De 10 mest populære indlæg i 2018

januar 9, 2019 at 16:18
Surfing, Ericeira, Portugal

Årets mest læste indlæg: Jeg har taget en stor beslutning!

 

En nytårstradition jeg holder af, foruden den obligatoriske morgenmadspizza d. 1. januar og nye afsnit af Modern Family, er at se, hvilke indlæg fra det forgangne år, der endte som de mest læste.

 

Som ofte bliver jeg overrasket over, hvad flest har klikket sig ind på og læst. I 2018 mange af jer læst min store guide til Bali (og hvad jeg købte med hjem fra øen), det er jeg virkelig glad for. Det er et kæmpe stykke arbejde at lave en fyldstgørende guide med billeder, stednavne, adresser og anbefalinger, så at I gider læse dem, og forhåbentlig lade jer inspirere, betyder alverdens. Så tak for det!

 

Alt der rimer på baby er altid populært – også selvom ejeren af domænet ikke selv har frembragt egne arvinger endnu. I 2018 har I til gengæld fået lov til at se, hvor jeg arrangerede et lyserødt baby shower til en gymnasieveninde og nogle tips til, hvor man kan stable sådan et arrangement på benene.

 

Af de mere personlige indlæg har jeg delt min beslutning om at sige mit job op og flytte til Portugal (årets mest læste indlæg faktisk!), skrevet om, hvordan jeg er gået hen og har forelsket mig, fortalt om, hvordan en notorisk bangebuks og tryghedsnarkoman også kan være sej og delt mine tanker om, hvorfor jeg synes, at det er svært ikke at spise kød.

 

Læs eller genlæs de 10 mest populære indlæg i 2018.

Tegallalang-rismarker, rice terraces, Ubud, Bali

2. Bali guide: Seminyak, Canggu, Kerobokan & Ubud

Bali shopping, silkekimono, vandflaske, stråtaske, buksedragt, granola bits, castor olie, myggespray, krydderier

3. Hvad der kom med hjem fra Bali

Julies baby shower, lyserødt, baby girl

4. Lyserødt baby shower

Burger på Mad & Kaffe

5. Undskyld jeg ikke har lyst til kød

Street art, Marrakech, Marokko, Morocco

6. Guide til Marrakech: Tips & gode råd

Ericeira, Portugal

7. Jeg er forelsket…

Morgenmad på Le Kaff, 10 gode morgenmadssteder i København, Halmtorvet, Vesterbro

8. 10 morgenmadssteder i København

Diving, dykke, dykning, Thailand

9. Jeg er sej, sgu!

High waisted bikini fra Weekday

10. Projekt ‘Glad og flad mave’: Tarmkuren

Undskyld jeg ikke har lyst til kød

juli 13, 2018 at 08:36

Burger på Mad & Kaffe

Jeg har længe tumlet med det her indlæg – eller rettere alle tankerne bag det. Som jeg fortalte i det her indlæg, som i øvrigt er en slags forhistorie for dette, så er jeg fleksitar. Jeg spiser sjældent kød, men har ikke skåret det fuldkommen ud af min diæt. (Endnu kunne jeg fristes til at sige).

 

Når det er sagt, så er sidste gang jeg spiste kød, da jeg var ude med en veninde på Spaghettaria og fik en fast menu tilbage i maj, inden da var det to gange i januar, i tacos til en fest og shawarma dagen derpå. Jeg ved præcis, hvornår jeg har spist kød og hvad det var.

 

Som barn elskede jeg kød og min mor fortæller gerne, hvordan jeg forlangte mere ‘kyyyyd!’ ved middagsbordet, men i mit voksenliv er det en anden snak. Alt sammen kan du læse i føromtalte indlæg om, hvordan/hvorfor jeg er fleksitar.

 

Det her indlæg er så utrolig svært for mig at skrive, fordi jeg i virkeligheden befinder mig et sted mellem to stole. Både i forhold til min kost, men også mine tanker og følelser omkring min kost. Jeg synes nemlig, at det er ret svært til tider at spise som jeg gør. Når jeg er hjemme og laver mad til mig selv, skænker jeg det ikke mange tanker. Jeg spiser hovedsagelig plantebaseret og laver aldrig retter med kød herhjemme. En sjælden gang i mellem steger jeg nogle fiskefrikadeller eller et stykke laks eller bikser en lille tunsalat sammen, men 19 ud af 20 måltider er 100% vegetariske.

