10 idéer til at ryste dine januarblues af dig

januar 18, 2019 at 09:07
&Other Stories frakke, Envii bukser, Nike Air Presto Flyknit Ultra sneakers

Åh januar, du trækker sgu tænder ud! Hvis du har det ligesom mig, at januar bare er ekstra lang og hård at komme igennem ovenpå decembers juleri og hygge, hvor du i øvrigt har været lagt lidt ekstra i selen og dermed føler dig mere flad end sædvaneligt, når kalenderen skriver januar. Men livet er for kort til at en helt måned skal være trist og sur, så jeg har sat mig ned og nedfældet 10 små og lidt større bud på, hvordan du kan ryste dine januarblues af dig.

 

Læg en fugtgivende ansigtsmaske eller læg neglelak

Selvpleje eller self care er måske rimeligt fortærsket udtryk for tiden, men ikke desto mindre, så er januar om noget måneden til at passe ekstra godt på dig selv. Forkæl dig selv med en lille pause med en fugtgivende ansigtsmaske eller læg en fin farve neglelak og få lidt kulør tilbage i kinderne eller på neglene. Nogle gange er det de helt små ting, der kan give dig lidt fornyet energi. Personligt sværger jeg til, at røde negle kan løfte humøret gevaldigt. 

 

Gå en tur uanset vejret og mærk at du lever

Jeg er glad for at gå tur, men ikke i alt slags vejr, desværre er januar ikke kendt for sine mange solskinstimer og der er noget ekstra rart ved gå en tur i regn eller blæsevejr og blive rusket lidt igennem. På med godt med lag og/eller regntøj og gummistøvler og ud og gå. Allerhelst i naturen eller en park. Det føles særligt godt at komme hjem i varmen og tørvejr efter sådan en tur.

 

Bagt morgenmadsgrød med nødder og blåbær

Lav en ekstra lækker morgenmad til dig selv i weekenden

Som morgenmadsfan nr. 1 og hyggefis uden sammeligning, vil jeg våge at påstå, at januar er ikke måneden, hvor du skal spise havregrød uden sukker hver eneste dag. Tag dig tid til at lave en ekstra lækker morgenmad (find masser af morgenmadsinspiration her) eller hvis lysten ikke er til at stå i køkkenet selv, så tag ud og spis morgenmad eller brunch på en gamle kending eller en fra din to-eat liste. Du kan finde mine bud på 10 dejlige morgenmadssteder i København her.

 

Køb den bog du har ville læse længe

Jeg er nogle gange fjollet nærig, når det kommer til at købe bøger. Januar er måneden, hvor det bør være fuldstændig tilladt at købe den bog du har fået anbefalet, læst en god anmeldelse af eller hvis omslag bare taler til dig. Køb den og sæt dig god tilrette med en kop te og lad timerne rulle (eller hvor meget tid dine øvrige forpligtelser nu tillader).

 

Gå 30 min. tidligere i seng hver aften

I en måned, hvor mange føler sig særligt flade og mørbankede, så er søvn vigtigt. Man bliver mere sur af at vågne op træt og ugidelig, så giv dig selv en god, lang nattesøvn (jeg sværger personligt til 8 timer) og gå minium en halv time tidligere i seng. Når du vågner op frisk og udhvilet, virker januar ikke ligeså grum.

 

Tilmeld dig et dansehold i fitten og grin over, hvor ukoordineret du er 

Jeg er notorisk ukoordineret og elendig til at forstå danstrin første, anden og trejde gang. Alligevel er jeg kæmpe fan af diverse dansehold i fitten. Kombinationen af god musik, sved på panden og et uundgåeligt smil på læberne, når jeg fanger et glimt af mig selv i spejlet, gør det til den sjoveste og mest opløftende træning. Prøv det!

Vegetarret, Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

Lav en stor portion (vegetar) curry og bliv varmet op indefra

Jeg elsker elsker elsker en god veggie curry og laver forskellige varianter jævnligt. Når det er koldt og kedeligt indenfor, er der ikke noget som en skål hjemmelavet curry fyldt med de skønneste varme krydderier og godt med grønsager.

 

Kig dine billeder igennem fra 2018 og mindes verdens bedste danske sommer

Hvis dine januarplaner ikke involverer en eksotisk rejse, så kan du nemt og billigt rejse til varmere og sjovere tider ved et lille scroll gennem dine billeder på din telefon eller kamera. Hvis du er den kreative type kan du printe årets bedste billeder ud og lave en scrapbook eller en fotobog online. Jeg gad egentlig gerne lave en fotobog med mine billeder fra Ericeira. Et gensyn med det bedste fra 2018 vil helt sikkert varme på en kold januardag.

