Kokos- og chokolademuffins

marts 4, 2013 at 17:02

Kokos- og chokolademuffins

Kokos- og chokolademuffins

Kokos- og chokolademuffins

Kokos- og chokolademuffins

I fredags tilbragte jeg dagen på Slottet (også kendt som mine forældres hus) med masser af bagning i anledning af min fars fødselsdag. Selvom solen skinnede og jeg mirakuløs nåede alt det jeg skulle, så var det bare én af de dage i køkkenet, hvor intet helt gik som det skulle. Jeg bagte disse kokos- og chokolademuffins, den ene halvdel blev rigtig god, men den anden halvdel sat for langt nede i mine forældres dumme ovn, så de blev lidt mørke i bunden. Den mindste synes ikke, at det gjorde noget, men helt gode var de altså ikke. Jeg skal dog tilføje, at i en helt almindelig ovn er der ingen problemer med opskriften ;) Dog vil jeg nok bruge lidt bagepulver næste gang, så de bliver lidt større og luftige.

 

Jeg bagte også min første rigtige cheesecake, fordi min far elsker cheesecake, men selvom jeg fulgte målene fra den opskrift jeg havde fundet, gik det bestemt ikke helt som jeg havde ønsket. Bunden var mere end almindelig usammenhængende, den blev slet ikke særlig høj og kirsebærgelen smagte slet ikke af nok. Lad mig opsummere, det gik ikke helt efter planen. Heldigvis er der ikke noget der ikke er godt for noget, og jeg har nu lært af mine fejl og jeg må snart finde en anledning til at prøve igen. Og hele kagen blev spist, så helt skidt kan den ikke havde været.

 

Kokos- og chokolademuffins:

4 æg
4 dl sukker
4 tsk vaniljesukker

Evt. 1 tsk bagepulver

250 g smeltet, afkølet smør
1½ dl hvedemel
8 dl kokosmel
100 g hakkede nødder (jeg brugte 50 g mandler og 50 g hasselnødder)
200 g grofthakket god mørk chokolade

 

  • Smelt smørret i en gryde og lad det køle lidt af.
  • Pisk sukker og æg med en el-pisker.
  • Tilføj det afkølede smør.
  • Hak nødder og chokolade.
  • Rør vaniljesukker, (evt. bagepulver), hvedemel, kokosmel, nødder og chokolade i.
  • Fyld papirsmuffinsforme op med 3/4 og bag dem ved 200 grader i ca. 10-15 min. afhængig af størrelsen på dine muffinsforme. De skal helst være svampede inden i.

 

English: A disastrous day in the kitchen, in honor of the dad’s birthday, ended with half a batch of semi-burned coconut and chocolate muffins and a far from perfect first attempt at baking a cheesecake. Every muffin and the whole cheesecake got eaten, but there were definitely room for improvement. I’ll have to give that cheesecake a try again soon! 

Citron og kokos cupcakes

oktober 3, 2012 at 16:59

 

Søndag morgen stod jeg tidligt op og bagte cupcakes til min kærestes fødselsdagsmiddag for familien samme aften. Jeg er en stor fan af cupcakes og min kæreste elsker både citron og kokos, så det perfekte match for aftenens dessert var selvfølgelig citron og kokos cupcakes fra min nye fine cupcake-kogebog.

 

Citron og kokos cupcakes:

12 cupcakes

 

70 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. salt
200 g. smør (stuetemperatur)
200 g. sukker
1 tsk. vaniljearoma eller ekstrakt
Skallen af en økologisk citron
3 æg
150 g. kokosmel, plus ekstra til pynt (ca. 75 gram)
70 g. kværnede mandler

 

Citron-topping:

2 1/2 dl. piskefløde
250 g. mascapone
200 g. formelis
Skallen af en økologisk citron

 

{Si mel, bagepulver og salt sammen i en skål}

{Kom smør, sukker og vaniljearoma i en skål, og pisk det let og luftigt med en el-pisker}

{Tilsæt æggene et ad gangen og rør grundigt efter hvert æg}

{Kom revet citronskal i}

{Kværn mandler i en blender, og tilsæt herefter både kværnede mandler og kokosmel i skålen med de siede, tørre ingredienser. Bland de tørre ingredienser sammen med de våde og pisk på lav hastighed til det hele er blandet}

{Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i den forvarmede ovn 20-25 min. Tag dem ud og ovnen og lad dem køle af inden de pyntes}

{Det færdige resultat}

 

Den samlede opskrift:

Forvarm ovnen til 180 grader. Si mel, bagepulver og salt sammen i en skål.

Kom smør, sukker og vaniljearoma i en skål, og pisk det let og luftigt med en el-pisker.

Tilsæt æggene et ad gangen og rør grundigt efter hvert æg. Kom revet citronskal i.

Kværn mandler i en blender, og tilsæt herefter både kværnede mandler og kokosmel i skålen med de siede, tørre ingredienser. Bland de tørre ingredienser sammen med de våde og pisk på lav hastighed til det hele er blandet.

Fordel dejen i papirformene og bag kagerne i den forvarmede ovn 20-25 min. Tag dem ud og ovnen og lad dem køle inden de pyntes.

 

Citron-topping:

Lav cremen, mens kagerne køler af. Rør mascapone og revet citronskal sammen i skål, og tilsæt siet flormelis, så det ikke laver klumper i toppingen. Pisk piskefløden, og bland forsigtigt flødeskummen og mascaponeblandingen sammen.

Fordel cremen over kagerne med en spartel eller en ske, og lav den til en fin kuppelform. Hæld kokosmel i en underkop eller lille skål, og rul forsigtigt toppen af kagerne i kokos, så de dækkes helt til.

 

English: I got up early Sunday morning to bake cupcakes for my boyfriend’s birthday dinner for the family the same night. I’m a big fan of cupcakes and my boyfriend loves both lemon and coconut, so the perfect match for the evening’s dessert was of course lemon and coconut cupcakes from my new pretty cupcake cookbook.