Det jeg gerne vil i 2019: Mine nytårsforsæt

januar 3, 2019 at 11:55

Hej 2019, hvor er jeg glad for at se dig! Jeg har nemlig på fornemmelsen, at du vil gå hen og blive et ganske særligt år for mig. Om ca. 2,5 måned forlader jeg mit job gennem 5 år og drager mod Portugal og nye eventyr. Jeg er spændt, bange, glad, nervøs og overvældet på en og samme tid.

 

Uanset, hvad der sker så bliver 2019 et år fyldt til renden med forandringer for mig. Jeg skal forlade mit 8-16 kontorjob, smukke København, min dejlige lille lejlighed, min allerblødeste Frank (hulk!!!), veninder og familie til fordel for portugisisk solskinsvejr (som jeg satser på er en konstant faktor under hele mit ophold), gode surfbølger og en helt anden livsstil.

 

Det bliver 100% vildt.

 

2019 bliver et år, hvor jeg har muligheden for at ryste posen og finde ud af, hvad der gør mig glad helt ned i maven hver eneste dag. Rydde op i indgroede vaner og mønstre, finde ud af, hvad jeg skal bringe min tid og energi på. Måske mere i år end foregående år bruger jeg meget tankekræft på at fundere over, hvad det kommende år kommer til at byde på, hvad jeg håber på og drømmer om.

 

Jeg har igen i år lavet en liste over nytårsforsæt med de ting jeg gerne vil ændre, fortsætte med og blive bedre til.

 

I 2019 vil jeg gerne:

 

  • leve mere bæredygtigt (Jeg har skrevet en hel liste kun med grønne nytårsforsæt).
  • tro mere på egne evner og give mig selv mere credit.
  • flytte til Portugal.
  • holde helt fri fra sociale medier fra tid til anden.
  • få den tatovering jeg drømmer om.
  • øve mig i taknemmelig over, hvad jeg har, og ikke sammenligne mig med andre.
  • blive bedre til at købe mindre og spare mere.
  • lære portugisisk (A tartaruga tem uma chave er ikke nok i længden).
  • blive ved med at øve min surfing og få mod på større bølger end de helt små.
  • fastholde gode træningsvaner.
  • være sød(ere) ved min krop og spejlbillede.
  • omfavne og fejre nye venskaber.

 

P.S. Læs eller genlæs mine tidligere nytårsforsæt og -ønsker her – 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

Et år siden: Januar

januar 26, 2016 at 08:19

Nytår

Jeg skød blogåret i gang med mine nytårstanker

 

Jeg husker faktisk januar sidste år som overraskende rar. Altså minus et nyligt forlist forhold og dertilhørende hjertesorger, men sådan bortset fra det. Jeg mindes rare aftaler med søde piger, dejlige morgenmadsprojekter på Slottet og vigtig familietid.

 

Jeg kom vidt omkring herinde, alt fra at jeg fortalte om min nye situation, delte billeder og tips til øhopping i Kroatien, viste masser af outfits fra det forgange år (altså 2014), serverede lyserød morgenmadsgrød, delte masser af små ting og hoppede glad rundt i sneen. Her er, hvad jeg delte på adressen i januar 2014.

