Snapdagbog fra New York – dag 0 & 1

juni 7, 2016 at 20:10

Jeg fik verdens bedste idé (altså synes jeg selv), da jeg var ankommet i New York; at lave (og huske at gemme) min Snapchat-story fra hver dag, som en lille, uformel rejsedagbog fyldt med små rejseindtryk og -oplevelser. Og så dele den her. Jeg har aldrig gjort mig i video, hverken her eller udenfor bloggen, men jeg tænkte, at det kunne være en sjov forandring at lege lidt med et andet medie.

 

Videoen her (tak for cover-billede Youtube!) er fra min afrejsedag og min allerførste hele dag i New York. Desværre fik jeg ikke gemt min story tidsnok til at få alle snaps inden min afrejse med (flyvet var forsinket, så nåede en del), men som du nok kan fornemme var jeg lidt træt af at vente til sidst og ret så træt, da jeg vågnede op den efterfølgende dag. Jeg var alene i min venindes lejlighed og udnyttede muligheden til at give en lille rundvisning i hendes lillebitte, super fine NoHo-lejlighed og drog ellers ud på gaden for at suge lidt New Yorker-stemning til mig, inden kusine As ankomst senere samme eftermiddag.

 

Jeg var ankommet i lejligheden omkring midnat og vågnede første gang kl. 3.45, vendte og drejede mig til kl. 6, hvor jeg fik den idé, at jeg da skulle tage billeder af Sams lejlighed, inden de andre kom og vi fik ryddet den helt til med alt vores lort og tre pigers tøj.

 

Kl. 10 havde jeg taget billeder, et langt bad og lignede et menneske igen, så jeg gik ud på gaden for at slå tiden ihjel og nyde byen til kusine A ankom. Uden hverken et kort eller wifi, gik jeg så lige ud jeg nu kunne, i et forsøg på ikke at fare alt for vildt – og til min store begejstring stod jeg pludseligt på Union Square, ét af mine yndlingsteder i New York. Jeg elsker, elsker, elsker Whole Foods. Og byparker!

 

Jeg var døsig og varm, så jeg gik på jagt efter iskaffe. Jeg havde forbipasseret adskillige Starbucks, men ville allerhelst finde et lille hyggeligt sted, der ikke var en stor international kæde, men skæbnen ville, at jeg alligevel endte på en Starbucks. Med min liter iced coffee med karamel tullede jeg tilbage til Union Square, fandt en plads i skyggen og sad og kiggede på mennesker. Sikkert lidt forskyldt af min mangel på kvalitetssøvn og i tilstrækkelige timer, følte jeg mig pludselig så gennemglad, at jeg i 2 sekunder overvejede risikoen for, at jeg ville komme til at fælde en tåre af ren og skær glæde, lige der overfor det amerikanske par der sad og småsnakkede, det koreanske ældre ægtepar som sad og fodrede hinanden med deres take-away mad og den indiske gravide kvinde, som talte meget højlydt i sin mobiltelefon.

 

Der sad jeg i hvert fald en lille time til jeg besluttede mig for at blande en salat i Whole Foods og gå tilbage til parken. Jeg kom tilbage fandt en ny plads og havde ikke taget mange mundfulde, da en amerikansk mand på nogle-og-halvtreds åbner med: ’What a beautiful day have lunch in a park, hey?’ Det udviklede sig til en længere samtale om drømmerejser, pakkestil, jaywalking, familiehemmeligheder, karrieredrømme og favorit cocktails. Det førte så til, at han helt bestemt synes, at vi skal finde en bar og få en dark’n’stormy. Dem har han aldrig prøvet. Jeg tøvede lidt, men blev alligevel overtalt. Vi fandt en bar overfor parken og fik en dark’n’stormy fra en skøn kvinde, som har tilbragt meget tid i Caribien og elskede, at det er min yndlingscocktail.

 

Vores veje skiltes omkring 4th Street. Jeg skulle hjem og tage imod kusine A, som snart måtte være på trapperne. Lidt buzzed ovenpå en stærk cocktail og næsten ingen søvn, og ret overrasket over mig selv.

 

Netop som jeg satte nøglen i døren, tikkede en besked ind om, at A ventede på mig i lobbyen. Gensynsglæde og kram.

 

Efter en hurtig rundvisning i lejligheden (det tog ikke lang tid, haha!), gik vi tilbage til Whole Foods på Union Square og hentede lidt sushi, som vi nød i parken, inden vi gik den lange tur på til Rockerfeller Center og udsigtsposten Top of the Rock på W 49th Street, forbi turisthelvedet på jord (næstefter Vatikanet) Times Square.

 

Tilbage i lejligheden gik jeg kold inden jeg ramte min pude. Jeg var træt i både fødder og hoved. Klokken var næsten 23 i New York og dermed kl. 5 om morgen dansk tid.