Mine grønne nytårsforsæt

januar 8, 2019 at 08:08
Masser af lækkert grønt, Thailand

I stadig stigende grad bekymrer jeg mig om vores lille planet og tænker over, hvor og hvordan jeg selv kan være med til at gøre en forskel. Alle tiltag, store som små, er med til at forhåbentlig bremse den triste udvikling, og i min optik handler det om at starte et sted.

 

Vi kan alle sammen blive bedre – reduce, reuse, recycle. For mig starter det med at blive opmærksom på alle de steder, hvor jeg bidrager negativt til klimaforandringer. Rom blev ikke bygget på en dag, men dovenskab er ikke en undskyldning for eksempelvis ikke at sortere sit affald eller donere sit gamle tøj. Også selvom det fylder derhjemme og den rigtige container ligger i den anden side af gården/genbrugsstationen er langt væk. Det gælder os alle sammen, langt de fleste af os køber eller smider noget ud hver eneste dag. Vi bør alle sammen tænke over, hvad der kommer i indkøbskurven eller shoppeposen (i øvrigt – sig lige nej tak til plastikposer, ik’?) og hvad, hvordan og hvor meget vi smider ud. Det er to oplagte steder at starte.

 

Jeg kan blive så trist, når jeg læser, hvor meget gavepapir til jul og fyrværkeri koster på klimakontoen, men omvendt bliver jeg glad helt ned i maven, når jeg snakker med folk, som aktivt også gerne vil blive bedre til at passe på vores miljø; sortere deres affald, huske muleposen til indkøb, undlader at købe vandflasker etc.

 

Jeg har tidligere delt, hvad jeg gør i forsøg på at nedbringe mit CO2-aftryk og hvor jeg kan blive bedre. Der er stadig masser af steder jeg personligt kan tage fat eller tænke mig bedre om. Og der er uden tvivl steder jeg slet ikke er bevist om, at jeg gør noget skadeligt. 2019 er året, hvor jeg gerne vil sætte mig mere ind i, hvad jeg (og alle andre helt almindelige mennesker) kan gøre bedre.

 

Sådan lyder mine grønne nytårsforsæt:

 

  • Jeg vil gerne undgå to-do kaffekopper fuldstændigt (Jeg har endelig fået købt en KeepCup).
  • Jeg vil sige nej tak til sugerør af plastik og engangsbestik.
  • Jeg vil fortsætte med at huske muleposen og undgå plastikposer.
  • Jeg vil gå flere ture i naturen – i skoven, langs stranden, i klipper. 
  • Jeg vil fortsætte med at spise min. 95% vegetarisk. 
  • Jeg vil blive ved med at sortere alt mit affald. 
  • Jeg vil købe mindre generelt. 
  • Jeg vil købe mindre tøj, særligt tøj lavet af plastikarter som polyamind, polyester, nylon etc. 
  • Jeg vil købe mere genbrug. 
  • Jeg vil gerne støtte bæredygtige og miljøbeviste virksomheder. 
  • Jeg vil gerne investere i miljøvenlige opbevaringsløsninger til madvarer. 
  • Jeg vil gerne undgå madspild og få brugt alle små rester.
  • Jeg vil gerne finde en måde at bidrage aktivt til mindre plastik i havet.
  • Jeg vil tænke over at vælge ture med tog fremfor fly.  

 

Hvad har du af knap-så-grønne hverdagssyndere du gerne vil af med eller grønne mål i øvrigt for 2019? 

Det jeg gerne vil i 2019: Mine nytårsforsæt

januar 3, 2019 at 11:55

Hej 2019, hvor er jeg glad for at se dig! Jeg har nemlig på fornemmelsen, at du vil gå hen og blive et ganske særligt år for mig. Om ca. 2,5 måned forlader jeg mit job gennem 5 år og drager mod Portugal og nye eventyr. Jeg er spændt, bange, glad, nervøs og overvældet på en og samme tid.

 

Uanset, hvad der sker så bliver 2019 et år fyldt til renden med forandringer for mig. Jeg skal forlade mit 8-16 kontorjob, smukke København, min dejlige lille lejlighed, min allerblødeste Frank (hulk!!!), veninder og familie til fordel for portugisisk solskinsvejr (som jeg satser på er en konstant faktor under hele mit ophold), gode surfbølger og en helt anden livsstil.

 

Det bliver 100% vildt.

 

2019 bliver et år, hvor jeg har muligheden for at ryste posen og finde ud af, hvad der gør mig glad helt ned i maven hver eneste dag. Rydde op i indgroede vaner og mønstre, finde ud af, hvad jeg skal bringe min tid og energi på. Måske mere i år end foregående år bruger jeg meget tankekræft på at fundere over, hvad det kommende år kommer til at byde på, hvad jeg håber på og drømmer om.

 

Jeg har igen i år lavet en liste over nytårsforsæt med de ting jeg gerne vil ændre, fortsætte med og blive bedre til.

