Weekendplaner

februar 8, 2019 at 07:08
Morgenmad, Café Navnløs

Selvom jeg ikke var af den overbevisning, da jeg kom træt og flad hjem mandag aften, er denne uge fløjet afsted. Hvad sagde jeg? Februar er fin! I hvert fald føles tiden ikke når så langsommelige og grå som i januar.

 

Men nu skulle det ikke handle om januar-bashing (igen igen), men rettere den forestående weekend. Det er efterhånden længe siden, at jeg har delt min weekendliste (som enten med ikke at fungere i punktform), så jeg tænkte, at det kunne være på sin plads. Den kommende weekend lover nemlig at blive ekstra rar. Jeg kunne godt klare min (semi)faste weekenddate med næstennaboen (som er flyttet fra Vesterbro, så hun er faktisk langt fra min næstennabo længere) med ovenstående morgenmadssetup. Men i og med jeg ikke bor i byen, så bliver det nok ikke lige denne weekend. Heldigvis er der en masse andre rart på programmet.

 

Min weekend skydes i gang med en tur forbi Creative Space på Frederiksberg, hvor jeg ind og male på keramik med min stedmor. Det var min fødselsdagsgave til hende tilbage i maj, så det er vist på tiden, at den bliver indløst. Jeg planlægger at male en lille vand- eller madskål til Frank.

 

Derefter skal jeg direkte videre hjem til en relativ ny (og sjov!) kollega og opleve hendes selvudnævnte gode madlavningsevner. Pizza og brownie lyder som en vindermenu i mine øre. Min anden kollega, som netop er gået på barsel, og hendes kone kommer også, så jeg er ret overbevist om, at det bliver rigtig hyggeligt.

 

Lørdag morgen skal jeg til fødselsdagsbrunch for min søde farmor, som fylder 82 år og markerer dagen med huset fuld af gæster. Magen til overskud skal man lede længe efter, og jeg håber bare på, at jeg har 50% af hendes energi, når jeg rammer de 80.

 

Efter fødselsdagsfejring er planen, at den mellemste og jeg skal ud og styrketræne sammen. Vi har været gode til at mødes og træne sammen efter jeg er flyttet tilbage til provinsen, og det er simplethen så hyggeligt at træne og vende stort og småt på ugentlig basis. Derudover er han god til at presse mig, så jeg kan få arbejde lidt på mine muller inden mit surfeventyr.

 

Lørdag aften er planløs, men det tror jeg nu er sundt, hvis jeg ikke skal starte næste uge sur og træt igen. Jeg har brug for ingen-planer-tid. Jeg tænker noget med en god film og måske nogle snacks. Det er sådanne aftener jeg savner at bo i byen og den spontanitet den muliggør. Når klokken først er 18 i provinsen, hopper jeg ikke lige på et tog og kommer forbi til aftensmad eller en drink. Det må komme igen, når jeg er retur på Vesterbro.

 

Søndag drømmer jeg om at bruge på at dimse med min Bullet Journal (hej ny besættelse), bare sådan se inspirationsvideoer på Youtube-videoer og tegne, male, skrive i min bog. Egentlig kunne jeg også godt tænke mig at få trænet, men måske en træningssession bliver tilsidesat til fordel for en lang tur med hundene, hvis vejret er til det. Vi får se, hvad lysten er til. Jeg hader at have for mange faste planer, hellere bare en række idéer eller intentioner, som måske/måske ikke bliver til noget.

 

Søndag aften skulle jeg have passet min veninde lille datter, men det standup-show skulle have været til, er desværre blevet aflyst, så nu er mine nanny services ikke længere påkrævet, så jeg ved ikke helt, hvad søndag eftermiddag/aften kommer til at byde på. Jeg kunne godt lave en ordentlig omgang vegetarlasagne. Der kommer nok til at være et madlavningsprojekt af en art. For tiden craver jeg noget varmt og cremet, så en god lasagne kunne uden tvivl være et hit.

 

Uanset hvad din weekend indebærer, håber jeg, at den bliver ekstra fin!

Weekendlisten

september 21, 2018 at 08:33

Paris, café Peonies

Der har ikke været meget hverdagshalløj herinde i flere uger; først fordi jeg ikke var hjemme og mine dage i Portugal var noget anderledes end herhjemme, og dernæst fordi jeg endnu ikke er kommet helt i hjemme-modus endnu.

 

Altså forstå mig ret, jeg er bestemt glad for både hverdag og være hjemme i min base på Vesterbro, men jeg glæder mig hver dag over, at jeg ved, hvornår jeg skal tilbage til Portugal og min nye kærlighed. Men det var ikke det det skulle handle om nu, for i dag synes jeg, at det er på sin plads med en weekendliste. Begge ting er noget jeg holder utroligt meget af. Jeg har skrevet om det før – hvad det giver mig at sætte mig og skrive mine intentioner eller ønsker for en weekend (eller årstid eller et nyt år) ned. Det fungerer, som en god påmindelse om, hvad jeg gerne vil bruge min tid og energi på, samt får mig til at føle mig mere forpligtet til at få gennemført kedeligere, praktiske projekter eller gøremål, fordi jeg har skrevet dem ned. Og tilmed delt dem med hele internettet, haha.

