10 aktiviteter til at gøre din sommer lidt sjovere

juli 19, 2017 at 09:00

Tag-selv-hotdog-bord

Nu har jeg snart sommerferie, og mange er allerede i gang med at nyde deres, og i den anledning har jeg samlet 10 bud på, hvad du kan lave denne sommer i København og omegn for at gøre den ekstra rar og sjov.

 

Der er lidt til, når vejret arter sig og den danske sommer viser sig fra sit allerbedste og til de klassiske regnvejrsdage. Altså de der regnvejrsdage må gerne stoppe helt, men det er tilsyneladende ikke helt så realistisk, og så må man jo hellere bare få det bedste ud af det.

Tag-selv-hotdog-bord

Hjemmelavede hotdogs

Vaffelis

Hjemmelavet vaffelis

{ARRANGER EN HOTDOG- OG VAFFELISFEST}

 

Inviter dem du godt kan lide på en hotdog- og vaffelisfest i din gård eller have, hvis du er så heldig at have sådan en. Detaljerne kan justeres efter ambitionsniveau og tid, men du kan nemt gøre det hele lidt ekstra lækkert med hjemmelavede elementer.

 

Find min opskrift på hjemmebagte pølsebrød og syltede løg her.

H&M Conscious Collection jumpsuit med palmeprint

{TAG PÅ EVENTYR I BOTANISK HAVE}

 

Botanisk Have er en fin perle i centrum af København, som jeg har for vane at glemme alt om. Det er dumt, for det virkeligt hyggeligt at gå tur i selve haven og Palmehuset er genialt til dig, der trænger til et skud varme, men ikke har udsigt til en tur syd på.

 

Botanisk Have, Øster Farimagsgade 2C, 1353 København K

Pandekager, peanut butter, chokolade, vaniljeis

Pandekager, regnvejrshygge

{BAG PANDEKAGER I REGNVEJR}

 

Hvis sommervejret svigter, så er der næppe noget hyggeligere end at trække indendørs og lave en ordentlig stak pandekager og nyde dem med f.eks. god vaniljeis, mørk chokolade, banan, peanut butter og jordbær/hyldeblomst-sirup. Nåh ja, og en kop kaffe.

 

Her finder på min opskrift på klassiske (regnvejrs)pandekager. Du kan også vælge at udskifte pandekager med vafler, det vil helt sikkert være lige så hyggeligt, og mindst lige så lækkert.

Havnebadet Islands Brygge

{BAD I HAVNEBADET PÅ ISLANDS BRYGGE}

 

Når solen skinner i København findes der næppe noget mere oplagt end at hoppe på cyklen og cykle ud til Islands Brygge. Tag et tæppe og et håndklæde med, hent en iskaffe eller en is (eller begge), og køl af i havnebadet efter behov. Vovehalse (aka ikke mig) kan springe i vandet fra hhv. 1, 3 og 5 meter tårnene.

 

Islands Brygge havnebad, Islands Brygge 14, 2300 København S

Gilleleje havn

Gilleleje havn

{KØR TIL GILLELEJE OG SPIS FRISK FISK}

 

Hvis du trænger til at komme lidt ud af byen kan du køre til Gilleleje, eller en af de andre skønne danske havnebyer, og slå dig ned på en af de lokale restauranter og spis lækker frisk fisk. Hvis du har plads til en dessert, kan du købe en is i det lokale ishus og sætte dig og kigge udover havnen eller gå en tur langs stranden.

 

Psst – hvis du ikke har en bil, eller kan låne en, går toget også til Gilleleje fra Hillerød station.

Frank, Social Foodies, is

Kæmpe vaffelis fra Social Foodies

{TAG PÅ TOUR DE IS I KØBENHAVN}

 

Jeg er isglad og synes, at solskinsdage skal fejres på behørigvis. Hvis du har det ligesom jeg, kan du tage på en Tour de Is gennem København og spise dig gennem hovedstadens bedste issteder.

 

Jeg kan anbefale Social Foodies på Frederiksberg, Siciliansk Is på Vesterbro og Christianshavn og Olufs Is på Østerbro. På min to-eat-is-liste ligger Istids saltkaramel-is, en af Leckerbaers instagamvenlige sundays, en vegansk ice cream sandwich NiceCream og gourmet soft ice fra Something Frozen.

Morgenmad på Le Kaff

French toast, armeriddere, Fars Dreng

{MØD EN VENINDE TIL MORGENMAD}

 

Hvorfor altid mødes til aftensmad? Jeg er selv kæmpe fan af morgenmadsdates. Ekstra bonus er, at du kan nå det, inden du skal møde på job, så du kan presse lidt kvalitetstid inden arbejde, hvis du ikke længere har sommerferie. København vrimler med gode morgenmadssteder, men hvis du befinder dig i nærheden af centrum, vil jeg virkelig godt anbefale Fars Dreng i Ny Adelgade.

Frank, picnic, sommer, morgenmad

{PAK EN SPONTAN PICNICKURV OG FIND EN GRØN PLET}

 

Findes der noget bedre end at spise udenfor? Lige på nær på stranden, jeg HADER at spise på stranden for jeg har et utroligt stramt forhold med sand i min mad. Men så er det jo godt, at der ikke vrimler med strande og sand i Københaven, men derimod masser af fine parker og grønne pletter.

