Dillersnask og lort på skoen

oktober 1, 2015 at 07:45

Lort på skoen

‘Det er der ligesom ikke nogen der har fortalt én inden man får hund’ siger en af pigerne der arbejder i samme gård som mig. Vi griner begge to. Jeg har lige beklaget mig over Franks dillersnask, som det er blevet omdøbt. Det er egentlig forhudsbetændelse, det lyder bare om muligt endnu mindre lækkert.

 

For nej, da jeg i sin tid lavede min liste for og imod henholdsvis tæver og hanhunde var der ingen der bød ind med det tungtvejende argument: ‘Hanhunde har tendens til at få forhudsbetændelse’. Det ville ellers have været meget rart at vide. Når jeg sidder der på køkkengulvet med Frank på skødet og en sprøjte med rensemiddel, kan jeg godt rammes af ‘Jeg skulle have valgt en tæve’-tanken.

 

Frank skulle selvfølgelig ikke have været en tæve, men skulle være præcis det nuttede handyr han er, men dillersnask og forhudsrens bliver aldrig min ven. Nogle gange får man testet sin tolerance og tålmodighed.

 

Som forleden da jeg kommer hjem fra job og låser mig ind i lejligheden og straks bemærker straks en ret underlig lugt. En ikke særlig lækker lugt. Jeg kan ikke identificere den, ‘Har jeg ikke taget skraldet ud (i en uge)?’ når jeg at overveje, inden jeg kommer ned til børnesikkerhedsgitteret, der sikrer, at Frank bliver på badeværelset, når han er alene hjemme. Der ser jeg straks synderen. Over hele badeværelsesgulvet ligger der små spaltede klatter hundehømhøm og bræk. Frank står og ser på mig med sine store øjne, mens jeg fibrilsk forsøger at gennemtænke en plan til at få dyret ud, uden at jokke i det hele selv.

 

Vi kommer helskinnede ud af lejligheden og over på vores faste lufteplads, hvor adskillige miniklatter kommer ud af Bassen indtil der når han sætter sig i sin ‘Nu sker det’-stilling kun kommer et par dråber bruntlig vand ud. Han virker ellers glad og frisk, og får også nogle af pladsens andre hundegæster til at jagte sig lidt rundt. I en pause kommer han kommer og sætter sig ved mig. Eller det vil sige måsen rammer lige akkurat min hvide sneakers.

 

Så stod jeg der med lort på skoen og kunne ikke andet end at trække på smilebåndet. Skoene kan heldigvis komme i vaskemaskinen og vigtigst af alt syntes min lille vuf at have det bedre. Jeg ringede alligevel til dyrelægen for en sikkerhedsskyld (#pylremor) og gik hjem for at vaske sko og badeværelse.

 

Den aften fik Frank ekstra mange kys, kram og kærlighedserklæringer. Trods både dillersnask og lort på skoen, så er og bliver han verdens bedste vuf!