Turen går til Ystad Saltsjöbad

marts 5, 2016 at 16:28

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Eller rettere gik til…for som bekendt tog min næstennabo/kollega/veninde og jeg et af dage ud af kalenderen i sidste uge og drog til Ystad, nærmere bestemt Ystad Saltsjöbadet. Jeg har aldrig gjort mig i spa før, heller ikke skønhedsbehandlinger eller lignende, kun en massage i ny og næ til lindring af en spændt nakke og dum skrivearm, men jeg må sige, at jeg kunne godt blive forfalden til en spaoplevelse fra tid til anden.

 

Det var en lille luksus i sig selv at finde sig selv i badekåbe og tøfler en onsdag midt i arbejdstiden og vide, at dagen kun var dedikeret til at komme helt ned i gear. Næste gang (for der bliver en næste gang) så tror jeg, at jeg vil gå efter et par fridage midt på ugen igen. Det er nemlig ikke helt tosset med to arbejdsdage, to fri, en arbejdsdag og så weekend.

Söderberg & Sara, Ystad

Ingen af os har bil, så vi tog Bornholmerbussen til Ystad (100 kr. per person per vej). Vi havde dog ikke indtænkt at bussen naturligvis kun kører, så den passer med færge afgangene og i vinterhalvåret er der ikke mange færger til Solskinsøen. Så vi endte med at tage en bus kl. 7 (!) til Ystad og ankom kl. 8.15 ved færgen. Check-in var først kl. 15, men det lykkedes os nemt at slå timerne ihjel på Espresso House, med en tur i H&M (plus et par andre butikker) og med frokost på det hyggeligste lille bageri – Söderberg & Sara.

Ystad Saltsjöbadet

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbad, værelse, spa

Vores fine værelse havde udsigt over det udendørspoolområde (der vil jeg gerne hænge ud til sommer!). Jeg er helt pjattet med den fine badehotelindretning og det blåblomstrede tapet. Og de ikke mindre end fire hovedpuder per mand!

 

Vi havde købt en deal gennem SPOTdeal, så vi fik værelset til halvpris. Slet ikke dårligt!

Ystad Saltsjobad

{Et meget fersk ansigt efter to skønne timer med The Creek Experience}

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden, fireplace,

Ystad Saltsjöbaden, seaview room

Vi havde i forvejen bestilt The Creek Experience, som er en to timers spaoplevelse gennem forskellige rum, fodbad, damp, sauna, hamam med mere. En værtinde fulgte os – og de to svenske par der var med i vores gruppe – rundt gennem hvert rum og forklarede, hvad vi skulle.

 

Creek Experience-rummene er simpelthen så smukt indrettet med rå stenvægge, lianer der hænger ned langs væggene og knitrende fakler der lyser op i mørket.

 

Vi kunne godt have tænkt os at bestille en massage, mens vi var der, men alt var optaget, så husk at booke dine behandlinger eller indgang til The Creek Experience i god tid!

 

Helt afslappede og gennem skrubbede gik vi op i det smukke sea view room, hvor man kan gå op efter en tur i spaafdelingen og lægge sig på en af de mange dobbeltsenge og nyde stilheden, den knitrende pejs midt i rummet og den skønne udsigt over havet gennem panoramavinduerne. Lyset i rummet var helt fantastisk, både om aftenen, som solen var på vej ned og om dagen, som vintersolen hang lavt på himlen.

Ystad Saltsjöbaden, restaurant, Vitas

Om aftenen spiste vi på en af Saltsjöbadets restauranter, Vitas, som er en hyggelig bistro indrettet i bedste New Yorker-stil. Vi kunne ikke få bord i den anden restaurant, Port, før ret sent den aften, men Vitas havde heldigvis alt vi havde brug for den aften. Sygt gode burgere, fritter og hvedeøl.

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden

Vafler til morgenmad, Ystad Saltsjöbad, breakfast, waffles

Næste morgen tog vi ned til morgenbuffeten, som var en sand drøm for en morgenmadsentusiast som mig! Der var simpelthen alt tænkeligt og fyldte os lystigt med alt fra hjertet kunne begære. Jeg var især begejstret for vaffelstationen, hvor man kunne lave sine egne store, tykke vafler og toppe dem med flødeskum, syltetøj og nutella. Megafan!

Ystad Saltsjöbaden

Ystad Saltsjöbaden, spa

Mætte og glade hoppede vi i badetøjet og ned i en af de tre udendørsjacuzzier med udsigt over strand og hav. Da vi næsten var helt opløste og rynkede som rosiner, besluttede vi os for at tage et bad, klæde om og gå tilbage til sea view-rummet og læse lidt.

Ystad Saltsjöbaden, seaview room, spa

Ystad Saltsjöbaden, seaview room, spa

Ystad Saltsjöbaden, spa, seaview room

Åh altså, det rum! Det får mig til at drømme om en dag at erhverve mig et hus med lignende panoromavinduer (helst med udsigt ud til havet og med en vinduespudser, tak).

Ystad Saltsjöbaden, fiskegryde, Vitas

Ystad Saltsjöbaden

Ved frokostid gik vi tilbage til Vitas, som er den eneste restaurant der serverer frokost og fik os en cæsar-salat og fiskegryden. Begge var et hit! Særlig oven på et par dage, hvor det havde lykkedes os næsten udelukkende at leve på kulhyrdater i form af hvidt brød og kanelbulla.

Ystad Saltsjöbaden, fika, kaffe

Ystad Saltsjöbaden. tapet, wall paper

Ystad Saltsjöbaden, toilet, tapet, blomstret tapet, wall paper

Hvert toilet gemte på en ny tapeoverraskelse. Det her var min absolut favorit. Jeg drømmer om et gæstetoilet tapeteret fra gulv til lofte i samme smukke lyserose, blomstrede tapet. Måske en anelse tøset, men helt, helt perfekt. (Siger pigen med et lyserødt badeværelse derhjemme…).

Ystad Saltsjöbaden

Inden turen gik hjem mod København gik vi en lille tur ved stranden og ud på badebroen, hvor solen lige akkurat tittede frem og gjorde den milde vinterdag ekstra smuk. Næste gang pakker jeg løbeskoene og tager en lille tur langs vandet. I hvert fald i tankerne.

 

En ting er sikkert – vi kommer tilbage!