Pak et picnictæppe, solcreme, en flaske vand, en god bog eller nogle blade og køb lidt lækkert med på vejen, så har du opskriften på en lækker dag i solen. Jeg er selv ret glad for Enghaveparken, men alle grønne pletter kan gøre jobbet.

Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

{TAG TOGET TIL LOUISIANA MUSEUM OF MODERN ART}

 

Louisiana er mit yndlingsmuseum! Det er mega hyggeligt på ruskende regnvejrsdage, hvor du kan bruge timer på at udforske de forskellige udstillinger og købe dig fattig i fine designting i deres butik. Hvis solen skinner, er haven genial til at tulle rundt i og se på de forskellige figurer eller bare sidde på græsset og kigge ud over Øresund. De laver også en dejlig kaffe og har masser af gode kager.

 

Louisiana Museum of Modern Art, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk (10 min. på gåben fra Humlebæk station)

Papirøen

Copenhagen Street Food

Papirøen

{SPIS STREET FOOD PÅ PAPIRØEN}

 

Copenhagen Street Food på Papirøen lukker desværre efter denne sæson, så hvis du ikke allerede har været ude og besøge den københavnske perle, så er det altså nu. En eller anden tåbe må have skrevet om stedet i en international guidebog for det vrimler med turister, men hvis du kan se bort fra menneskemængderne og er så heldig at score dig en plads i solstolene ved havnekanten, så er der altså en hyggelig og rar stemning. Og masser af god mad, naturligvis. I weekenderne er der live musik og gode drinks!

 

Copenhagen Street Food, Hal 7 & 8 Papirøen, Trangravsvej 14, 7/8, 1436 København K

Pandekagevejr

august 3, 2016 at 15:11

Pandekage

Pandekager

Pandekage

Okay, det er ikke just strand- og badevejr, men til gengæld er det her lidt ustadige, småkedelige vejr perfekt pandekagevejr. Som sagt så gjort. Forleden gik den mindste og jeg i køkkenet og lavede en fin lille stak pandekager og red regnbygen ud på allerhyggeligste vis.

 

Jeg har købt en flaske økologisk jordbær- og hyldeblomstsirup på et madmarked i Sorø i foråret og den smager helt seriøst som sommer på en flaske. Når man hælder lidt af den sommereliksir over en lun pandekage med vaniljeis, ja, så begynder fuglene at synge og solen kommer frem igen. Næsten da, men hold nu op, hvor det smager godt!

 

{PANDEKAGER}

ca. 15 stk.

 

65 g rørsukker
100 g hvedemel

1 tsk vaniljesukker

1/2 tsk kardemomme

Et nip salt
3 æg
65 g smør
¼ l mælk

 

Forslag til fyld:

Vaniljeis

Jordbær- og hyldeblomstsirup

Banan i skiver

Hakket mørk chokolade

Chunchy peanut butter

 

  • Kom rørsukker, hvedemel, vaniljesukker, kardemomme og salt i en skål.
  • Tilsæt 3 æg og pisk til dejen er glat og der ikke er nogen klumper.
  • Varm en pande og smelt smørret på den.
  • Hæld forsigtigt det smeltede smør ned til resten af ingredienserne.
  • Pisk mælken til sidst og dejen er klar.
  • Kom ca. en suppeskefuld dejen på den varme pande og vend når pandekagen er flot og gylden.
  • Den første bliver næsten aldrig god, så den er til smagprøver, mens du laver resten ;)
  • Gentag til der ikke er mere dej.
  • Server med det samme med is, chokolade, peanut butter, frugt eller hvad du nu har lyst til!

Pandekager, peanut butter, chokolade, vaniljeis

Pandekage

Pandekage

Pandekager, peanut butter, chokolade, vaniljeis

Pandekage

Små ting

august 2, 2016 at 14:27

Pandekager, regnvejrshygge

{Regnvejr = Pandekagevejr}

 

Der er så meget feriemodus i min hjerne, at mandag kommer som et komplet chok for mig, eller at jeg bare får bildt mig selv ind, at det er søndag, hvilket var det der skete i går. Derfor kommer sidste uges små ting igen på en tirsdag.

 

Jeg har spenderet min anden ferieuge i hovedsageligt i København på ægte staycation med (mad)aftaler med søde veninder, jeg har fået læst en del både ude i min dejlig gård og i min seng midt på dagen, haft den mindste på sit årlige sommervisit og hygget til den helt store guldmedalje og været en tur på landet for at fejre den ene halvdel af mit yndlingspar.

 

Denne uge tegner allerede til at flyve afsted, så jeg trækker vejret dybt og minder mig selv om at nyde det sidste af min ferie og sommeren.

Decadent sko

{Udsalgsfund i Magasin}

Sticks'n'Sushi, frokost

{Frokostdate på Sticks’n’Sushi}

Rosenborg

{Fareturende skyer over Rosenborg}

Vegetarburger på JAGGER

{Vegetarburger på JAGGER}

Solsikke i Botanisk Have, buksedragt

{Sjov i Botanisk Have}

Aftenhimmel inden regnskyld

{Aftenhimmel inden skybrud}

Brunch på Wulff & Konstali

{Overdådig brunch på Wulff & Konstali}