 

Her er, hvad jeg har af planer for denne weekend:

  • tage på Louisiana og se udstillingen ‘MÅNEN’ med min mor fredag aften.
  • komme afsted til mit præ-ferie faste Stram Op-hold lørdag morgen.
  • få redigeret og udvalgt billeder til et portkort fra Ericeira herinde.
  • komme i bund i vasketøjsbunken.
  • lave en stor portion aftensmad til min mave og fryser.
  • læse videre i ‘Den, der lever stille’ med stearinlys og varm te som selskab.
  • Øve mig i portugisisk med min DuoLingo-app.
  • Gå lang tur og hygge med min yndlings O lørdag aften.
  • Cykle ud til Lille Bakery og spise morgenmad.
  • Holde FaceTime-søndag med min søster og baby niece.
  • Nusse bløde mopseøre og nyde Franks selskab på sofaen.
  • Se ‘All the Boys I’ve Loved Before’ på Netflix.

 

Hvad har I af rare weekendplaner?

Weekend og sociale medier-detox

august 7, 2018 at 12:12

Paris, café Peonies

Nu er weekenden vist officielt ovre og jeg har brudt min sociale medier-detox. Det gik overraskende nemt. Altså mine fingre tog adskillige gange fat i min telefon for herefter at komme i tanke om, at der jo ikke rigtig var noget at kigge på. Jeg skulle lige vænne mig til, at alle pauser eller tomrum blev udfyldt af scrollerier gennem Instagram og Facebook, men det var faktisk virkelig rart. Shit nogle fokus- og tidrøvere de to banditter.

 

Jeg har dog tjekket vejret en del mere end jeg normalt ville gøre, fordi jeg kom til at klikke på telefonen og jo ikke rigtig havde noget ærinde, så vejret blev lige tjekket (igen). Det var altså en virkelig god påmindelse om, at jeg ikke går glip af så forfærdelig meget, når jeg ikke er online i tre dage og tilmed gav det mig en ro jeg har savnet længe. Det vil jeg klart gøre igen!

 

Jeg har været så træt og flad i flere uger. Jeg ved ikke om det var været varmen eller en kombination af flere ting, men jeg har ikke været i nærheden af mit sædvanelige energiniveau. Alt har føltes som en kraftanstrengelse; komme ud ad sengen, gå med dyret, arbejde 8 timer, gå mine 15.000 skridt og træning har føltes nærmest fysisk umuligt. Af samme årsag har jeg også kun være til mine to ugentlige reformertimer og så stået på cykeltur til Amager Strandpark og SUP i weekenderne, fitten har jeg ikke set indersiden af siden før mit smut til Paris.

 

Men i weekenden skete det nærmest magiske – pludselig følte jeg mig helt som mig selv og havde den rareste weekend og den mest produktive søndag længe. Lørdag var til fri leg og nydelse og søndag var til praktik tilsat tid til ren nydelse og ro også, det var jo trods alt weekend. Det var så sundt for både min krop og hoved, og mit overskud synes endelig at være tilbage. Heldigvis – for jeg var begyndt at være bekymret for, om noget var galt, om jeg burde tage til lægen og få taget en blodprøve, så træt jeg var hele tiden. 7-9-13 var det bare hedebøglen, der fik mig i knæene.

 

Mine weekendplaner lød som følgende og sådan her så den ud, da jeg kom til søndag aften:

  • holde helt fri fra sociale medier (hej hej tidsrøvere Insta og Facebook).
  • komme videre med min bog ‘Blækhat’, som jeg har syltet i løbet af ugen (damn you Netflix!).
  • stå på SUP ude ved Kajakhotellet sammen med den ældste.
  • tage ud og spise en stor morgenmad eller brunch.
  • gå en tur rundt i Frederiksberg Have.
  • slæbe mig selv en tur i fitten (mest fordi det er lidt lang tid siden og min surfferie kommer snart).
  • lave eller gå ud og spise en grød af en art, det har jeg virkelig cravet i de sidste uger.
  • sætte musik på og få sat skik på min lejlighed.
  • vaske tøj (det.kan.ikke.udskydes.meget.længere).
  • lave en stor portion vegetarkarry til min mave og fryseren.
  • nedfælde opskriften og snappe et par billeder til deling herinde.
  • lytte til min krop og hoved og give efter for, hvad de to har behov for.

 

Derudover nåede jeg faktisk også, at:

  • droppet at tage i fitten og have det helt fint med det.
  • rydde ud i mit tøj.
  • komme selvsamme tøj ned i kælderen.
  • lokalisere mine yndlingsshorts og hamamhåndklæder, som jeg troede var pistvæk.
  • støvsuge og vaske gulv.
  • dele min store portion vegetarret (som blev dahl, ikke curry) med næstennaboen.
  • se en hel film uden at være på min telefon hele vejen igennem.
  • tage flere læsepauser igennem dagene.
  • dikke/dikke med sød (snart ikke længere) baby.
  • spise en bolle med ost efter uger uden hvede og stornydt hver en bid.

 

Det gik da meget godt! Jeg er i hvert fald selv godt tilfreds.