Venter på Herman

juni 17, 2015 at 10:07

Herman

For et par uger siden drog jeg den lange tur til Korsør (eller faktisk tog jeg toget til Sorø, hvor min søde veninde hentede mig og kørte med mig til Korsør) for at besøge Sofakompagniets showroom.

 

Jeg har længe haft en crush på netop sofaen ved navn Herman (skønt navn for resten), men jeg vidste af erfaring, at det ikke er en god idé bare at klikke en sofa hjem uden at have prøvet at sidde i den og ikke mindst ligge i den. Jeg forsøgte også at overbevise mig selv om, at jeg mindst lige så godt kunne lide en nemmere tilgængelig sofa fra f.eks. ILVA, men den gik ikke. Hjertet vil have, hvad hjertet vil have. Og mit hjerte var sat på Herman!

 

Generelt synes jeg, at Sofakompagniet laver de fineste sofaer, og havde jeg haft en større stue, har jeg også været forfalden til Conrad med chaiselong. Men nu er Herman altså købt og betalt – og ankommer på tidspunkt i august. Det er nemlig sådan, at når man ‘designer’ (læs. vælger stof og ben) sin sofa, så er der 10-12 ugers leveringstid. Av min arm!

 

Mens jeg venter på Herman vil jeg gå på jagt efter sart lyserøde puder til at pynte i ham og måske en fin plaid.

 

English: I bought a new couch from the Danish brand Sofakompagniet (The Couch Company). It’s name is Herman and I’m counting down to its arrival sometime in August.