10 tips til at lave din egen gallerivæg

august 25, 2017 at 12:45

Gallerivæg, gallery wall

Pige med gul nederdel // Sort/hvid pige // Danser under vandet // Pige med fugl

Stilletten har jeg selv tegnet // Tivoli // Kaktus // Frida Kahlo

 

Nu jeg endelig kan kalde mig den heldige ejer af et styks vældig fin gallerivæg, hvis jeg altså selv skulle sige det, vil jeg dele et par tips til, hvordan du samler billeder sammen og laver din egen. Nogle af tingene var jeg inde på i indlægget her, men for nemhedens skyld har jeg lavet en liste med mine 10 tips her.

 

  1. Tag dig god tid til at indkøbe og samle de plakater og billeder du vil have med.
  2. Find en tematik, der kan gå igen gennem billederne. Jeg startede med piger, men endte med, hvad jeg vil kalde feminitet.
  3. Køb dine plakater/billeder forskellige steder for at gøre den mere unik og mere dig.
  4. Sørg for, at farverne spiller sammen, ikke at de nødvendigvis alle er sort/hvid, men at farver går igen på flere af billederne og binder den sammen.
  5. Miks gerne rammer. Jeg har f.eks. mikset sorte og hvide rammer for at bryde lidt op i opsætningen.
  6. Indkooperer et personligt eller hjemmelavet element. Jeg har f.eks. rammet en tegning jeg selv har lavet.
  7. Leg med kombinationsmulighederne på gulvet og tag billeder undervejs af de forskellige muligheder.
  8. Sørg for at måle op og indregn afstanden til krogen bag på rammen, når du laver huller i din væg. Særligt, hvis der skal bores huller.
  9. Husk at indregne afstanden fra din sofa (hvis den skal hænge der), så man ikke banker hovedet på billederne.
  10. Sørg for at have en linje, hvor øjet kan hvile, f.eks. nederst som jeg har gjort eller i midten.

 

Leder du efter plakater og billeder til din egen gallerivæg, så kan jeg anbefale Just Spotted, Desenio, Handcut og Juniqe.

Gallerivæg. gallery wall

Gallerivæg, gallery wall

Gallerivæg. gallery wall, Frida Kahlo, Juniqe

Gallerivæg, gallery wall

Gallerivæg, gallery wall