Mareridt der bliver siddende i kroppen

juli 12, 2018 at 08:28

Min Franko, lyserød sweater

Det har taget mig flere dage at få skrevet det her indlæg færdigt. Jeg har simpelthen haft en største klump i halsen og tårer til oppe over øjenkanten hver gang jeg har forsøgt.

 

Jeg vågnede til lyden af min egen stemme, der desperat fik klemt ordene ‘I er nødt til at hjælpe ham’ ud. Jeg ville græde, men jeg kunne ikke, hele min krop var i chok. Både i drømmen og i virkeligheden.

 

Jeg havde det mest forfærdelige mareridt. Den slags der er så livagtige og bunder ens værste vågne mareridt, at hjernen ikke formår at skelne, hvad der er ægte og hvad der var drøm, selv efter du er vågnet. Jeg drømte, at jeg befandt mig i en høj bygning i midten af rummet, da jeg pludselig ser Frank springe op i en vindueskarm. Inden jeg når at reagere, sætter han i endnu et spring videre ud ad vinduet. Selvom jeg ikke kan genkende, hvor vi befandt os i drømmen, så vidste jeg inden jeg nåede hen til vinduet, at vi var oppe på 5. sal. Jeg når kun akkurat at se Frank styrte mod jorden. Jeg holder vejret, mens jeg skriger af mine lungers fulde kraft. Den sensation, der kun kommer, når du er så bange, at du ikke kan få en lyd ud, men inden i dig skriger alle celler.

 

Han rammer jordet hårdt. En gruppe legende børn og forældre vender sig forstrækket om for at se, hvad det var og løber hen mod ham for at hjælpe ham. Hans øjne er åbne.

 

Tanken ‘hans øjne er åbne, så han kan ikke være død’ registerer jeg. Men kan man klare et fald fra 5. sal? Lider han? Er det bare et spørgsmål om tid?

 

Hvordan jeg kommer ned på græsset, husker jeg ikke. En dame har taget ham op i sin klapvogn, hvor han ligger radbrækket og forslået. Han løfter hovedet og ser på mig med sine store mopseøjne, da jeg siger hans navn. Jeg er helt ulykkelig og bliver ved med at gentage, at nogen må hjælpe ham, hjælpe mig, hjælpe os. Jeg føler mig så magtesløs. Tusind tanker flyver gennem mit hoved. Det er som om jeg ved, at han ikke vil kunne overleve det fald, men samtidig finder et spinkelt håb i, at han reagerer på, at jeg er der. Jeg græder og jeg græder.

 

Jeg hører en grådkvalt stemme sige: ‘I er nødt til at hjælpe ham’. Det er mig selv, men det tager noget tid førend jeg indser det. Jeg er ved at vågne, heldigvis. En knude på størrelse med en vandmelon sidder i mit bryst og jeg føler mig gennemulykkelig, selv flere timer efter jeg er helt vågen og min dag er i gang.

 

Frank elsker at springe op på store sten, træstammer etc. og er en rigtig lille parkour-mops. Jeg har flere gange oplevet ham springe op på noget højt for derefter at fortsætte endnu højere op og ud over kanten. Indtil videre har det ‘kun’ være på en parkbænk, hvor han har fejlkalkuret, at han ville kunne lade på det smalle ryglæn, og derfor fortsat ned på den anden side af bænken og jorden. Samme stunt har han lavet på en legeplads, hvor trinene blev højere og højere, og hvor jeg troede, at han ville stoppe på toppen, men hvor han lystigt sprang videre ud fra kanten og var ved at trække mig med i hvert fald 1,5-2 meter ned på jorden. Der er heldigvis ikke sket noget med ham, men han har tydeligvis forstrækket mig med sit overmod og manglende dødsangst.

 

Som mange andre både menneske- og hundeforældre, er jeg så bange for, at min uopmærksomhed eller dumhed vil føre til, at Frank kommer til skade – eller i værste tilfælde dør. At han bliver kørt over eller springer i døden ligger på toppen af min bekymringsliste.

 

Selvom det nu er flere dage siden jeg vågnede op efter mareridtet, sidder følelsen af skyld og sorg stadig i mig. Jeg prøver at gentage for mig selv, at det bare var en dårlig drøm, men det her mareridt sidder fast i kroppen.