 

I 2019 vil jeg gerne:

 

  • leve mere bæredygtigt (Jeg har skrevet en hel liste kun med grønne nytårsforsæt).
  • tro mere på egne evner og give mig selv mere credit.
  • flytte til Portugal.
  • holde helt fri fra sociale medier fra tid til anden.
  • få den tatovering jeg drømmer om.
  • øve mig i taknemmelig over, hvad jeg har, og ikke sammenligne mig med andre.
  • blive bedre til at købe mindre og spare mere.
  • lære portugisisk (A tartaruga tem uma chave er ikke nok i længden).
  • blive ved med at øve min surfing og få mod på større bølger end de helt små.
  • fastholde gode træningsvaner.
  • være sød(ere) ved min krop og spejlbillede.
  • omfavne og fejre nye venskaber.

 

P.S. Læs eller genlæs mine tidligere nytårsforsæt og -ønsker her – 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.

Nytårsforsæt 2018: En status

december 31, 2018 at 14:30
Surflodge Limasan, Bali, badedyr, pool
Kat og Frank, sommer, deminshorts, Billabong top
Foz do Lizandro, solnedgang, Ericeira, Portugal
Iskaffe, Ganni kjole, sandaler, sommer
Kat og Anso, venindetur, Paris, weekendtur
Julies baby shower, lyserødt, baby girl
Keukenhof, blomsterpark, Lisse, Amsterdam, tulipaner
Paris, World Cup, VM
Ericeira, Praia do Sul, Portugal, strand, beach
Lyserødt hus, Ericeira, Portugal,
Surfing, Ericeira, Portugal
Alfama, Lissabon, Portugal
Surfing, Ericeira, Portugal
Rotterdam, Holland, the Netherlands, street art
Tegallalang-rismarker, rice terraces, Ubud, Bali
Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school
Franks 3 års fødselsdag, pug, mops
Surfferie, Rip Curl, Bali, surfing, surf school
Paris, mops, pug

Hahaha, alle mine indlæg indeholder ordet ‘Status’ for tiden. Men det er tiden til den slags, er det ikke? Året render mod en ende og i morgen skriver vi 2019. Hvert år tager det røven på mig, hvor hurtigt sådan et år går, men også hvor meget man kan nå på 365 dage. Det er tydeligvis en kliché af en årsag, det der med, at tiden flyver afsted. 

 

Sidste år delte jeg mine nytårsforsæt for det helt nye ubrugte år; små, mellem og store af slagsen. Og her på årets allersidste dag i 2018 må det da være på sin plads at gøre status og se på, hvordan det egentlig gik. 

 

Lad os se på det.

 

I 2018 ville jeg gerne:

 

Bruge Head Spaces 3-minutters guidede meditationer
Det bliver et tjek! Jeg har faktisk været god til at bruge min HeadSpace-app og brugt deres 5-min. guidede meditationer næsten hver aften, inden jeg har lagt mig til at sove. Der kommer et indlæg om meditation for begyndere (og skeptikere) i det nye år.

 

Fortsætte med min reformertræning

Endnu et tjek! Jeg har fast gået til privattimer hos min søde, men også nogle gange lidt strenge, reformerinstruktør to gange om ugen, og jeg elsker det. Det har gjort mig meget stærkere og bevidst om alle mine kropslige uvaner og bliver mere opmærksom på netop min krop og dens behov.

 

Holde fast i mine gode træningsvaner fra 2017

Det synes jeg også, at jeg har. Træning er blevet en helt fast integreret del at min hverdag, og selvom jeg ikke elsker det ligemeget alle dage, når jeg skal ud ad døren, så ville jeg ikke undvære træning i mit liv. Jeg arbejder stadig på den famøse balance; hvornår jeg skal presse mig selv, fordi jeg er doven og hvornår min krop har brug for en pause, men jeg er blevet bedre synes jeg.

 

Blive bedre til at lave armbøjninger

Også et tjek! Det kunne også kun gå en vej, ha! I takt med, at jeg er blevet stærkere i mine arme og core, er jeg også blevet i stand til at lave flere semi-anstændige armbøjninger. Kan jeg blive bedre? Øhm, ja, helt klart!

Cramers Studie, træning
Reformer

Prioritere mere velvære

I udgangen af 2017 drømte jeg om at prioritere velvære højere; få flere massager, prøve en ansigtsbehandling, få ordnet vipper og bryn. Det har jeg også gjort, synes jeg, men ikke i imponerende grad. Jeg tror, at jeg har fået en massage (men hold nu op, hvor min nakke trænger pt), to osteopat-behandlinger, ordnet bryn og fået hårfjerning med sugaring en række gange (pt sparet væk på grund af Projekt Portugal). 

 

Gå mere i jeans

Jeg tror bestemt, at jeg har fået gået mere med jeans, men verdens længste sommer har gjort, at en stor del af året blev spenderet med bare ben, hurra!