Hjerte i sand

…og jeg fortalte om, hvordan 6 års forhold endte på 1 1/2 time

New Year's outfit

…og viste dagens fra vinteren 2014

Mønstermix

…og delte mine tanker om 2014

Brunch hos Wulff + Konstali på Lergravvej

….og viste fem små ting fra ugen der gik, inkl. skøn brunchdate

Calendar 2015 from A Beautiful Mess

…og delte mine nytårsforsæt for 2015

Céline Baby Audrey

…og viste mine outfits fra forår og sommer 2014

Croatia

…og skrev om mine øhopperier i Kroatien

Navy jumpsuit, grey cardigan and long boots

…og om de minder en beklædningsgenstand kan holde på

Serial podcast

…og delte fem små ting fra da jeg var besat af podcastserien Serial…

Tomatsuppe

…og lavede spicy tomatsuppe

Army grønt sæt fra Cecilie Copenhagen

…og delte de sidste outfits fra efterår og vinter 2014

The Glass Castle, book, bog,

…og gav mig selv en udfordring

Lyserød morgenmadsgrød

…og lavede lyserød morgenmadsgrød

Burger på The Union Kitchen

…og spiste burger på The Union Kitchen og fire andre små ting…

Striped cardigan and striped shirt

…og delte et dobbeltstribet outfit

Vietnamesiske forårsruller

…og gav mit bud på en dejlig middagsidé: Vietnamesiske forårsruller

Leather jacket

…og jeg fortalte om, hvad jeg havde lært fornyligt af stort og småt

Bejewelled bomber jacket

…og jeg var spændt op til lir

Ludwig

…og jeg var helt skudt i de her øjne

Light pink coat from Zara

…og var begejstret for snevejret

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

…og jeg serverede hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde

Long black cardigan from Samsoe Samsoe

…og så sådan her ud på en solrig vinterdag iført min laaaange cardigan

Totusindogfemten

januar 1, 2016 at 19:45

Guns'n'Roses outfit

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2014 var et år der endte med at bringe mange omvæltninger med sig. Ved udgangen af året var jeg trist og flosset i kanterne, således gik jeg ind i 2015 med håbet om, at det kun kunne blive bedre. 1. januar 2015 var jeg nyligt single, boligløs og netop flyttet hjem til mine forældre. Med det udgangspunkt kunne det næsten kun blive bedre, og det blev det heldigvis også.

 

2015 har nemlig også været et temmeligt begivenhedsrigt år med mange omvæltninger, men modsat dem i 2014 synes jeg, at de fleste har været til det bedre. Omkring nytårstid har jeg en tendens til at blive notalgisk og en smule vemodig over at skulle sige farvel til endnu et år (hej akut seperationsangst). Jeg kan oftest slet ikke få min hjerne til at forstå, hvordan der kan været gået et helt år siden sidste nytår og få helt stress over alle de ting jeg gerne ville have nået. I år er det lidt anderledes. I år kan jeg bedre følge med, jeg har opnået en hel masse af det jeg drømte om tilbage i januar; jeg har købt en lille fin lejlighed, verdens sødeste vuf og fået etableret mig en rar base på Vesterbro.

 

Året startede med et nytårsforsæt om at blive bedre til at være offline og ikke kontant have min telefon/iPad/computer i hånden, jeg gav mig selv en lille udfordring (som gik rigtig godt i starten, men så kom Frank til), jeg sagde farvel til min fine farfar og søgte sjæleterapi på Sydfyn, jeg led af mopsekuller og kunne ikke beslutte mig for om, jeg skulle have en han- eller en hunhund, jeg afslørede min beslutning og viste min lille mopsebasse frem for første gang, jeg tilbragte nogle snefyldte dage sammen med mine familie i Sverigejeg ledte med lys og lygte efter et sted at bo, jeg fortalte om at være en rigtig hyggefis og jeg stressede lidt over at skulle være alene(hunde)mor inden jeg overhovedet havde fået ham hjem, så blev det endelig tid til at hente Frank og jeg blev endelig mor til en hundebaby.

 

Jeg pakkede 4 år, 20 flyttekasser + det løse og rykkede ud af min gamle lejlighed sammen med verdens sejeste veninde, og delte nogle vigtige lektioner i flytning, jeg følte mig flad med flad på og efter adskillige weekender med flytning, maling osv. rykkede jeg endelig ind i min lille lejlighed på Vesterbro, jeg var til et smukt bryllup, jeg lærte, at jeg slet ikke var hverken sjov eller original, jeg sad på en bænk og græd kl. 9 om morgenen på vej på arbejde, jeg drømte om sommer og alle de ting jeg ville lave, Frank og jeg fik en fornemt pris og jeg var pavestolt, jeg viste før-billeder af min lejlighed, jeg sendte et postkort fra Musik i Lejet efter de bedste festivalsdage og tog en tur til Bornholm.

 

Jeg holdte ‘Hurra, jeg er flyttet til Vesterbro og er stadig 29 lidt endnu’-gårdfest med hotdogs og vaffelis og krammede en fremmed på mit badeværelse, jeg gav en status på singlelivet, fortalte om en skuffelse der var svær at give slip på og om hvordan at sætte pen mod papir hjælper mig, jeg skrev om det der med at fylde 30, jeg havde den skønneste fødselsdagsweekend med min familie og søde piger, jeg tog mig nogle efterårsfridage på landet og viste før/efter-billeder af mine lejlighedsfremskridt (gangen, køkkenet, soveværelset og stuen), jeg fortalte om en ulækker tyv, der huserede i min vasketøjskurv, jeg fik nye lørdagstraditioner, jeg savnede dem, der ikke længere er her og delte mine tanker (og planer for) om nytårsaften.

 

Rigtig godt nytår og tak fordi I læser med! ♡

Solnedgang over Ekekull

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

Frank the pug

Cupcakes med marcipan og bær

Vintage denim skirt

Kalas Kalas

Prikket kjole

Tag-selv-hotdog-bord

Grå højhalset kjole fra MbyM

Svaneke, Bornholm

Floral midi dress from ASOS

Skydebanegade

Stribet vasketøjskurv fra House Doctor

Long black cardigan from Samsoe Samsoe

Lemon ricotta pancakes

Musik i Lejet

Ludwig

Brunch hos Wulff + Konstali på Lergravvej