Lyserød kagepige af kanelsnegle

oktober 21, 2015 at 07:34

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Lyserød kagepige

Kagepigen jeg bagte til mine kolleger til min 30 års er nok den mest festlige kage jeg nogensinde har bagt. Og helt sikkert den hyggeligste, og tilmed nok også den der spredeste mest glæde. Pludselig kunne jeg ikke komme i tanke om, hvorfor jeg ikke havde bagt sådan en for flere år siden.

 

Måske var det fordi jeg hidtil kun havde set kagepiger, -damer og -mænd bagt af de klassiske teboller – og det er altså ikke en rigtig kage. Så jeg besluttede mig for at eksperimentere med en kanelsneglsvariant og det var et hit. Særligt på mit job, hvor alle elsker kanel.

 

De eneste to ting du skal være opmærksom på i processen er 1) at skabe nok plads mellem hoved, krop, arme og ben, og 2) forsigtigt at banke kanelsneglene lidt sammen og ned, så kagen ikke bliver til en stor kanelsnegl under hævningen og bagningen og relativ jævn til at pynte bagefter.

 

Jeg pyntede hende med lyserødt slik fra mit nye favorit bland-selv-biks på Vesterbrogade Bon Bon og røde lakridssnørre, fordi jeg har rødt-ish hår, indkøbt i Føtex. Jeg købte også et par brune M&M’s, så jeg kunne give hende brune øje som mig.

 

Husk ekstra slik! En del vil på mystisk vis forsvinde i løbet af bageprocessen! :)

 

Kagepige af kanelsnegle:

Nok til 10-12 personer

 

Dejen:

25 g gær
1 dl mælk
2 spsk sukker
1 tsk salt

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk kanel
1 æg
100 g smør, blødt
300 g mel

 

Fyldet:
150 g smør, blødt
150 g brun farin
1 1/2 spsk kanel
1 tsk kardemomme

 

Pynt:

Lyserød glasur

Masser af lyserødt silk

Lakridssnørre til hår

 

  • Start med at lune mælken til den har fingertemperatur.
  • Smuldr gæren i en stor skål, hæld den lune mælk i og rør til gæren er opløst.
  • Tilføj salt, sukker, kanel og kardemomme. Rør ægget i dejen.
  • Kom hvedemelen i en skål og smuldr smørret ud i melet. Ælt sammen og tilsæt de våde ingredienser.
  • Dæk dejen til med et viskestykke og lad den hæve min. 1 1/2 time et lunt sted.
  • Bland smør, farin, kanel og kardemomme til fyldet.
  • Ælt dejen og rul den tyndt ud til en stor firkant (ca. 20 x 40 cm).
  • Smør fyldet på og skær firkanten over i to lige store dele.
  • Rul begge firkanter sammen til en lang pølse på den korte led, så sneglene bliver mindst muligt.
  • Skær pølserne ud i ca. 1 1/2 cm tykkelse. Jeg brugte 47 styk og have 3-4 snegle til overs.
  • Form kanelsneglene til en kagedame. Tryk dem godt sammen. Husk dejen hæver en del, så efterlad nok plads mellem kropsdelene.
  • Lad sneglene efterhæve i ca. 30 minutter. Tryk kagens form lidt på plads igen.
  • Bag kagen ved 200 grader i ca. 10-15 min. Hold øje med den, og tryk evt. sneglene flade undervejs.
  • Lad din kagepige køle helt af, inden du pynter hende med lyserød glasur og dit yndlingsslik.

 

Min kagepige blev lavet af 47 ret små kanelsnegle og fortæret af seks kageglade voksne, men alle fik mere end én gang, hvis ikke tre, så der burde altså være rigeligt til 8-12 voksne eller 47 små børn til børnehavnen ;)

 

English: For my 30th I baked a traditional Danish (kids’) birthday cake, but made of cinnamon buns instead of rolls, and decorated it with pink frosting and candy. It’s safe to say that it is the most festive cake I’ve ever baked, and probably the one that brought the most joy too. 

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Lyserød kagepige, kagemand, kagekone, fødselsdagskage

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde

januar 29, 2015 at 13:59

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Jeg er egentlig ikke den store lagkagefan. Som barn og langt op i 20’erne kunne jeg faktisk ikke så godt lide flødeskum i andet end varm kakao, og selvom flødeskum den dag i dag stadig ikke er min favorit, har jeg lært at holde af lagkage. Dog ikke den klassiske 80’er banan og jordsyltetøj-variant, som jeg er vokset op med! Hvis jeg skal serverer eller spise lagkage, skal den være frisk, cremet og gerne rig, uden at blive kvalmende.

 

Alt det er denne hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, det er dog alt rigeligt med en enkelt stykke, synes jeg, men til gengæld smager den skønt. De syrlige og friske hindbær både i cremen og på toppen klæder den rige, mørke chokoladesmag i bundene så fint.

 

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde: 
12-14 portioner

 

Mandel- og kakaobunde: (Inspireret af denne opskrift)
9 pasteuriserede æggehvider
400 g sukker
400 g mandler, grofthakket
6 spsk god 100% kakaopulver
2 tsk bagepulver
2 tsk vaniljepulver

 

Hindbærcreme:

200 g hindbær, frosne

3 spsk rørsukker

2 tsk vaniljesukker

1 spsk citronsaft

250 g mascarpone

500 ml piskefløde

Skallen fra en økologisk citron

 

Pynt:

50 g mørk chokolade, revet

250 g hindbær, friske

 

Mandel- og kakaobundene:

  • Start med at piske hviderne stive.
  • Tilsæt sukker, og pisk igen, til hviderne er glatte og blanke.
  • Blend mandlerne groft i en blender.
  • Vend forsigtigt mandler, kakao, vanilje- og bagepulver sammen med æggehviderne.
  • Klip et stykke bagepapir ud, så det passer med bunden på springformen.
  • Kom dejen i springformen. Brug evt. to springforme, da du skal buge to bunde.
  • Bag mandelbundene i en 175° varm ovn i 25-30 minutter.
  • Lad bundene køle helt af.
  • De kan med fordel laves dagen i forvejen.

