Én æggeleder og ingen far – hvad så nu?

februar 28, 2017 at 08:20

Baby Julian

Tusind tak for alle jeres hjerter, likes og tanker til lørdagdagens indlæg♡ Det var lang tid undervejs, og det er altid grænseoverskridende at dele et så privat indlæg, derfor var det endnu dejligere, at I tog så godt imod det.

 

Indlægget var også længe undervejs, fordi informationen stadig ikke helt har bundfældet sig. Jeg græd den formiddag jeg fik beskeden, tårerne flød i et væk, jeg hulkede med hovedet ned i puden, snakkede langt og længe med hende jeg altid snakker med, når ting er svære eller gør ondt, tørrede flere tårer væk fra min kind, træk vejret dybt og forsøgte at finde perspektiv og græd lidt mere.

 

Jeg kan godt blive gravid. Jeg har æg og en god æggeleder. Jeg tog beslutningen om at blive udredt, fordi jeg ville træffe en informeret beslutning om det næste skridt for mig. Kan/bør/tør jeg vente på, at der er en solid kæreste/mand/far-kandidat i mit liv? På mange måder fik jeg det jeg ledte efter, jeg fandt ud af, hvordan jeg står. I hvert fald delvist. Også selvom det ikke var helt der jeg regnede med at ville stå.

 

Som alle andre der nogensinde har fejlet noget eller haft symptomer på noget ved, må du for alt i verden ikke google det. Google gør ondt værre. Men det gjorde jeg selvfølgelig. ‘Hvad er chancen for at blive naturlig gravid med en æggeleder?’, ‘Skal man have IVF, hvis man kun har én æggeleder’, ‘Hvor højt et AMH-tal bør du have som 31-årig?’, ‘Hvor længe er ventetiden på behandling i Hovedstadsområdet?’.

 

Svar som ‘forøget risiko for graviditet udenfor livmoderen’, ‘ægløsning kan forekomme 7 gange i træk i den ikke-fungerende æggeleder’, ‘1,5 års ventetid til fertilitetsbehandling på Rigshospitalet’ dukkede op i min kaotiske, og deraf tårefyldte, søgning.

 

Jeg blev, selv sagt, hverken meget klogere eller roligere, nok mest mere forvirret og overvældet, så jeg bestilte en tid hos min læge, hvor processen også var startet, for at tale om mine scanningsresultater og hvad de betyder for mig. Min læge var meget: ‘Jamen, så skal vi have sig videre i systemet’-agtigt. ‘Jeg giver dig en henvisning. Jeg kan se, at du hører til Hvidovre Hospital, der er 10 ugers ventetid. Du får en indkaldelse i din e-boks om 5-10 dage’.

 

10 uger?! Jamen, jeg er da ikke klar til at starte i fertilitetsbehandling om 10 uger + det løse, du må være helt vanvittig?!?!! Jeg smilede anstrengt og nikkede. En tid kan altid aflyses, jeg ved, hvor langsommeligt systemet er, så jeg må hellere holde en fod indenfor, tænkte jeg rationelt. Jeg har brug for flere svar, som Google ikke kan give mig, og dem kan jeg få der. Det betyder ikke, at jeg starte i fertilitetsbehandling, alene, om 2,5 måned. Det er bare for at få en faglig vurdering af min situation og vide, hvilke muligheder jeg har.

 

Mens min hjerne udviste overskud og tænkte strategisk og logisk omkring det hele, gik mit hjerte lidt i stykker igen: ‘Har jeg så slet ikke tid til at finde ham der skal være faren til mit barn?’.

 

Hvad så nu? Ærligt talt, jeg ved det ikke, men på en eller anden vis føles det lidt bedre efter at have sagt (læs. skrevet) det højt.