Fastelavnsboller med creme og remonce

Tag forskud på fastelavnssæsonen og bag fastelavnsboller

Den eneste formidlende omstændighed ved januar er, at den ligger lige op ad fastelavnsbollesæsonen og dermed er oplagt lige at afprøve en fastelavnsbolleopskrift eller to. Eller svinge forbi BRØD på Vesterbro, som laver den bedste svenske fastelavnsbolle – Semla.

 

Sæk ambitionsniveauet

Mange kæmper med manglende motivation og overskud i januarmørket. Jeg lider så meget af januarblues. Det er det samme hvert år og alligevel står jeg mig i hovedet over ikke at være mit mest produktive eller energiske selv. Hvis du har det ligesom jeg, så sænk ambitionsniveuaet. Det er okay at være ekstra træt og ikke havde overskud til nye projekter eller mange aftaler. Giv dig selv fri fra den dårlige samvittighed og trøst dig selv med at overskuddet nok skal vende tilbage.

10 morgenmadssteder i København

april 24, 2018 at 12:31

Morgenmad, vafler, Fars Dreng

Morgenmad på Repos

Brunch hos Wulff & Konstali

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at morgenmad nok er mit yndlingsmåltid. Særligt det der nydes ude på en café i godt selskab. Jeg vil langt hellere mødes til morgenmad eller brunch end frokost og til dels også aftensmad. Jeg vælger oftest et sted med et simpelt setup, noget med brød, ost, æg og gerne avokado, så er jeg glad, men jeg elsker også de mere omfattende menukort, hvor jeg kan få vafler, french toast eller pandekager. Gerne til deling. Mine øjne er tit mere sulten end min mave, selvom den nu er sulten nok, så jeg foretrækker at være i selskab af en anden madglad ven, så vi kan prøve flere ting fra menukortet.

 

Jeg har derfor ikke overraskende prøvet en del morgenmadssteder i København og har også fundet mig en del favoritter gennem årene. Her har jeg samlet 10 af dem, som ikke har skuffet mig endnu.

 

Tilføj gerne dine favoritter i kommentarfeldtet nederst!

French toast, armeriddere, Fars Dreng

{FARS DRENG}

På Fars Dreng har de luret, at pigerne godt kan lide, at de kommer blomster på maden. Heldigvis er maden ikke kun pæn, men den smager også dejligt. Jeg kan anbefale Sønnikes Signatur, de arme riddere og vaflerne.

 

Fars Dreng, Ny Adelgade 7, 1104 København

The Bowl Market, Gasværksvej

{BOWL MARKET}

Jeg elsker en god havregrød, også derhjemme, men på Bowl Market laver de nogle varianter, der er lige lidt bedre. Min favorit er deres variant med blåbær og citron. De har også forskellige kolde acai bowls, som også er lækre på en varm dag.

 

Bowl Market, Gasværksvej 3, 1656 København V

Carrot pancakes, smashed avocado, banana bread French toast, Acacia København, Gammel Kongevej, Frederiksberg

{ACACIA}

Den veganske perle, drevet af mor og datter, laver mad så englene synger. Hvis du nogensinde har haft reservationer overfor vegansk mad, så vil de blive gjort til skamme her. Menuen bliver jævnligt udskiftet, men der er altid en variant af pandekager eller vafler og deres lækre avokadomader. Det kan være svært at få et bord i weekenden, så kom gerne når de åbner.

 

Acacia, Gammel Kongevej 171, 1850 Frederiksberg

Brunch på Mad og Kaffe

{MAD & KAFFE}

Mad & Kaffe må være endt i en guidebog for køen for at få et bord er altid absurdt lang. Når det er sagt, så er maden dejlig. Du krydser mellem 3, 5 eller 7 ting af på listen, der indeholder alt fra scrambled eggs, avokado, croissant til chorizo (Menuen får jævnligt små opdateringer, til jul er der risengrød). Hvis du tilmed er så heldig at kunne få en plads udendørs, så kan du sidde og kigge på smarte typer på Sønder Boulevard, mens du nyder din brunch.

 

Mad & Kaffe, Sønder Blvd. 68, 1720 København V

Brunch på Wulff & Konstali

{WULFF & KONSTALI}

I samme stil som Mad & Kaffe vælger du hos Wulff & Konstali 5 eller 7 ting listen. Det er lidt dyrere end på Mad & Kaffe, men udvalget er lige det mere spændende, synes jeg. Vælg deres vafler, uanset varianten er det altid et hit.

