Five Things

februar 9, 2015 at 16:14

Farfars bisættelse

Farfars bisættelse

{Et fint farvel // A lovely goodbye}

Farfar i ler

{Et portræt af min farfar jeg har lavet i 3. klasse // A portrait of my grandfather I made in the 3. grade}

Bårebuket

{Den fineste blomsterkrans // The most beautiful flower wreath}

Solopgang

{Solopgang // Sunrise}

Gulerodssuppe

{Gulerodssuppe // Carrot soup}

 

Sidste uge var en af de uger, hvor jeg ikke kan skelne den ene dag fra den anden for alle dage handlede mest af alt om at komme til fredag og min farfars bisættelse. For efter fredag kunne vi begynde at se frem ad. Verden synes pludselig at gå helt i stå, når nogen er syge eller væk, og de sidste mange måneder med min farfar har været lidt som stoledans. Musikken blev ved med at stoppe og starte igen. Nu er der stille og nu skal alle bare finde deres stol. Særligt min farmor som har mistet sin partner gennem de sidste 58 år. Hvis jeg har følt, at det har krævet en del tilvænning at være alene efter 6 år, så kan min hjerne da slet ikke rumme, hvordan det er efter næsten 60 år sammen.

 

Heldigvis fik min farfar et flot farvel med familie og venner fra nær og fjern. Og den store svæveflyver-entusiast fik også en del bevingede ord med på vejen og tilmed en svæveflyver i en sky af hvide roser, som var blevet brugt som sangskjuler til min farmor og farfars sølvbryllup, på sin kiste. Det er min farmor og farfar på deres bryllupsdag, der sidder i det lille svævefly. Så fint.

 

English: Last week was one of those weeks where I can’t distinguish one day from the other because all days were mostly about getting to Friday and my grandfather’s funeral. Because after Friday we could all start looking ahead. The world seems to stop spinning when someone is sick or gone, and the last many months with my grandfather have been a bit like musical chairs. The music kept stopping and starting again. Now it’s quiet and now everyone has to find their chair again. Especially my grandmother who has lost her partner through the last 58 years. If I have felt it has required some readjustments being alone after 6 years, then my brain can’t even start to comprehend how it must be after nearly 60 years together. 

 

Luckily my grandfather got a lovely goodbye with family and friends from near and far. He was a massive glider enthusiast, so of course he got a glider in a cloud of white roses on his casket. The glider is from my grandparents’ 25th wedding anniversary and it’s a photo from their wedding day inside of it. So sweet.