 

Være mere modig

Jeg havde også et ønske om at være mere modig i alt fra tøjvalg til konflikter til kærlighed. Her er det interessant, at min første indskydelse er nej, jeg har da ikke været mere modig, for 2018 har det nok være mit modigste år nogensinde. Jeg har taget min solorejse-mødom med en tur til Bali, fortsat med en sport jeg ikke naturlig excellerede i, i et element, der gør mig utryg, jeg har rejst alene til Portugal ikke en, men tre gange, sagt min gode, trygge job op for at kunne flytte til Portugal og prøve en helt andet livsstil, udlejet min lejlighed, som har været min trygge base i snart 4 år og lagt an til at sige farvel til København, venner og familie i den større del af 2019. Hvorfor glemmer jeg, at jeg rent faktisk er modig?! Jeg er sgu da pisse modig altså, jeg tror at give mig selv mere anerkendelse kommer på næste års liste. Det starter nu med en kæmpe high five til mig selv – DU ER SEJ!

Blocs & Walls, klatring, Refshaleøen
Surfcamp, Chill in Ericeira, Portugal
Ubud, Bali, Rice terraces, rismarker

Rejse lige så meget som i 2017

Det lykkedes ikke helt, men 2017 var også et exceptionelt godt rejseår. Jeg startede året på surfferie på Bali, besøgte min veninde i Amsterdam og vi tog sammen til Rotterdam, senere på sommeren mødtes vi i Paris og så blev det til hele tre gange i Portugal.

 

Bande mindre

Uha, jeg ved ikke om jeg har fået skåret ned på mit banderi. Jeg har nok ikke været så opmærksom på det, som jeg burde, hvis det skal ændre sig.

HINT

Være bedre at til at holde middage, spilaftener osv.

Øv, det må desværre blive et nej (og næste år bliver nok næppe bedre). Det er ellers en af de ting jeg gerne gad blive bedre til – at invitere folk hjem til mad, hygge og vin. En forklaring på mine manglende forsøg er dog, at de fleste af mine hjemmeboende veninder har været gravide, haft små babyer eller tumlinger, som ikke helt forenes med ovenstående målsætning. I hvertfald er en hver form for spontanitet sæt på hold de næste 3-6 år.

 

Huske at være inkluderende og altid invitere folk, også når det ikke er min veninde eller nærmeste

Endnu et vigtigt punkt for mig, og det synes jeg faktisk er lykkedes. Dog ikke herhjemme (grundet de manglede middage/spilleaftener), men når jeg har været ude og rejse. Jeg har mødt søde mennesker og dannet små grupper og venskaber, men jeg har altid været opmærksom på at invitere og inkludere andre. Det er sjældent, der ikke er plads til en til og det kan altid betale sig at være venlig.

Sovemaske

Være god ved mig selv

Det må blive sådan et semi-tjek. Jeg synes som nok, at jeg er blevet bedre til at være god ved mig selv, lytte til min krop, mit hoved og mine behov. Det kan stadig være svært ikke bare at gøre det andre vil have mig til at gøre eller give mig, men jeg forsøger at være ekstra opmærksom på at fokusere på, hvad der gør mig glad og giver min energi, og skabe rum og plads til det.

 

Holde en kødfrimåned

Jeg spiser stadig fisk, men jeg har haft adskillige kødfrie måneder i løbet af i år. Faktisk kan du tælle på en hånd, alle de gange jeg har spist kød i 2018. Jeg tænker stadig på mig selv som fleksitar, men jeg er mere og mere vegetar i den måde jeg spiser på.

Burger, Tommi's Burger Joint, Kødbyen, vegetarburger, veggieburger
Vegetarpizza, WestMarket
Call Me by Your Name, Grand, solodate, biograftur

Tage mig selv på solodates (kaffebar, bif, frokost, you name it)

Der har måske ikke været helt så mange solodates herhjemme, som jeg kunne ønske mig, men nogen er det blevet til. Derudover har jeg som bekendt være på fire solorejser og derfor nydt mit eget selskab på diverse kaffebarer og restauranter. Det skræmmer mig slet ikke længere.

 

Praktisere, at det er helt i orden at takke nej

Jeg er blevet bedre til at sige nej tak til invitationer eller andet, og have det okay med det, men der er stadig rum for forbedring.

 

Fortsætte med at øve surfing og lege i vandet

Kæmpe tjek må jeg sige! Jeg har surfet en uge på Bali og sammenlagt 5 uger i Ericeira, Portugal. Næste år tegner alt på, at jeg kommer til at dyrke min nye yndlingssport til de fulde. Derudover var det fantastiske danske sommer også med til at jeg prøvede kræfter med Stand Up Paddling og købte et klippekort til Kajakhotellet. 

 

Mine nytårsforsæt for 2019 kommer senere på ugen. Indtil da vil jeg ønske dig et rigtigt glædeligt nytår, vi ses på den anden side! 

Surfing, Ericeira, Portugal
Foz do Lizandro, Ericeira, Portugal
Amsterdam, King's Day, Koningsdag
Min Franko
Bali, frugt
SUP, Stand Up Padding, Kajakhotellet
Shopping i Paris, snekugle
Repos Vesterbro, avokadomad