Kuren mod dårligt humør: Glimmer og enhjørninge

marts 17, 2017 at 08:15

Enhjørninge og glimmer fra H&M, sovemaske, nøglering, cover

Umiddelbart efter nogen har valgt dig fra, er du grangiveligt en smule trist og øv-agtig. Det er ligesom aldrig sjovt, at nogen ikke synes du er deres tid værd. Så handler det ellers bare at være ekstra sød ved dig selv og gøre alt, hvad du kan komme i tanke om for at komme i godt humør igen.

 

Jeg har samlet fem rare ting jeg har gjort de sidste dage for at ryste den dumme følelse af mig. Rådene kan bruges uanset, hvad dit dårlige humør skyldes. De kan også bruges selvom du allerede er glad og tilfreds, så bliver du sikkert bare ekstra glad.

LêLê FisketorvetDrop træningen og tag ud og spise med en veninde

 

Der er ikke noget der gør mig i godt humør som godt selskab og god mad. Mandag aften droppede min træningsbuddy og jeg træningen (for at være fair havde vi trænet om søndagen) og tullede over til Fisketorvet for at spise og ose. Efter en spicy beef salad, shopperi og snak følte jeg mig mindre øv-ramt og lidt mere oh well-agtig.

Enhjørninge og glimmer fra H&M, cover

Enhjørninge og glimmer fra H&M, nøglering

Køb noget med glimmer eller enhjørninge – gerne begge dele

 

Inden i mig lever en 4-årige pige, der gerne ville have været en prinsesse, så jeg elsker selvsagt både lyserødt og glimmer – og enhjørninge. Af samme årsag kunne jeg simpelthen ikke stå for de her tre glimmersager, da jeg var en tur forbi H&M for at bytte en bluse på vores tulletur på Fisketorvet.

 

Skæbnen ville, at alle tre ting var noget jeg manglede. Jeg smadrede mit cover sidst jeg var i Stockholm, jeg har været på udkig efter en fin nøglering til nøglen til min køkkendør ud til bagtrappen, og sidst, men ikke mindst, har jeg ønsket mig en sovemaske i håbet om at kunne få en bedre nattesøvn.

 

Alle tre ting har gjort mig i bedre humør bare af at kigge på dem. Glimmermagi siger jeg dig!

Vegetarret og vin

Lav en dejlig aftensmad og skænk et glas rødvin

 

Tirsdag havde jeg oprindeligt en aftale med ham, hvis potentiale aldrig blev afdækket, men den blev ligesom permanent aflyst, så jeg satte mig for at skrue ekstra op for hyggen i mit lille hjem. Jeg kreerede en skøn curry med søde kartofler, bønner og spinat (med inspiration fra denne her opskrift), skænkede mig selv et glad rødvin, satte en lille tulipan på bordet og så dagens afsnit af ‘Gift ved første blik’ og begyndte på en (for mig ny) serie ‘Love’ på Netflix. Ironisk nok.

Nike sneakers

Forkæl dig selv med nye sko

 

Jeg kom lidt spontant til at gå ind i Rezet Sneaker Store, som ligger farligt tæt på mit arbejde, og der faldt jeg selvfølgelig for de her lækre Nike sneakers. Jeg syntes sgu, at det var lidt synd for mig, at jeg sådan skulle gå rundt og føle mig mindre nice på grund af en fyr, som jeg ikke engang kendte særlig godt, så jeg besluttede mig hurtigt for at forkæle mig selv med et par sko.

 

Nye hurtige sko hjælper altid på humøret. Nåh ja, og lyserøde tulipaner, som jeg også købte til mig selv på vejen hjem fra job!

LatinMix

LatinMix

Tag en dansetime og dans dine sorger væk

 

Jeg ville aldrig have troet, at du nogensinde ville høre mig sige det, men jeg er altså gået hen og blevet ret så forfalden til LatinMix. Det startede, fordi min træningsbuddy og jeg ville udfordre os selv og tage en træningstime vi normalt aldrig ville komme til, men så endte vi faktisk med at synes, at det var vildt sjovt.

 

Jeg er ganske vist langt fra god til LatinMix (læs. alt koordination af arme, ben og hofter samtidigt egentlig), men jeg bliver simpelthen i så godt humør og jeg sover fantastisk efter sådan en dansetime.

 

Bonus: Så virkede det også som en skøn adspredelse fra tankemylder og selvmedlidenhed.