Min allerbedste grønne smoothie

januar 13, 2018 at 11:58

Grøn smoothie med banan, æble, spinat, grønkål, citron og ingefær

Grøn smoothie med banan, æble, spinat, grønkål, citron og ingefær

Grøn smoothie med banan, æble, spinat, grønkål, citron og ingefær

Jeg er netop kommet hjem fra en omgang Stram Op, ugens femte omgang træning, men desværre kun det første styrketræningshold på grund af min dumme nakke. Den virker heldigvis bedre og jeg har endnu en tid hos en osteopat på torsdag i næste uge, så jeg forhåbentlig er klar til en uge med surf. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke er ved at være en smule presset. Jeg må bare minde mig selv om, at det jo også bare er en ferie, og hvis jeg ikke kan surfe, så kan jeg helt sikkert lave tusind andre ting på Bali. Og jeg skal nok komme til at surfe.

 

Men nu skulle det slet ikke handle om det, men om denne her grønne skønhed, som jeg lige har lavet en af. Det er nemlig min alleryndlings grønne smoothie, som jeg har lavet et utal af gange, men aldrig fået delt her. Jeg tænkte, at i bedste Bali-bootcamp-stil og januarforsæt, så var der måske andre end mig der ville have glæde af et skud vitaminer.

 

For bare et par år siden vrængede jeg voldsomt på næsen og skabte mig, da yndlings-australieren insisterede på, at jeg skulle smage hendes på The Butcher’s Daughter i New York. Føj, den kunne jeg ikke lide. Klip til min tur i foråret, hvor jeg bestilte en (frivilligt til solo-frokost) og elskede den. Smagsløg og præferencer ændrer sig altså med tiden. Hvis du ikke er så meget til grønne juice eller smoothies, så kan du undlade grønkålen til at starte med og evt. søde den lidt mere med banan eller æble.

 

Opskriften her tager jeg på gefühle, men det kan altså næsten ikke gå galt. Bare op med det hele i blenderen (min er fra Magimix) og blend til den er fin og ensartet. Jeg drikker min smoothie i et sødt lyserødt palme-glas med sugerør fra Flying Tiger.

 

{GRØN SMOOTHIE}

1 stort glas

 

1/2 banan, frossen i skiver

1/2 lille æble, mindre stykker

ca. 30 g spinat, frisk

ca. 30 g grønkål

1/8 citron, uden skal

En tommel ingefær, uden skal

2 dl vand

 

  • Kom frossen bananskiver i en blender.
  • Tilføj æble, spinat og grønkål.
  • Skær citronskallen af ca. en kvart citron og kom den op i blenderen.
  • Fjern skralden af ingefær og tilsæt resten.
  • Tilsæt 2 dl koldt vand.
  • Blend til den er glat og grøn.
  • Smag til med mere citron eller ingefær.
  • Tilføj mere vand for en tyndere konsistens.

Grøn smoothie med banan, æble, spinat, grønkål, citron og ingefær

Vegetarret med søde kartofler, kikærter og spinat

oktober 30, 2015 at 07:59

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Jeg er ikke vegetar, men jeg spiser omvendt heller ikke særlig meget kød. Jeg lider en lille smule af kødlede, jeg kan godt få et stykke kød i munden og synes, at det smager mega ulækkert, oftest i takeaway-mad. Det er lidt underligt.

 

Heldigvis elsker jeg grønsager og jeg kan næsten ikke komme nok i min mad, så da jeg for nogle uger tilbage faldt over en lækker vegetarret måtte jeg naturligvis prøve at genskabe min egen variant. Resultatet blev en smagsfyldt, fyldig ret med masser af gods. Jeg vil vove at påstå, at selv sultne fyre vil være tilfredse og mætte, selvom der ikke er noget kød.

 

Kikærter, aubergine og søde kartofler tilfører retten forskellige teksturer og giver dig noget at tygge i samtidig med, at den cremede kokosmælk sammen med hakkede tomater giver retten en skøn balance. Jeg gav den utilsigtet mega meget gas med krydderierne, og det skal jeg love for, at det blev stærkt. Jeg blev snydt af min nyindkøbte allehånde, der var en del stærkere end jeg huskede eller havde forventet. Efterfølgende har jeg læst mig frem til, at allehånde også bliver kaldt jamaicapeber, og surprise surprise rent faktisk er en pebersort, selvom den også indeholder toner af kanel, muskat og nelikker. Jeg har justeret mængden til opskriften, bare rolig.

 

Vegetarret med søde kartofler, kikærter og spinat:

6 personer

 

2 dåser hakkede tomater

2 dåser kokosmælk

2 store søde kartofler

2 auberginer

1 stort løg

200 g spinat, frisk eller fra frost

1 dåse kikærter (drænet vægt 240 g)

4 spsk tomatpure (svarer til en lille dåse)

4 spsk æblecidereddike

2 tsk spidskommen

2 tsk stødt ingefær

2 tsk allehånde

2 tsk cayennepeber

1 spsk brun farin

4 fed hvidløg

 

Frisk koriander

Perlespelt

 

  • Skræld og skær de søde kartofler i mindre stykker. Kom dem i en gryde med lidt vand i. Lad dem dampe i ca. 5 min.
  • Skær auberginerne i mundrette bider.
  • Mens kartoflerne damper, kom tomatpure, æbleeddike, hvidløg, krydderier og salt med lidt olivenolie i en gryde og lad det simre lidt.
  • Tilføj kokosmælk, hakket tomat, aubergine og de søde kartofler.
  • Smag retten til med salt og peber.
  • Lad retten simre i ca. 40 min. Tilføj herefter kikærter og spinat og lad retten simre i endnu 10-15 min.
  • Imens koger du perlespelt eller ris som anvist på posen.
  • Server med lidt frisk koriander og en klat creme fraiche.

 

English: A few weeks back I made this amazing vegetarian stew with sweet potatoes, eggplant, spinach and chickpeas. I was inspired from this recipe

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Sommersalat med vandmelon

august 8, 2013 at 18:37

For tiden har jeg nærmest konstant lyst til vandmelon; som tilbehør til min morgenmad, som en lille aftensnack, tømmermandskur eller som her i en dejlig let sommersalat. Inspirationen kommer fra min arbejdes to fantastiske kokke, som tryller forskellige lækre salater frem hver dag i køkkenet. Den er super nem, det består kun af spinatblade, vandmelonstykker, lidt god feta og ristede solsikkekerner. Jeg lavede den, da vi var i Sverige som tilbehør til lidt godt kød på grillen, men den ville sikkert også være lækkert til både kylling eller hvid fisk.

 

Sommersalat med vandmelon:

150 g spinatblade

280 g vandmelon

80 g god feta

50 g ristede solsikkekerner

 

  • Skyld spinatbladene grundigt.
  • Skær vandmelonen i fire kvarte.
  • Fjern skalden (start med én kvart) og skær den i mindre stykker.
  • Rist solsikkekernerne på en tør pande.
  • Anret spinatblade, vandmelon, feta på et fad eller i en skål og dys med solsikkekerner.

 

English: Recently I’m almost constantly craving watermelon; for breakfast, as a little evening snack, as a cure for hangovers or like here in a light and delicious summer salad. The inspiration comes from my work’s two amazing chefs, who work their magic in the kitchen and on a daily basis produce incredibly delicious salads. It’s super easy to make, it only consists of spinach leaves, pieces of watermelon, some good feta cheese and roasted sunflower seeds. I made this one, when we were in Sweden as a side dish to go with some good steaks on the barbecue, but it would probably also work really well with both chicken or white fish.