 

Wulff & Konstali, Lergravsvej 57, 2300 København S

Morgenmad på Café Navnløs

{CAFE NAVNLØS}

Hvis du er til et enkelt morgenmadssetup, så tag forbi Den Navnløse på Enghave Plads. Deres friskbagte gulerodsboller med smør, ost og marmelade er lækre og kaffen er altid god. Om sommeren er pladserne udenfor langs facaden altid i høj kurs. Hvis du skal have noget to-go er både deres lemonader og iskaffe testet og godkendt.

 

Café Navnløs, Enghave Pl. 6, 1670 København V

Eggs Benedict på Café Dyrehaven

{DYREHAVEN}

Elsker du også en god Eggs Benedict, så er Café Dyrehaven stedet! Menukortet er ikke vanvittig stort, men har noget for en hver smag. Bestil i baren og find en plads ved et af bordene udenfor og nyd din morgenmadsservering. Næste gang jeg kommer forbi må jeg prøve deres nye Green Shakshuka, det lyder alt for lækkert.

 

Café Dyrehaven, Sønder Blvd. 72, 1720 København V

Morgenmad på Le Kaff

{LE KAFF}

Le Kaff er en lille café ved Halmtorvet, men der ligger vist et par stykker til i København. Her kan du få en god mueslibolle med ost, æg, kaffe og forskellige lækre juice. Der er altid vandskål og godbidder til de firebenede. Det synes jeg er god stil!

 

Le Kaff, Halmtorvet 46, 1700 København V

Morgenmadsdate, Repos

{REPOS}

En af mine weekendfavoritter er Repos. Jeg bestiller oftest lidt forskelligt, bolle/rugbrød, ost, avokado og æg, men deres avokadomad er altså også virkelig god. Det er en af de eneste caféer, hvor jeg altid tør bestille min cortado med havremælk, fordi de faktisk godt kan finde ud af at lave den.

 

Repos, Sønder Blvd. 42, 1720 København V

Sonny, morgenmad

{SONNY}

Tæt på min arbejde ligger Sonny, som ikke kun sælger byens bedste grønne juice, men har også et fristende morgenmadsudvalg. Min favorit er nok deres avokadomad med chimichurri, men deres matcha granola er også virkelig lækker.

 

Sonny, Rådhusstræde 5, 1466 København K

Små ting

april 16, 2018 at 20:39

Vafler, Fars Dreng

{De her valfer}

 

Jeg ved ikke om det er fordi jeg har været ekstra mandagstræt i dag, men sidste uge står ikke særlig skarpt i min hukommelse, det er lidt som om dagene er fyldet lidt sammen, men så igen var det også en meget hverdagsagtig uge med alt det sædvanelige hurlumhej. Forstå mig ret, den var rar nok, der skete bare ikke det store. Jobbis, træning, hundeluft og forfra.

 

Heldigvis føltes det som om weekenden kom tidligt, da jeg tog torsdag hjemme fra spisebordet og mødtes med min kollega til morgenmad og planlægning på Fars Dreng. Fredag aften kom min brors kæreste spontant forbi (jeg ser aldrig min bror, kun hende, haha!) og fik et velfortjent glas rødvin eller tre. Lørdag morgen føltes min krop tung og dehydreret, men jeg fik alligevel slæbt mit trætte korpus til mine sædvanelige lørdagshold og fejrede sejren med bolle, ost, tebirkes og kakao fra bageren. Balance, du ved.

 

Det, et bad og en tur på Fisketorvet talte også alle min lørdagsbedrifter. Jeg var bare så træt og brugt, at sofaen holdte mig gidsel. Aftenens underholdning bestod af Eat Pray Love, som jeg kunne bedre lide end første gang. Søndag tog jeg så revanche og gav hele min lejlighed en kæmpe (og meget tiltrængt) overhaling; støve af, støvsugning, opvask, gulvvask og fire maskiner vasketøj. 1000 voksenpoint! Jeg har sjældent været så stolt.

Frank, Piv for liv

{Frank vil så gerne være kampagnemodel for Piv for liv}

Morgenmad, vafler, Fars Dreng

{Et hyggeligt morgenmøde med denne her menu på Fars Dreng}

Fars Dreng

{Jeg elsker et godt skilt}

Pøllemiz

{Kvalitetstid med min mindste ven}

Frank, pug, mops

{Flotte Frank på tur i vores kvarter}

Morgenmad, bolle, kakao., tebirkes

{Post-træning-med-tømmermis-bagerlækkerier}

Street art, Sønder Boulevard, Vesterbro

{Jeg elsker street art og jeg skal altid lige knipse et billede eller tre}

Havregrød med toppings

{Havregrød med banan og chiafrø og klædt på med alverdens toppings}