Små ting

juni 18, 2018 at 15:42

Bland-selv-slik, baby shower

{Når din veninde venter sig en lille pige}

 

Mit mandagshumør har været usædvanligt højt i dag. Og det er til trods for, at den nye uge startede en del tidligere end normalt. Jeg har nemlig overnattet på Slottet og besluttede derfor køre med min stedmor, der arbejder på Frederiksberg, meget tidligt ind til byen og med metroen videre på job. Således endte jeg med at sidde klar med min kop kaffe allerede kl. 7.30. Det må være en form for rekord – altså for mig. Ikke kontorfolk i almindelighed, besvares.

 

Jeg ved ikke helt, hvad min mandagskækhed skyldes, men det føles rart og lovende at tage hul på en hel ny uge, som tegner til at blive en ekstra dejlig en af slagsen. Jeg har stornydt at vågne op til frisk luft og fuglekvidder hele weekenden, så jeg føler mig helt udhvilet og jeg har masser af gode aftaler i vente i den kommende uge. Så mangler vi bare, at sommeren kommer tilbage og så er der ikke et øje tørt.

 

Men indtil da må I have den allerskønneste mandag!

Neonskilt, Love is free

{Der er åbnet en sjov, ny neonskiltsbutik tæt på mig}

Min Franko

{Morgenputning på Slottet}

Baby shower, fotograf

{Typen der ikke er bleg for at stille sig op på en stol for et godt billede, haha!}

Baby Shower, brunch

{Surprise baby shower brunch for en sød veninde}

Baby shower, kagepige

{Inkl. lyserød kagepige, naturligvis (Find opskriften her)}

Min Franko

{Solskin og stort smil i min søsters nye, skønne have}

Kaffe

{Aftenkaffe med Bailey ude i haven, mens solen gik ned bag hækken}

Frederiksborg Slot

{Mit barndomsby er pænere end din. Særligt i solskinsvejr}

Min Franko

{Ham her har verdens største underholdningsværdi}

Små ting

maj 28, 2018 at 13:19

Avokadomad, Repos Vesterbro

{Avokadomaden over dem alle}

 

Selvom sidste uge startede med en helligdag, så mente jeg bestemt, at det måtte være fredag allerede torsdag. Men det var det sjovt nok ikke. Ugen nærmest sneglede sig afsted, i hvert fald den arbejdsmæssige del. Mens der kom mere og mere på min tallerken, føltes det som om tiden gik mere og mere langsomt, og den ferie jeg har i vente lige om lidt, virkede som et punkt langt ud i horisonten og samtidig som en stressfaktor mere end noget at se frem til. Det hjalp nok ikke, at jeg i forvejen ikke følte mig på toppen. Heldigvis er den dumme følelse på retur.

 

Nu virker det hele lidt mere overskueligt, jeg har tre arbejdsdage tilbage og så flyver jeg ellers til Portugal torsdag formiddag til min lille præ-sommerferie. At vejret i skrivende stund er en del koldere end hvad vejrudsigten over her, snakker vi ikke om. Det kan nå at vende!

 

I stedet deler jeg lidt glimt fra den forgangne uge, der trods alt havde adskillige rare stunder. Flere af dem, tak!

Yin Yang Yoga event, Fitness World

{Jeg har ikke været til yoga i evigheder, men i Pinse-mandag fik jeg slæbt mig selv afsted til et 1,5 times yogaevent}

Min Franko, pug, mops

{Jeg synes normalt, at Frank er en en utrolig flot mops, men han kan også se virkelig, virkelig dum ud, haha!}

Frugtsalat, abemad

{Sukkerfriuge-onsdagskage-alternativ}

Cramers Studie, træning

{Humøret var højt, inden min kollega og jeg igen skulle til træning i Cramers Studie. Bagefter var jeg også glad, men en del mere svedig!}

Iskaffe, Repos Vesterbro

{Jeg var fundet den bedste iskaffe i byen, jeg siger det bare!}

Hår, spejlselfie, frisure

{Søndag morgen vågnede jeg op til det vildeste garn. Sådan så jeg ud efter jeg havde fikset det}

Sommer i gården, vandmelon

{Sommer-FOMO blev til blogging fra min fine gård}

Acacia, vegansk café, risotto

{Solodate med forårsrisotto på Acacia}

Rosé

{Præ-koncert-classy-rosé-og-pizzasandwich på Sønder Boulevard}

Rita Ora, Vega, koncert

{Min veninde havde vundet billetter til Rita Ora i Vega søndag aften og inviterede mig med. Det var sødt af hende og en rigtig god koncert, selvom jeg på forhånd ikke kunne nævne et eneste hit}