Grådlabil onkel-to-be

juni 29, 2016 at 09:23

Baby bump part II, Stephanie

“Er du også gravid?” spurgte min veninde Stephanie, da jeg for anden gang på en dag havde tårerne trillende ned ad kinderne, “du er lidt grådlabil i dag”.

 

Nej, det er jeg ikke. Så mine små tudeture havde intet at gøre med hormonelle forandringer i min krop. Tilgengæld havde, i hvert fald, den ene gang noget med babyer at gøre.

 

Vi sad alle fem (Stephanie + baby, Stephanies mand, Frank og mig) ude i haven og nød en sen eftermiddagskaffe og tilhørende hjemmebagte kanelsnegle vi lige havde smækket sammen, da Stephanie sidder lidt uroligt i sin stol: “Puha, baby mosler godt nok nu! Du kan sikkert mærke den sparke”.

 

Lidt bange lod jeg min hånd føre over til det punkt på den efterhånden ret så gravide mave, hvor den vordende mor spåede jeg ville kunne føle et spark. Jeg tror ikke rigtig, at jeg troede, at jeg som sådan ville kunne føle noget som helst, der ikke bare kunne have været hendes mave der rumlede. Jeg ventede i hvad der føltes som lang tid og nåede at tænke, at det da ikke kom til at ske.

 

Ud af det blå kommer der et spark! Ikke en rumlen eller luft i maven, men umiskendeligt liv der sparkede mig lige i hånden. Jeg hvinede højt af overraskelse og overvældelse, og så væltede tårerne ellers ud af øjnene på mig. Hold nu op, det er vildt sådan at mærke liv indefra en mave – og endnu mere særligt når sparket kommer fra en af ens allerbedste veninder!

 

Pludselig blev Bebers efterhånden snarlige ankomst endnu mere virkelig og det føltes ekstra stort sådan at følge processen på nærmeste hold. Jeg har jo anpart i den baby!

Baby bump

Baby bump

Baby bump