 

Hindbærcremen:

  • Kom de frosne hindbær i en gryde sammen med sukker, vanilje og citronsaft.
  • Lad hindbærkompotten koge op, så sluk og lad den køle helt af.
  • Pisk fløden til flødeskum. Pas på med at piske den for hårdt.
  • Rør mascaronen godt i en skål og tilsæt skallen fra en citron.
  • Bland den afkølede hindbærkompot sammen med mascarponecremen.
  • Vend forsigtigt flødeskummen lidt efter lidt til mascarponecremen.

 

Lagkagen:

  • Placer en bund på et lagkagefad og fordel en god klat hindbærcreme på bunden.
  • Kom den anden bund ovenpå og fordel resten af hindbærcremen på toppen og langs kanterne.
  • Brug en kniv til at fordelen cremen glat og jævnt henover kagen.
  • Pynt med friske hindbær og revet mørk chokolade.

 

English: I’ve never been a big fan for the traditional Danish birthday cake ‘lagkage’ (read. layered cake). As a child and well into my 20s I didn’t really like whipped cream (an essential part of a ‘lagkage’) in anything other than hot cacao. Although whipped cream still isn’t my favorite thing, I’ve learned to appreciate birthday cakes. However, not the classic 80s banana and strawberry jam-kind I grew up with! If I’m serving or eating birthday cake, then I prefer it to be fresh, creamy and rich, without being too much. 

 

With this particular birthday cake is all of the above, one slice goes a long way, but it tastes incredible. The tart and fresh raspberries in the filling and on top goes really well with the rich, dark chocolate taste from the layers. 

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Hindbærlagkage med mandel- og kakaobunde, lagkage, hindbær, opskrift, Kathrine Rostrup blog

Èt-lag-brownie-lagkage og fødselsdagshygge

september 10, 2012 at 10:37

Brownieopskriften er en videreudvikling af en opskrift jeg fandt for et års tid siden på en madlavningsblog. Jeg har efterhånden bagt de brownies en del gange, men det her er første gang jeg har givet mig i kast med min nu døbte “ét-lag-brownie-lagkage”. Kagen blev serveret til min familiefødselsdag i weekenden.

 

Det færdige resultat så sådan her ud – og den smagte dejligt!

Ét-lag-brownie-lagkage

 

Browniebund:

150 g mørk chokolade 70% (Jeg bruger altid den med fødselsdagsflagene)
1,2 dl smagsneutral olie evt. vindruekerneolie eller solsikkeolie
215 g rørsukker
2 æg
2 tsk. vaniljesukker
70 g mel
½ tsk. bagepulver
½ tsk. fint salt
4 spsk. usødet kakaopulver
75 g hakkede valnødder
50 g hakket mørk chokolade (Man kan selvfølgelig også bruge mælkechokolade, hvis man er mest til det)
En form ca. 22 x 22 cm

 

Creme:

Et brev pulvercreme (Jeg brugte kagecreme fra Dr. Oetker)
1/4 piskefløde
3 tsk. vaniljesukker

 

Pynt:

Jeg brugte næsten en hel bakke jordbær og en bakke blåbær.

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smør eller beklæd formen med bagepapir.
Smelt den mørke chokolade over et vandbad i en varmefast skål.
Rør olie, sukker, æg og vaniljesukker sammen med en el-mikser.
Hæld den smeltede chokolade i, og rør til en jævn masse.
Sigt mel, bagepulver, salt og kakaopulver i en anden skål og vend det i chokoladeblandingen.
Rør nødder og flødechokolade i dejen og hæld dejen i formen. Det er meningen, at dejen er ret fast ;)
Bag brownies i 30 – 35 min.

 

Mens bunden er i ovnen, mikser du din kagecreme efter anvisningerne på æsken og pisker flødeskummen. Når kagecremen har sat sig, blander du forsigtigt lidt af cremen ad gangen i flødeskummen indtil den har fået den konsistens du vil have. (Jeg brugte langt fra alt min kagecreme). Smag til med vaniljesukker.

 

Når bunden er afkølet, tager du den forsigtigt ud af formen og over på det fad (eller lignende), som du vil servere kagen på. Herefter smører du cremen på i den mængde som du nu synes og pynter til sidst kagen med friske bær.

 

Opskriften er nok til ca. 12 store stykker.

Det var den hyggeligste eftermiddag fyldt med varm kakao, kanel og kardemomme boller, Reese’s peanut butter cup cookies og selvfølgelig ét-lag-brownie-lagkage :) Jeg poster opskrifterne på boller og cookies på et senere tidspunkt.

 

Og så var det en oplagt mulighed for at få brugt min yndlings mintgrønne kjole!

 

Dress // H&M

 

English: This weekend I baked a ‘one-layer-brownie-birthday-cake’ with a custard and whipped cream topping decorated with a lot of fresh berries for my ‘family birthday get together’. It was really good – and I had a lovely afternoon filled with hot chocolate, cinnamon and cardemom rolls, Reese’s peanut butter cup cookies and of course the ‘one-layer-brownie-birthday-cake’ :)