Maoz Vegetarian, falafel, pita, Amsterdam

Der hvor det bliver svært er tre steder (inddelt efter sværhedsgrad): 1) Når jeg spiser sammen med andre hjemme hos mig selv, 2) når jeg er ude og spise på restaurant og 3) når jeg skal spise hjemme hos folk.

 

Når jeg har gæster til spisning, føler jeg ofte et behov for at ‘undskylde’ for, at jeg serverer en vegetarisk ret for dem. Det er fjollet, det ved jeg. Dem der spiser hos mig er fuldkommen ligeglade om der er kød i maden, men jeg føler alligevel et behov for at komme kritik i forkøbet ved at forklare eller undskylde mit fravalg af kød.

 

Når jeg går ud og spiser oplever jeg samme udfordring med et twist. Jeg bliver lidt irriteret på mig selv over at sætte restriktioner på, hvor vi kan spise, fordi jeg gerne vil have en vegetarisk mulighed, så jeg føler igen et behov for at undskylde og forklare. Jeg er bange for at folk bliver træt af mig og kommer til konklusionen, at jeg er for besværlig at gå ud og spise med. Derudover bliver jeg irriteret på mig selv, fordi jeg som sådan ikke har besluttet mig for aldrig at spise kød igen, men samtidig også har besluttet mig for, at jeg kun vil købe økologiske animalske produkter, for at sikre et vist niveau af dyrevelfærd, så derfor har jeg svært ved at nyde kød, når jeg er ude, fordi jeg ved, at medmindre det står med fed, så er kødet sgu nok konventionelt opdrættet, da det er en del billigere.

 

En anden udfordring ved at spise ude, er ikke kun kød vs. vegetar, men også, at jeg er begyndt at have svært ved andre animalske produkter, som ikke er økologiske, såsom ost, mælk, fløde etc., fordi det ville jeg aldrig købe selv og min klare holdning er, at dyrene skal have det godt. Hvordan forener jeg det med ikke at ville være veganer og skære alle animalske fødevarer ud ad min kost, hverken hjemme eller ude? (Jeg har ikke svaret).

 

Men den allersværeste er, når jeg skal spise hjemme hos andre og de laver mad, fordi jeg føler ikke, at jeg kan sætte krav til menuvalg eller spørge om kød (og/eller andet) er økologisk. Det er her, mit manglende valg om at være fuldtidsvegetar gør livet svært for mig. Hvis jeg var vegetar, så ville jeg aldrig skulle forholde mig til et stykke kød eller en ret med kød, fordi folk omkring mig ville vide, at det spiser jeg aldrig. Men i det sidste mange måneder til et år, har jeg befundet mig i en underlig gråzone.

Veggie tacos, vegetariske tacos, vegetar

Jeg har endnu ikke lyst til at afskrive muligheden for at spise kød, hvis jeg virkelig har lyst, men omvendt er det efterhånden også utroligt sjældent, at selvom jeg synes, at burgeren med oksekød dufter fantastisk, jeg alligevel ikke ender med at vælge vegetarvarianten.

 

Jeg er splittet mellem, at jeg ikke gider være irriterende og/eller begrænsende for andres madvalg, men at jeg samtidig heller ikke føler, at det er rigtig, at jeg skal gå på kompromis med, hvad jeg har lyst til at spise og i sidste ende mine værdier og holdninger. Jeg synes, at det er svært.

Hvordan jeg endte som fleksitar

april 11, 2018 at 19:11

Vegetar quesadillas og linsesalat

Jeg havde egentlig en anden tanke med det her indlæg end hvad det endte med at handle om, for førend jeg kan snakke om mit oprindelige emne, så følte jeg, at en baggrundsshistorie var på sin plads. Eller om ikke andet gjorde det nemmere for mig at forklare, hvor jeg står og hvordan jeg er endt her.

 

Hej, jeg hedder Kathrine og jeg er fleksitar. Jeg spiser hovedsagligt vegetarisk, men jeg spiser stadig kød og animalske produkter. Kød spiser jeg kun lejlighedsvist efterhånden, fisk(efrikadeller) noget oftere. Jeg er en form for deltidsvegetar om du vil.

