I øvrigt…

oktober 2, 2016 at 15:29

Køkkenskuffe

– fik jeg midt i sidste weekends storbageri til min brunch vippet min køkkenskuffe ud og kunne ikke få den på plads igen.

– ville den dumme skinne bare ikke køre ind på plads igen.

– så min stedmor på sagen dagen efter og spurgte hvorfor skinnen ikke sad på selve skuffen.

– skal skinnerne åbenbart være skruet på skufferne, hvilket vil sige, at det er lidt et mirakel af ingen af dem er faldet ud tidligere.

– stoppede mit toilet pludselig med at ville trække ud søndag aften.

– var jeg lidt presset, da jeg havde glemt alt om det mandag morgen.

– grinede min far, da jeg spurgte om jeg kunne være noget selv eller ringe til en blikkenslager.

– har han lovet at komme at se på det.

– snakkede vi om halvmaraton vs. baby til frokost.

– ville alle pigerne hellere have en baby end at løbe et halvmaraton.

– googlede jeg bagefter spontant ‘tidsbestilling til fertilitetsbehandling’ uden helt at vide, hvad jeg håbede på at finde ud af/om jeg ville kende svaret.

– er der åbenbart 6-8 måneders ventetid til en udredningstid på Riget.

– vil det sige, at jeg alleralleralllertidligst ville kunne have en baby i april 2018.

– er jeg 32,5 år (+ en måned) i april 2018.

– lader jeg som om det ikke giver jeg psykopat stress.

– er der nu komplet rod i hjemmebutikken: Skuffen er stadig ikke på plads, toilettet vil ikke virke og jeg har (genbegyndt) babystress.

– fik jeg tilgengæld et strygejern i fødselsdagsgave, så efter 1,5 år uden kan jeg nu stryge mine krøllede skjorter og kjoler. Lidt voksen er man vel.

Endnu en vigtig årsdag

april 13, 2016 at 20:10

Lejlighed, Vesterbro, mit hjem

{Billedet her er taget dagen efter jeg overtog min lejlighed. Se alle før-billederne her}

 

Jeg havde helt glemt, at jeg netop har haft endnu en årsdag, og tilmed en ret stor en af slagsen. D. 1. april var det nemlig præcis et år siden, at jeg overtog min andel på Vesterbro. Mit første hjem der var helt mit eget siden min allerførste lejlighed i 2006, som jeg kun havde i alt for kort tid.

 

Min lille andel på Vesterbro bød på en ny start. Både rent personligt og på det indretningsmæssige plan. Jeg havde heldigvis en hel del møbler (og en masse pyntegenstande), som jeg tog med mig, men min nye og noget mindre lejlighed bød også på en masse nye indretningsmæssige udfordringer i forhold til opbevaring og få det hele til at fremstå hyggeligt, og ikke helt klemt. Jeg synes, at det er lykkes så fint, og selvom jeg stadig mangler billeder over sofaen og lamper i køkkenet (og så videre…), så er jeg meget glad og tilfreds med det arbejde jeg har lagt i de 57 kvm.

 

Jeg kunne ikke have gjort noget af det uden min families hjælp, særligt min stedmor, som er en stjerne og har spenderet timesvis med malerrullen i hånden, på udfulgt til IKEA (flere gange), på at samle IKEA-møbler og har passet Frank, når jeg tog ind i lejligheden selv for at fikse noget.

 

Det var først i slutningen af maj, at lejligheden endelig var klar (nok) til, at jeg kunne rykke ind med min dengang lille hundehvalp og starte et nyt kapitel i mit liv. Jeg tror altid, at denne her lejligheden vil repræsentere en helt særlig tid i mit liv, både på godt og ondt.

 

Et år senere får jeg et smil på læben, når jeg drejer ned ad min gade. Jeg elsker virkelig Vesterbro, mit nærmiljø, min og Franks hundeplads og ditto -venner, min lokale kaffe- og isbar, at have verdens bedste næsten-nabo tæt på til spontante kaffedates og nabohjælp, og ikke mindst min lejlighed, som ikke bare er min andel, men mit hjem.

Indretningsdetaljer stue

Indretning stuen, sofa, sofakompagniet, Herman, grå sofaborde, Søstrene Grene, lyserøde puder

Få en rundvisning i min stue her

Gang, gammelt verdenskort

…og se min gang og før/efter-billederne…

Køkken efter

…og kom med en tur ud i mit køkken og se den vilde forandring…

Soveværelset efter

…og sidst men ikke mindst, kom ind og se det allerhelligste – mit soveværelse.

Min lejlighed: Køkkenet

oktober 29, 2015 at 08:49

Køkken før og efter

Køkkenet efter

Køkkenet efter

Køkkenet var en af mine største betænkeligheder ved lejligheden. Jeg kunne slet ikke have de træfarvede skabe og jeg har heller ikke ubetinget pjattet med de grønne linoliumsgulv. Tilgengæld kunne jeg (heldigvis) se muligheder i de gamle køkken, og jeg er blevet så glad for rummet efter det har fået sin lille make-over.

