på benene gik vi straks ind i den eneste restaurant deroppe efter en velfortjent frokost. Vi fik bord udenfor i solen og valgte hver en ret fra det italiensk/tyske menukort. Der er rigtig alpestemning med brunt decor og solstole ude foran, som i et skiresort. Den sidste færge tilbage afgår fra havnen lidt i 18, så vi ville lige se om vi kunne klemme en gåtur ind, da min far opdagede den kæmpemæssige kø, der havde formet sig for at komme ned ad bjerget igen. Så idylisk gåtur i bjergene blev hurtigt erstattet af mere ventetid i kø og kapgang ned til havnen, hvor vi ikke meget mere end lige nåede færgen hjem. Den færge havde, naturligvis, flere stop end den ud, da det jo er den sidste på dagen, så knap 2 timer efter og tæt på kl. 20 var vi tilbage på hotellet.

 

Mit bedste råd til andre der vil op på Monte Baldo lyder som følger: 1) Køb dine billetter til svævebanen hjemmefra (OBS: Du springer dog langt fra hele køen over, men den til billetkøen), 2) tag afsted i god tid og 3) tag gode sko på og vand med, så du kan gå en dejlig lang tur på bjerget for er du svimmer der var altså flot. Vi fik desværre ikke meget mere end en 1 time deroppe, inden vi skulle haste ned igen, men jeg kunne sagtens have haft timer deroppe til at gå, spise, sidde og læse i en bog og nyde den fantastiske udsigt.

 

Heldigvis havde vi også to gode ture til Verona, som virkelig er en skøn by, så det var ikke kun turistfælder det hele, selvom det startede skidt for os. Igen – ingen havde planlagt det og/eller rigtig researchet hjemmefra, så vi endte i de lidt dumme situationer.

 

Jeg tænker at samle et indlæg med restaurantanbefalinger og sådan, så det er klar til dem der skal afsted til området til næste sommer!

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

{Vores hotel lå i Centro Storico, som ligger inde bag et gammelt, smukt middelalderslot}

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Monte Baldo, Lago di Garda, Italien, Italy

{En af vores dagsudfulgter gik op til Monte Baldo, hvor rene alpeluft og skønne udsigt næsten fik mig til at glemme turen derop}

Monte Baldo, Lago di Garda, Italien, Italy

Lago di Garda, Gardasøen, Italien, Italy

{Gardasøen leverede den ene fantastiske solnedgang efter den anden}

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy, spaghetti

Sirmione, Lago di Garda, Gardasøen, Lake Garda, Italien, Italy

Lago di Garda, Gardasøen, Italien, Italy