 

Jeg har egentlig altid tænkt, at jeg aldrig ville kunne blive vegetar. Som barn var mine livretter culottesteg, frikadeller og hamburgerryg. Meget har ændret sig siden da. Mit første minde om begyndende kødkvaler, er fra da jeg som relativt lille barn, efter et besøg på min morfars arbejde, hvor jeg havde fået lov til at klappe en masse små kalve, erklærede, at nu køer var mit andet yndlingsdyr efter hunde. Jeg husker, hvordan min mor sagde: ‘Hvis køer er dit nye yndlingsdyr, kan du ikke spise kød’, og så lagde jeg tanken på hylden, for hvis jeg ikke kunne spise kød, hvad kunne jeg så spise? Det var her det gik op for mig, at de nuttede baby køer altså senere bliver til store køer og køer kommer i lasagne.

 

I mine teenageår stoppede jeg med at spise svinekød. Beslutningen var nem i den forstand, at svinekød aldrig havde sagt mig noget og retter som koteletter i fad til dato får mig til at gagge ufrivilligt og boller i karry er min all-time haderet (læs. jeg kunne ikke være i nærheden af karry før jeg var i mine tyvere). Dog ville jeg fra tid til anden spise bacon og måske en enkelt af min farmors frikadeller, så mere fanatisk var jeg dog heller ikke.

Vegetarret, Karryret med søde kartofler, kikærter, og spinat

I min voksentid begyndte en voksende kødlede, da jeg stadig boede på Nørrebro sammen med min eks. Vi spiste utrolig meget takeaway, navnligt thai, fra vores lokale thairestaurant. Favoritterne var grøn karry med kylling eller panang eller masaman med oksekød. Jeg begyndte langsomt at fiske uden om kødet. Det smagte mig ikke længere, faktisk tværtimod smagte det slet ikke godt. Jeg begyndte at fokusere på, at jeg ikke vidste, hvor kødet kom fra eller hvordan dyret havde haft det. Pludselig begyndte kødet at vokse i munden på mig til det punkt, hvor jeg begyndte at undgå det.

 

Det på her tidspunkt var jeg stadig studerende og økologi var ikke en prioritet i mit madbudget. Jo økologiske æg, mælk og mel, men ellers ikke. Gradvist gennem årene har jeg prioriteret økologi højere og højere, først frugt og grønt, men sidste år ved årsskiftet tog jeg en beslutning om, at alle animalske produkter, der kommer i min indkøbskurv – fra creme fraiche til kød – skal være økologisk. Jeg vil have, at dyret skal have haft det godt og ikke havde blive fyldt med penicillin og hormoner. De øvrige ting jeg køber er også økologiske, men hvis jeg en dag skal bruge broccoli og der kun er et konventionelt, så kommer det med hjem, og det sker ikke med de animalske produkter.

 

Det har så ført til, at jeg pludselig er blevet bevidst om, hvor mange varer, der eksempelvis indgår æggehvider eller mælk i. Her er jeg ikke 100% økologisk endnu, jeg spiser jo stadig bland-selv-slik og chokolade, der hverken er økologisk eller vegansk. Til gengæld har jeg fundet økologiske boullionterner og forsøger at undgå produkter, hvor der indgår æggehvider, hvis selvsamme produkt ikke er økologisk. Det er ikke helt nemt altid, men jeg gør mit bedste for at være en bevidst forbruger med en klar holdning; Min holdning er, at dyr skal have haft det godt.

Udover dyrevelværd er det også fra et miljømæssigt perspektiv, at jeg prioriterer økologi. Men endnu vigtigere så minimerer jeg mit forbrug af kød. Faktisk laver jeg næsten aldrig mad med kød herhjemme, jeg har lavet en ret med laks to gange i år, men ellers ingen kød eller fisk. Det er nemt for mig, fordi min lyst til kød er efterhånden forsvindende lille. Jeg tænker ikke rigtig over det længere, når jeg køber ind. Mine nuværende hofretter inkluderer ikke kød, så mine indkøb er naturligvis centeret omkring grønsagsafdelingen.

 

Der, hvor det bliver lidt mere vanskeligt er når jeg er ude, både i forhold til kød og økologi, men det synes jeg kræver sit eget indlæg for der er mange tanker, overvejelser og følelser forbundet med det emne.