FINDERSKEEPERS fund # 1

december 5, 2012 at 12:39

{En proppet sal til FINDERSKEEPERS Christmas Edition}

 

Lørdag formiddag tog min veninde Stephanie og jeg til FINDERSKEEPERS i Korsgadehallen på Nørrebro væbnet med kontanter (den fejl begår man kun én gang nemlig) og masser af shoppelyst! Og hold nu op, hvor var det et godt ‘julemarked’! Godt nok var der lige rigeligt mange mennesker for min smag, men salen bugnede af unikke designfund og fantastiske genbrugsfund – og jeg kom også hjem med min andel.

 

Her er et udpluk af nogle af de fine design-ting jeg fandt. Der var faktisk så mange ting, som jeg gerne vil vise, så jeg har delt billederne op i to posts.

{Omvendte isometriske (spørg mig ikke hvad det er…!!) julepyntsfigurer. Virkelig cool og stilrent, hvis man fyldte en hel gren kun med disse figurer til jul – eller resten af året rundt for den sags skyld}

{Seje halskæder fra Lönnberg}

{Yndigt porcelæn fra By Nina Meldgaard. Jeg ønsker mig sådan en fin ‘Sparkle’ skål i lyserød og et par vaser – eller tre – i julegave! Jeg købte to forskellige af de søde lysestager med fugle til en housewarninggave til Stephanie. Bare rolig, jeg kan sagtens skrive det her, hun valgte dem nemlig selv, men hun fik ikke gaven med hjem! Det får hun først, når huset er overtaget}

{Fine akrylstjerner til øreringe og julepynt fra designlinjen Rølga. Jeg kom selv hjem med de her, dog uden selve ringen, da jeg har mega allergi i mine øre og kun kan tåle guld i mine øre (øv med øv på!), så jeg må fluks ud og finde et par guldringe, så jeg kan få taget dem i brug}

{Seje neondetaljer på tehætte og bordskånere}