Nye (hunde)venner og et godt tilbud

april 23, 2015 at 08:03

Frank the pug

En af de ting jeg altid har synes var noget af det hyggeligste ved at gå tur med en hund var alle de nye venner man får på sin vej. Nogle folk smiler bare eller nikker, nogle siger pænt hej og andre stopper op og deler en bid af deres dag med dig.

 

Frank tiltrækker en hel del nye venner med sin lille krøllede hale og glade grynt. Fornyligt fik den sovende hvalp i mit skød en 51-årig hjemløs herre til at fortælle vidt og bredt om sit liv. Da jeg kom ind i toget og så den eneste plads var ved siden af en usoigneret mand med en dåse øl i hånden overvejede jeg at lede videre efter en plads til Frank og jeg, men fik alligevel sat mig. Han viste sig at være en kæmpe dyreelsker og var meget betaget af Frank. Hele vejen til Nørreport underholdte han med historier om livet i skovene, hvordan han var ekspert i ulve, hvordan han havde rejst gennem Polen og Rusland på motorcykel i sine unge dage, hvordan han havde kendt og fodret en tam ræv og om en skruptudse der havde skræmt livet af en rottweiler. Da vores veje skiltes, sagde han: “Tak for snakken. Tænk at vi kun faldt i snak fordi du havde en lille hund”. Og ja, det var da egentlig ret tankevækkende, og jeg gik ned ad Fiolstræde med et stort smil på læben.

 

Senere samme dag blev jeg stoppet af en sød pige, som selv havde mopsen Woody derhjemme, som slet ikke kunne styre sig for lige at sige hej og af en lille dreng på omkring 4-5 år, som kom op til mig og spurgte om ham måtte klappe min mops. Jeg spurgte om han selv havde en mops: “Nej” svarede han. “Hvordan vidste du så, at det var en mops?” spurgte jeg, “Det er fordi jeg har en bog om hunde derhjemme og jeg kunne se det på halen”. Frank fik charmet drengen (eller var ude efter drengens bagerpose med kanelsnegle), og drengen udbrød glad: “Du er den sødeste mops jeg nogensinde har mødt!”. Mit hjerte smeltede en smule.

 

I forgårs på vej ned til posthuset på Købmagergade stoppede en stor fyr op, da han spottede Frank, og sagde højt til sin ven: “Nåååh, se den lige”, og så til mig “Har du en kæreste? For så vil Matthias og jeg gerne være kærester med dig!”. (Jeg tror/håber de var fulde, men godt tilbud ellers).

 

English: One of the things I’ve always like the most about walking a dog is all the new friends you make on your way. Some people just smile or nod, some said hello and others stop up and share a moment of their day with you. 

 

Frank attracts a lot of new friends with his little curly tail and happy grunting. Recently the sleeping puppy in my lap got a 51 year old homeless man to share his life story. When I entered the train and saw the only available seat was next to a very scruffy man with a can of beer in his hand I contemplated walking by, but I ended up sitting down. He turned out for be a major animal lover and was very smitten with Frank. All entire way into Nørreport he entertained with stories of his life in the woods, how he was an expert in wolfs, he’d traveled through Poland and Russia on a motorbike when he was young, how he’d known and feed a tame fox and about a toad that scared the crap about of a rottweiler. When we were parting ways he said, “Thanks for the chat. Imagine we only started talking because you had a little dog”. Yes, that was actually thought-provoking, and as I was walking down Fiolstræde I had a massive smile on my face. 

 

Last that same day I was stopped by a sweet girl, who had a pug named Woody at home, and who couldn’t resist saying hello and by a little boy around 4-5 years old, who came up to me and asked if he could cuddle my pug. I asked him if he had a pug at home, “No” he replied. “How did you know it was a pug?” I asked, “Because I have a book about dogs at home and I could tell by the tail.” Frank charmed the boy (or was attempting to get into the boy’s bag of cinnamon buns), and the boy happily exclaimed, “You are the nicest pug I’ve ever met!”. My heart melted a bit. 

 

The other day as I was walking down to the postoffice on Købmagergade a large guy stopped as he spotted Frank and said loudly to his friend, “Aww, look at that!” and then to me “Do you have a boyfriend? Because then Matthias and I would like to be your boyfriends!”. (I think/hope they were drunk, but a good offer though).