 

Jeg synes stadig det er helt vildt, hvilken forskel en klat maling har gjort. Jeg har selv (med kyndig vejledning fra min stedmor) slebet, grundet, slebet, malet, slebet, malet, slebet en smule mere og rettet skønhedsfejl på samtlige låger og overflader i køkkenet. De faste overflader i køkkenet var klart de værste, eftersom man ikke lige kunne lægge dem ned eller male fra en anden side, men det gik, selv for en mega uhandy pige som mig selv.

 

Jeg vil dog sige, at jeg blev utrolig meget bedre til at male undervejs i forløbet, der var lige nogle dyre lærepenge med tørretider, blæsevejr og pollen etc. Men nu er jeg mega stolt af, at jeg rent faktisk gjorde det selv, selvom jeg må indrømme, at der blev sagt nogle grimme gloser om projektet og jeg var ved at kaste håndklædet i ringen flere gange.

 

Foruden at male selve køkkenet, så har jeg også malet væggene og det lille klapbord, udskiftet amaturet og samtlige håndtage på låger og skuffer, indkøbt nyt køle/fryseskab og kabinet og fået lagt nyt gulv.

 

English: Before and after photos of my kitchen, which was one of the rooms I most worried about when I first saw the apartment, but fortunately I managed to see the potential what it could become. I’m still amazed how big a difference painting the cabinets have made. And I’m super proud that I’ve painted the whole thing (pretty much) by myself (with guidance from my handy bonus-mom). 

Køleskabet

Køleskabet, køkkenet efter

Gulvet og køleskabet i kabinettet er to af de ting, foruden den nye grå farve, er de ting jeg er allergladest for. Jeg har længe gået og været forelsket i skakternet gulv, og jeg er himmelhenrykt for resultatet. Jeg synes det passer så fint til køkkenets nye farve.

 

Jeg vidste med det samme, at jeg ville have et større køleskab og mere fryseplads end der var i det eksisterende. Derudover ville jeg gerne have et kabinet til det, så det første man så når man kom ud i køkkenet ikke var et stort hvidt monstrum af et køleskab. Både køleskab og tilhørende kabinet er fra IKEA, kabinettet hedder BODBYN i grå og køle/fryseskabet hedder EFFEKTFULL.

 

Apropos den grå farve, så faldt jeg for den grå farve på køleskabskabinet, selvom jeg egentlig havde forestillet mig, at køkkenet skulle males hvidt. Lidt implusivt bestilte jeg kabinettet i grå og besluttede mig forfølgende for at male hele køkkenet gråt. Jeg googlede mig frem til farvekoden på netop den samme grå farve på en norsk boligblog og ringede til IKEAs kundeservice og forhørte mig om de ville bekræfte, at den var rigtig. Og det var den sørme! På den måde endte jeg med et gråt køkken – og jeg kunne ikke være mere tilfreds.

 

Hvis nogle skulle være fristede til at give sig i kast med en lignende make-over, så er farvekoden: S5000-N glas 35.

Køkkenet efter, hylder, Madam Blå, Royal Copenhagen

Køkkenet efter

Køkkenet efter

Jeg er ret glad for de tre sorte hylder, som jeg valgte af genbruge. De giver køkkenet et element af noget hygge og gør det mere personligt. Flere af tingene er enten gaver, loppefund eller ting jeg har arvet fra min mor.

 

Min opvaske- og håndsæbeholdere er fra Urtekram og pyntet med dymoer fra min elskede dymomaskine. K-kruset fra Designletters har jeg to af, og derfor har det ene fået funktionen som svampeholder.

Køkken efter

Mine fremtidsplaner for køkkenet? Ja, der er stadig nogle stykker, selvom jeg er kommet en lang vej.

 

Jeg har en drøm om en dag at lokke min bonusmorfar til at skærme af over overskabene og lave et skjult skab deroppe til de ting der ikke skal frem så tit igen, men er irriterende at have stående i en papkasse i kælderen.

 

Derudover kunne jeg godt tænke mig at få en plade i indhakket bag vasken ved vinduet, som er ret dybt og derfor er lidt irriterende. Lige nu står der en fin trækasse jeg fik med masser af krydderurter i til min housewarming, men efter de dødede har den bare stået der og ventet på, at jeg skulle tage mig sammen til at få gjort noget ved indhakket.

 

Selvom det lille bord er blevet fint efter jeg malede det sort, så overvejer jeg at sløjfe spisepladsen til fordel for et smalt skab eller lignende til mere opbevaring. Nu må vi se.

 

Og jeg vil gerne lave nogle hylder eller et eller andet ved den irriterende plade og røret ved siden af køleskabet.

 

Og finde to pæne, sorte lindustrielle lamper a la Louis Poulsen værkstedslampe i stedet for den grimme loftslampe der stadig hænger der. Og en ny, pæn emhætte…